Porsche vinder ”Best Performance Engine Award”

Dr. Ing. H.c. F. Porsche AG har endnu en gang fået succes i kampen om den internationale motorpris. Porsche vandt med deres Porsche 911 Turbo-Drive over konkurrenterne i high performance klassen og blev således for første gang tildelt den eftertragtede ”Best Performance Engine Award”. Prisen er i 10 år blevet uddelt af det britiske magasin ”Engine Technology International” for fremragende motoregenskaber.
Porsche fik dog også en sejr i 2007 i kategorien 3-4 liter motor, hvor den 3,6 liter Boxer motor med 480 HK (530 HK i GT2 versionen) blev nummer 1 i den frie volumen klasse og derved overskyggede stærke konkurrenter som BMW, Ferrari, Nissan og Audi.

For første gang er der i en Porsche 911 Turbo motor blevet indsat en turbolader med variabel turbinegeometri, der effektivt styrer udstødningsstrømmen ved samtlige omdrejninger, så den ledes i den præcist rigtige retning og med den korrekte vinkel til turbinebladene. I særdeleshed ved lavere fart opnår man således en mærkbar forbedring i fleksibilitet og acceleration.
I forbindelse med ”Engine of the Year Awards” bedømmer 65 velrenommerede motorjournalister fra mere end 30 forskellige lande motorer i forskellige kategorier. Foruden ydelse, brændstofforbrug, køreegenskaber og kørekomfort indgår eksempelvis også fremtidsorienterede teknologier i bedømmelsen.