Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Renault Laguna GT 2,0 Turbo

1 / 14
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo
  • Renault Laguna GT 2,0 Turbo

Renault Laguna GT 2,0 Turbo

|

Indenfor de senere år er det virkelig lykkedes for Renaults designteam, at puste liv i det halvkedelig design, som har præget Renaultbilerne i lang tid. Både den nye Laguna og Megane, især i stationcar udgaven, er rigtig flotte biler, som man godt kan kigge en ekstra gang efter, på gaden, selvom de bare er helt almindelig familiebiler.

Ikke en helt almindelig familiebil
Renault er generelt et rigtigt ”fornuftsmærke”, men der er da også modeller i sortimentet, som ikke helt kan gå under denne kategori. Det er blandt andet SUVen Koleos, Megane CC, og den seneste tilføjelse, coupéen Renault Laguna GT.

Med den nye Laguna GT når Renault nye højder, hvad angår design og teknik. De flotte linier som pryder bilen, leder tankerne hen imod det dyre prestige og sportsvognsmærke Aston Martin - og det gør bare, at endnu flere vender sig om efter bilen.

Flotte linier
Forfra er det stadig tydeligt at det er en Renault man ser - men med en sportslig og aggressiv front. Fra siden kan man rigtig nyde de flotte linjer, og den smukke coupé form – men bagenden slår dog alt – den er bare umanerlig smuk, med de skønne kurver og frække baglygter. De flotte linjer har dog haft sin pris, da det lille svaj på bagklappen kun kunne lade sig gøre ved at støbe klappen i stedet for, som normalt, at bukke den ud af et stykke stålplade – men det har helt sikkert været besværet værd.

Eksklusiv og fin teknik
Det lækre ydre dækker over en masse fin teknik, som f.eks. den 204 hk turbo benzinmotor og 4-hjulsstyring, som matcher det sportslige udtryk, som Laguna GT har. Laguna GT fås også i en diesel udgave med 150 hk, men vi tester her topmodellen med 204 hk.

Laguna GT Coupé er selvfølgelig ensbetydende med kun 2 døre, og dermed også et mindre brugbart bagsæde. De store lækre lædersæder foran snupper en del plads på bagsædet, så det er ikke let at få placeret en velvoksen person på bagi – men det vigtigst er da også, at man sidder behageligt i de forreste sæder - og det gør man!

Kabinen er stilren, med et eksklusivt design, lækre materialer, fin samlekvalitet og alt i komfort udstyr. Eksklusiviteten understreges af det sorte læderindtræk, og aluminiumsdetaljer i døre, pedaler, midterkonsol og instrumentbord.

204 hk og firhjulsstyring
I denne topversion regerer en 4 cylindret turbomotor med 204 hk og et drejningsmoment på 300 Nm.. Dette giver flotte præstationer med en tophastighed på 232 km/t og en accelerationstid på 7,8 sek. fra 0-100 km/t.

Selve køreoplevelsen hælder mod den komfortable side. Motoren er afdæmpet rent lydmæssigt, og accelerationen sker meget jævnt – ikke ubehageligt eller ustyrligt med f.eks. voldsomt træk i rattet, så det er ikke nødvendigt at korrigere kursen meget, når man forsøger en fuld acceleration fra stilstand. Retningsstabiliteten er helt i orden, og undervognen er et fint kompromis mellem sport og komfort. Et lille minus er de rammeløse ruder, som er ensbetydende med ekstra vindstøj, når det går fremad på motorvejen – en skam for bilen der ellers er utrolig støjsvag.

4Control
Firhjulstyring har vi set tidligere – blandt andet hos Honda og Mitsubishi, men det har aldring vundet indpas, da pris og effekt ikke har hængt sammen. Og det er stadig svært at vurdere, hvor meget bedre en bil opføre sig, når baghjulene hjælper den gennem et sving.

4Control, som Renault kalder systemet, er et stykke avanceret hardware, som får informationer om rattets/hjulenes vinkel og arbejder sammen med ESP/ABS enheden for at bedst at kunne hjælpe chaufføren i gennem et sving eller i en kritisk undvigemanøvre. Under 60 km/t styrer baghjulene i modsat retning af forhjulene, og det skulle ved bykørsel giver bedre manøvredygtighed. Over 60 km/t styrer baghjulene i samme retning som forhjulene, hvilket skulle betyde mere præcise køreegenskaber og mulighed for langt mere sportslig kørestil.

Men som sagt, så er det svært, at vurdere effekten af systemet ved normal kørsel på de danske veje.

Konklusion
Renault Laguna GT er uden tvivl helt igennem et dejligt køretøj. Kvaliteten er på højde med de bedste, og altså langt bedre end man tidligere har været vant til fra Renaults side. Ofte er det jo udseendet der tæller, og her er Laguna GT en af årets smukkeste modeller - og i kombination med lækkert udstyr og en kraftig motor, så er bilen alt i alt, godt skuret sammen.

Priserne ligger på omkring en ½ million, hvilket kan synes at være mange penge, når man køber en Renault, da mærket mangler prestige i denne klasse. En af konkurrenterne, Audi A5 coupé (210 hk), starter prismæssigt ved 630.000 kr., og her skal man undvære meget at det udstyr, som findes i Laguna GT. Så hvis man kan undvære lidt prestige, så bliver man rigtigt godt kørende i en Renault Laguna GT.

Renault Laguna til salg på biltorvet.dk

Renault Laguna II 1,8 Dynamique 5d
kr. 27.700
Renault Laguna II 1,8 Authent. st.car
kr. 34.800
Renault Laguna 1,8 Authentique 123HK Stc
kr. 29.900
Renault Laguna II 1,8 Authentique 5d
kr. 13.900
Renault Laguna I 1,8 16V RTi st.car
kr. 9.900
Renault Laguna II 1,8 Dynamique 5d
kr. 14.900
Renault Laguna II 1,8 Authent. st.car
kr. 16.900
Renault Laguna II 2,0 Authentique st.car
kr. 17.800
Renault Laguna II 2,0 Authentique st.car
kr. 19.900
Renault Laguna II 1,6 Authentique Pack 5d
kr. 16.900
Renault Laguna II 2,0 Authentique 5d
kr. 9.900
Renault Laguna 1,6 RN 110HK 5d
kr. 11.800

Brugte biler fra alle bilmærker