Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Porsches hjerte banker

1 / 1
  • Porsches hjerte banker

Porsches hjerte banker

|

Porsches hjerte banker for Zuffenhausen.
Den 26. juni 1938 flyttede Dr. Ing. h.c. F. Porsche KG - som det dengang hed - fra Kronenstrasse 24 midt i Stuttgart til de nyopførte bygninger i Zuffenhausen. Ferry Porsche havde allerede i maj 1937 købt en grund på Spitalwaldstrasse 2, som således blev den senere Porsche fabriks placering. 70 efter udgør bygningen fra 1938 stadig en central del af fabrikskomplekset i Zuffenhausen.

Lige fra starten blev der i Zuffenhausen skrevet et vigtigt kapital i motorhistorien: Efter at de første Volkswagen prototyper var blevet samlet -endnu i garagen ved Porsche villaen på Stuttgart Killesberg bakke - blev de første udgaver af det, der senere blev til "VW-Beetle" lavet i Zuffenhausen i 1938. Karrosserne, der blev lavet på det nærliggende karrosseriværk Reutter, blev monteret på chassiset hos Porsche og grundigt testet. Også af historisk betydning er produktionen af de tre Type 64 racing coupé´er i 1939. De var oprindeligt tiltænkt langdistanceløbet Berlin-Rom, og de aerodynamisk strømlinede biler er opfattet som alle øvrige Porsche modellers forfædre.

Produktionen af sportsvogne i Zuffenhausen begyndte i 1950 med et midlertidigt set up: Frem til slutningen af 1955, hvor Porsches hovedfabrik blev frigivet af den amerikanske hær, foregik karrosseriproduktion og samling af Porsches 356 hovedsageligt på værket Reutter.

I 1952 udvidede man i form af Porsche Werk 2, som blev designet af arkitekt Rolf Gutbrod. Det blev i 1960 efterfulgt af Porsche Werk 3, som bl.a. husede salgs- & kundeserviceafdelingerne. I 1964, lige efter lanceringen af 911, overtog Porsche KG karrosseriværket Reutter sammen med dens arbejdsstyrke på ca. 1.000 medarbejdere. I dag bliver 911 modelserien - og samtlige Porsche motorer - alle produceret i Zuffenhausen. Fabrikken er opdelt i karrosserisamling, lakering, indtræk, motorsamling og teststationer. For at sikre en fleksibel produktion på begrænset plads, har Porsche udviklet særlige løsninger, der bl.a.  betyder, at Porsches serieproducerede biler bliver bygget sammen med motorsportsudgaverne på et  og samme bånd.

Som en yderligere anerkendelse af placeringen i Zuffenhausen er man i gang med at bygge et nyt museum lige ved siden af fabrikken med et samlet areal på 24.000 m2. I fremtiden vil der blive udstillet 80 værdifulde historiske biler og andre udstillingsgenstande fra firmaets historie i museets 5.600 m2 store udstillingsområde. Dette byggeri vil ikke kun skrive sig ind i firmaets historie som det mest spektakulære byggeprojekt, men rent kulturelt og arkitektonisk vil det også berige byen Stuttgart.

Porsche har desuden deres udviklings- & researchcenter i Weissach og i 2002 åbnede man fabrikken i Leipzig, hvor mere end 200.000 Porsche Cayenne indtil videre er trillet af båndet, og hvor den nye modelrække, Porsche Panamera, vil blive bygget fra 2009 og frem.

Porsche til salg på biltorvet.dk

Porsche 911 SC 3,0 180HK 2d
kr. 324.800
Porsche 911 GT2 RS 3,6 Coupé 2d
kr. 3.699.900
Porsche 911 - 320HK Cabr.
Ring for pris
Porsche 911 3,6 Carrera 2 Cabriolet
kr. 695.000
Porsche 911 Carrera S 3,8 Coupé 2d
Ring for pris
Porsche 911 Turbo 3,6 Coupé 2d
kr. 1.275.000
Porsche 911 Carrera 3,6 Cabriolet
kr. 565.000
Porsche 718 Boxster S 2,5 PDK
kr. 1.429.900
Porsche 912 1,6 Coupé 2d
kr. 345.000
Porsche 911 3,6 Carrera 4 2d
kr. 795.000
Porsche 911 Carrera 4S 3,8 Cabriolet PDK
kr. 1.999.900
Porsche 911 Carrera S 3,8 Cabriolet
kr. 899.900

Brugte biler fra alle bilmærker