Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Peugeot RCZ

1 / 5
  • Peugeot RCZ
  • Peugeot RCZ
  • Peugeot RCZ
  • Peugeot RCZ
  • Peugeot RCZ

Peugeot RCZ

|

Peugeot har en stolt tradition indenfor rallybiler – men deciderede sportsvogne har vi ikke set meget til fra den franske producent. Men det er så aboslut ændret nu, da Peugeot har sendt den smukke RCZ på markedet.

Design
RCZ er et sandt studie i design. Bilen rummer så mange spændende designelementer, at du bare skal træde en halv meter til den ene side, for så at finde noget nyt og spændende at se på. Det mest gennemtænkte og absolut også smukkeste ved RCZ, er bagruden. Peugeot har formået at skabe en bagrude, der følger de to buer/bobler i taget. En teknisk spændende detaljer, der lyder dyr. Men skulle uheldet være ude, koster en ny bagrude kun 4.200,-.

RCZ byder ikke bare på spændende design, men også på nye tekniske løsninger. Den lille hækspoiler, der automatisk ”popper” op i to trin, afhængig af hastighed, er helt nyt for Peugeot. Derudover tilbyder Peugeot også et aktiv lydsystem – og her er der vel og mærke ikke tale om et musikanlæg. Nej, Peugeot leverer et specielt udstødningssystem, der ændrer motorlyden fra ”normal” til ”sport”. RCZ leveres kun med 1,6 liters motor, dog med forskellig ydelse. Den mindste yder 156 hk og den kraftigste yder 200 hk. Sidstnævnte har det specielle udstødningssystem som standard.

To modeller
Vi har testet begge modeller, og selvom der på papiret ikke er den store forskel rent præstationsmæssigt, så er der mærkbar forskel bag rattet. De ekstra hk, det større drejningsmoment og den ændrede gearing, gør køreoplevelsen betydeligt mere intens. Samtidig giver lydsystemet en helt anden fornemmelse af sport, og gør det til en fornøjelse at træde speederen i bund. De 200 hk i topmodellen er dog slet ikke nok – RCZ kan klare meget mere, og fortjener det også. 250 – 280 hk ville ikke gøre noget – og Peugeot kan med garanti godt tøjle det på forhjulene. Ifølge producenten er det ikke udelukket, at der kommer en kraftigere model. Måske i første omgang bare som en ”special edition”. Her kunne det tænkes at effekten vil ligge omkring de 225 hk. Men det er bare et gæt indtil videre.

Oplevelsen
Det er vigtig at forstå, at den mindste model på ingen måde er kedelig. De 156 hk sender RCZ forbi de 100 km/t på 8 sekunder rent, hvilket må siges at være OK – og kun 0,5 sekunder langsommere end topmodellen. Køreegenskaberne er samtidig, for begge modeller, meget anderledes end det vi normalt kender fra en standard Peugeot. Der er strammet op på undervogn og gearkasse, uden at det bliver ubehageligt. Indstyringen, i sving, er imponerende god og RCZ bider sig rigtig godt fast i asfalten. En del af årsagen til dette er bilens meget lave tyngdepunkt og meget brede fodtøj. RCZ kører på 235/45x18 for den mindste model og 235/40x19 for topmodellen – et godt træk, der ikke bare gavner køreegenskaberne, men også ser hamrende godt ud.

Priserne
Prismæssigt har Peugeot valgt en meget ligetil løsning. 450.000,- for den lille og 500.000,- for den store. For de ekstra 50.000,- får du udover den højere motorydelse, anden dækmontering og det lækre lydsystem, en mere sporty kabine, hvor et mindre rat og en forkortet gearstang er værd at fremhæve. Standardrattet virker meget stort til bilen – hvorimod det mindre sportsrat er helt perfekt. Vores testbiler var begge udstyret med læderkabine, hvilket nærmest er et must, da det komplimenterer det smukke design på bedste vis. Der findes to læderkabiner til RCZ, de koster henholdsvis 45.000,- og 65.000,.

Konkurrenterne
Da RCZ blev introduceret, blev den modtaget med rosende ord de fleste steder. Der var dog en håndfuld, der lige ville fremhæve ligheden med Audi TT. Denne lighed kan jeg sagtens få øje på – de to biler er trods alt baseret på samme koncept. RCZ tilbyder så bare lidt flere futuristiske detaljer rent optisk. Sammenligner vi de to biler på prisen, så er TT’en med 160 hk en smule dyrere end RCZ – men den er til gengæld også hurtigere, og har (med al respekt for Peugeot) en mere gennemført kabine, når vi taler om detaljer. Spørgsmålet er så bare, hvad du vil vælge i den sidste ende. Vil du gerne skille dig ud, så er RCZ absolut et mere sjældent syn i bybilledet end tyskeren. Om den så holder prisen på samme måde, det må tiden vise.

Konklusion
Samlet set, så er jeg vild med Peugeot RCZ. Designet, køreegenskaberne, lyden og den samlede fornemmelse du sidder med bag rattet er helt i top, og jeg kan klart anbefale denne lille designperle. Nu ser jeg bare frem til en version med endnu flere hk – det fortjener den nemlig!

Peugeot RCZ til salg på biltorvet.dk

Peugeot RCZ 1,6 THP 156HK 2d 6g
kr. 189.900
Peugeot RCZ 1,6 THP R 270HK 2d 6g
kr. 479.800
Peugeot RCZ 1,6 THP 156 2d
kr. 248.900
Peugeot RCZ 1,6 THP 156 2d
kr. 239.500
Peugeot RCZ 1,6 THP 156 2d
kr. 214.900
Peugeot RCZ 1,6 THP 200HK 2d 6g
kr. 379.900
Peugeot RCZ 1,6 THP 200 2d
kr. 349.900
Peugeot RCZ 1,6 THP 200HK 2d 6g
kr. 349.900
Peugeot RCZ 1,6 156HK 2d 6g
kr. 219.900
Peugeot RCZ 1,6 THP 155 2d
kr. 299.900
Peugeot RCZ 1,6 THP 156 2d
kr. 269.900
Peugeot RCZ 1,6 THP 200 2d
kr. 239.900

Brugte biler fra alle bilmærker