Open-Air-Duet med firehjulstræk

Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG, Stuttgart, præsenterer en ny generation inden for 911-Cabriolet-rækken med firehjulstræk. De nye Porsche 911 Carrera 4 Cabriolet og Carrera 4S Cabriolet lanceres i Danmark den 22. oktober 2005.

Porsche 911 Carrera 4 Cabriolet bliver drevet af den bekendte sekscylindret 3.6 liters boxer-motor, der har en ydeevne på 239kW (325 HK). Den åbne firehjulstrukne sportsvogn accelerer fra 0 til 100 km/t på 5,3 sekunder og når sin topfart ved 280 km/t. I 4S-varianten arbejder den lige så gennemprøvede 3,8 liter motor med 261 kW (355 HK). Denne model når de 100 km/t på blot 4.9 sekunder og har en tophastighed på 288 km/t.

Som ved 911 Carrera 4 Coupé-modellerne sker kraftoverførslen også i Cabriolet´erne via et firehjulstræk med Visco-lamelkobling, som permanent sørger for mellem fem og 40 procent kraftoverførsel til forhjulene.

Den nye åbne sportsvogns chassis er 44 millimeter bredere end på den baghjulstrukne 911 Cabriolet og forbinder takket være dens høje grad af stivhed glæden ved at køre i cabriolet med firehjulstrækkets dynamik og kørestabilitet. Via en kontakt åbnes og lukkes stofkalechen automatisk på blot 20 sekunder og op til en hastighed af 50 km/t. Med 42 kilo vejer Cabriolet-kalechen kun det halve af lignende Vario-metalkaleche og sikrer således et lavt tyngdepunkt samt forøget svingdynamik.

De nye 911 Cabriolet´ers anti-roll-over system består af særligt hærdede stålrør i begge A-søjler og to automatisk udfarende bøjler bag bagsæderne. To hovedairbags udfylder det passive sikkerhedssystem. De er placeret i dørpanelet i form af flade puder, der i tilfælde af sidekollision folder sig ud i opadgående retning. Således garanterer de en unik beskyttelse af hovedet; selv når kalechen er nede. To Thorax-airbags i ryglænets ydersider samt to frontairbags fuldender passagerbeskyttelsessystemet.

For at øge den aktive sikkerhed råder Porsche Stability Management (PSM), der er standard, over to nye funktioner: Bremsesystemet forfødes og sørger således for en mere spontan bremsning, og denne hydrauliske bremsekraftunderstøttelse, som fungerer som bremseassistance, hjælper i nødstilfælde med at opbygge det fulde bremsetryk. Det er på begge nye 911 Cabriolet´er muligt at montere Porsche Ceramic Composite Brake (PCCB) som tilvalg.

Undervognskonceptet svarer til det man ser på de konventionelt drevne 911-modeller. Porsche Active Suspension Management, der er standard på 4S-modellen, giver ved normalindstilling en sporty og komfortabel støddæmperafstemning, hvorimod der ved sportsindstillingen opnås en betydeligt fastere affjedring. Ved begge indstillinger tilpasser dæmperindstillingerne sig dog til enhver tid kørestil og vejforhold. Det aktive støddæmpersystem tilbydes som tilvalg på 911 Carrera 4 Cabriolet.

De danske priser ligger inkl. moms og afgifter på kr. 2.241.709,- for 911 C4S Cabriolet og kr. 2.026.755,- for 911 C4 Cabriolet.