Honda fremviser en helt ny konceptbil på Geneve Motor Show, det drejer sig om en spændende og nyskabende sportshybridbil. Samtidig fremvises den fuldt ud køreklare FCX-konceptbil for første gang i Europa.

Honda Hybrid sportsbilskoncept

Hondas nye sports hybridkonceptbil, repræsenterer det udviklingsarbejde der er gjort for at skabe en unik fusion af avanceret hybrid teknologi og Fun-to-drive sports bils karakteristik. Den nye sports hybridkonceptbil, er designet af Honda R&D i Tyskland. Honda R&D Tyskland arbejder med ideen omkring at kunne forene ønskerne om en miljøvenlig bil, der stadig tilbyder køreglæden som i en sportsbil.

FCX konceptbilen demonstrerer Hondas avancerede brændselscelleteknologi.Den nye fuldt køreklare Honda FCX konceptbil har Europæisk premiere i Geneve. Bilen er nu udstyret med en nyudviklet kompakt FC Stack, som er forbedret og med høj effektivitet. Forbedringerne i den nyudviklede FC Stack medfører, at en FCX nu har en rækkevidde på 570 km og en topfart på 160km/t. Yderligere byder den nye FCX på en komfortabel og rummelig kabine, et futuristisk design samtidig med de imponerende forbedringer rent effektmæssigt. Et begrænset salg af en helt ny brændselscellebil, som er baseret på FCX konceptbilen, vil i 2008 begynde i USA og Japan.

Fremtidens dieselmotor

Honda vil samtidig præsentere en nyudviklet dieselmotor, der reducerer udledningen af udstødnings gasser til samme niveau som for en benzinmotor. Den nye dieselmotor anvender en revolutionerende NOx-katalysator (kvælstoffilter), der muliggør en reduktion af NOx-udledningen, som er stor nok til at udfylde de kravvedrørende udledning, der er anført i Tier || Bin 5 fra det amerikanske EPA (Environmental Protection Agency). Honda planlægger at introducere fremtidens dieselmotor i USA indenfor 3 år.

Hondas motorsportssatsning 2007

Honda fremviser for første gang i fuld offentlighed deres nye F1 racer RA107. Hondas motorsport engagement understreges yderligere ved visning af JAS Civic Type R, som er baseret på gade versionen af den nye Civic Type R. JAS Civic Type R er udviklet igennem et tæt samarbejde JAS Motorsport i Italien. Den nyeJAS Civic Type R bliver udviklet med henblik på deltagelse i Gruppe N og Gruppe A, samt den nye Gruppe R som introduceres i 2008.

Hondas Stærke modelprogram

Honda vil på deres stand yderligere vise den nye CR-V, Type R og den faceliftede FR-V, det resterende modelprogram vil også kunne ses på Hondas stand. Det omfattende ekstraudstyrsprogram vil også være at finde, bl.a. den spændende CR-V Aero Performance Pack.