Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Porsche 911 GT2 RS

1 / 3
  • Porsche 911 GT2 RS
  • Porsche 911 GT2 RS
  • Porsche 911 GT2 RS

Porsche 911 GT2 RS

|

Tiden: Syv minutter og 18 sekunder på Nürburgrings Nordsløjfe. Power: 620 hk. Vægt: 1.370 kilo i køreklar gadetrim. Modellen: Den nye Porsche 911 GT2 RS, der får international debut den 25. august på Moscow Auto Show.

Fremtidens top GT model er det absolutte klimaks i 911 programmet og den hurtigste og mest effektfulde gadelovlige sportsvogn, der nogensinde er bygget i Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG's legendariske historie. Sammenlignet med Porsche 911 GT2 er effekten øget med 90 hk og vægten reduceret med 70 kilo. Dermed har den nye Porsche 911 GT2 RS et vægt/effekt forhold på blot 2,21 kilo, hvilket er klart det bedste i sin klasse. Det er tydeligt, at det er de ideelle ingredienser for en ultra-high-performance sportsvogn med sublim agilitet, usammenlignelig acceleration og handling på såvel almindelig vej som bane og naturligvis Porsche Intelligent Performance. For trods den ekstra effekt og performance er både brændstofforbrug og CO2-udslip reduceret med knap 5 procent sammenlignet med Porsche 911 GT2 til nu at være 8,4 km/l ved blandet kørsel og 284 g/km.

Uden den karakteristiske GT2-hækspoiler sørger en seks-cylindret boxermotor på 3,6 liter med to turboladere med variabel turbine geometri for at kræfterne ledes i baghjulene via en seks-trins manuel gearkasse. Sportsdæk i størrelsen 325/30 ZR19, der er udviklet specielt til Porsche 911 GT2 RS, omdanner motorens massive kræfter til ligeledes uovertruffen performance og acceleration. 0-100 km/t sker på blot 3,5 sekunder, 0-200 km/t tager kun 9,8 sekunder og 0-300 km/t er overstået på 28,9 sekunder. Tophastigheden er imponerende 330 km/t.

En tilsvarende overlegen stopkræft på denne ultra-high-performance sportsvogn leveres af Porsches PCCB keramiske bremsesystem. Modellens sportslige dynamik er sikret gennem en særlig RS-justering af undervognens fjedre, PASM (Porsche Adaptive Suspension Management), krængningsstabilisatorerne samt de dynamiske motorophæng og Porsches PSM-system (Porsche Stability Management).

I sin fremtoning adskiller den nye Porsche 911 GT2 RS sig tydeligt fra Porsche 911 GT2 ikke mindst takket været en udstrakt brug af kulfiberforstærkede (CFR) elementer i matsort nuance, endnu bredere hjul og hjulkasser samt nye 911 GT2 RS aluminiumsfælge med centermøtrik. Den opgraderede front- og bagspoiler læbe, udarbejdet i kulfiberforstærket materiale, sikrer den aerodynamiske pakke og ekstra downforce ved høje hastigheder. 

Også interiøret er gennemsyret af sportsvogns potentiale i enhver detalje. Her er skålformede letvægtssæder og dørpaneler fremstillet i kulfiber. Grundfarven i interiøret er sort med en kontrast farve i midten af de to dybe sæder, loftsbeklædningen såvel som på sektioner af rattet. Gearstangen og håndtaget til håndbremse er udarbejdet i rødt alcantara.

Den nye Porsche 911 GT2 RS fremstilles i en begrænset serie på 500 eksemplarer med levering til september.

Porsche 911 til salg på biltorvet.dk

Porsche 911 Turbo 3,6 4x4 480HK 2d 6g
kr. 499.000
Porsche 911 Carrera S 3,8 Coupé PDK 2d
Ring for pris
Porsche 911 Carrera S 3,8 PDK 400HK 2d Aut.
Ring for pris
Porsche 911 Carrera 3,2 231HK Cabr.
Ring for pris
Porsche 911 2,7 150HK 2d
Ring for pris
Porsche 911 - 320HK Cabr.
Ring for pris
Porsche 911 GT3 3,6 Coupé 2d
Ring for pris
Porsche 911 Carrera S 3,8 Coupé 2d
Ring for pris
Porsche 911 Turbo 3,6 Coupé Tiptr. 2d
Ring for pris
Porsche 911 Carrera S 3,8 Cabriolet Tiptr.
Ring for pris
Porsche 911 Turbo S 3,8 Coupé PDK 2d
Ring for pris
Porsche 911 Carrera S 3,8 Coupé Tiptr. 2d
Ring for pris

Brugte biler fra alle bilmærker