Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

RENAULT SCÉNIC VAN

|

RENAULT SCÉNIC VAN

Den nye Scénic bliver nu introduceret i en Van-version. Dermed er det første gang i Danmark, man kan købe en Scénic som luksusvan på gule plader – og oven i købet i to længder. Dermed er et længe næret ønske fra såvel kunder som Renault-forhandlere nu opfyldt. At introduktionsprisen for en common rail turbodiesel er så lav som 129.900 kr. gør ikke glæden mindre.

Da den første Renault Mégane Scénic kom på markedet i 1997 blev den fra starten en overvældende succes, der skabte en helt ny klasse – den kompakte MPV. Desværre var det dengang ikke muligt at få denne første Scénic godkendt som Van til 30 procent afgiften, idet den ikke kunne leve op til lovens krav om en totalvægt på mindst 2.025 kg.

Men det kan den nye Scénic, der blev introduceret på det danske marked i slutningen af 2003. Faktisk bliver der tale om hele to versioner, idet den nye Scénic til sommer også kommer på markedet i en forlænget version (+23 cm).

”Både vi og vores forhandlere er meget glade over nu at være repræsenteret på denne del af Van-markedet, som sidste år udgjorde over en fjerdedel af markedet. Samtidig betyder Scénic Van, at vi kombineret med Espace Van, Trafic og Master har et komplet program at tilbyde vores erhvervskunder,” siger produktchef for Renault varebiler, Bent Steen Jensen.

Som man kan forvente det af en pionér i MPV-klassen, byder også den nye Scénic på en række nyskabelser i klassen. Den fleksibilitet, der allerede kendes fra den første Scénic, er her udvidet med f.eks. automatisk parkeringsbremse (erstatter håndbremsen) og en gearstang, der er højt placeret foran instrumentbordet. Med disse to funktioner fjernet fra midterkonsollen er der blevet plads til en ny type midterkonsol, som dels rummer et meget stort opbevaringsrum (ekstraudstyr) og dels kan forskydes frem og tilbage.

Højt udstyrsniveau
Det høje komfortniveau og de mange innovative løsninger i kabinen kommer naturligvis også Van-versionen til gode. Således har allerede laveste udstyrsniveau (Pack Authentique) et omfangsrigt udstyr med bl.a. aircondition, el-justerbare sidespejle med varme, forlygter med dobbelt optik, 16" tommer fælge, infocenter med bl.a. tid og udendørstemperatur, el-ruder, el-opvarmede forsæder, højdejusterbart førersæde, SmartCard, fjernbetjent centrallås, RDS-radio med single cd og fjernbetjening ved rattet samt rat, der kan justeres i både højde og længde.

Femstjernet sikkerhed
Også når det gælder sikkerhed ligger Scénic Van i forreste række med to front-airbags, to sideairbags og airbaggardiner. Hertil kommer ABS-bremsesystemet med EBV (elektronisk fordeling af bremsekraften) og AFU (sikrer maksimal bremseevne ved katastrofeopbremsninger). Og samtidig har Scénic som den eneste bil i klassen opnået de maksimale fem stjerner i EuroNCAP’s uafhængige test.

Det danske Scénic-program leveres i to versioner: Scénic Van og Grand Scénic Van, hvor den eneste forskel er længden. Hvor Grand Scénic forventes fremme på det danske marked i løbet af sommeren, er Scénic Van klar til levering i begyndelsen af marts. Her er varerums længden 150 cm målt i bunden og 127 cm i 60 cm’s højde. Bredden er 150 cm, højden 92 cm, og læssehøjden vil være på 57 cm. Samlet rummer varerummet 2,1 m3.

Stærk, men nøjsom dieselmotor
På grund af vægtkravet leveres Scénic Van alene med turbodieselmotoren. Men da der er tale om Renault’s 1.9 dCi common railmotor, der både er kraftig og brændstoføkonomisk, er det formodentlig den motor, de fleste kunder ville have valgt under alle omstændigheder. Til gengæld vil Grand Scénic Van kunne leveres med det fulde motorprogram, inkl. benzinmotorer.

Den stærke 1,9 liters common rail motor yder 120 hk og har et imponerende drejningsmoment på maksimale 300 Nm allerede fra 2.000 omdrejn./min. Det giver en tophastighed på 188 km/t og en acceleration fra 0-100 km/t på 12,1 sek. Men allerbedst er det næsten, at den trods den fornemme ydelse kører hele 17,2 kilometer på en liter diesel ved blandet kørsel, og at serviceintervallet er på 30.000 km.

Intropriser til de hurtige
De allerførste Scénic Vans ruller ud på det danske marked i løbet af marts måned. Priserne er netop faldet endeligt på plads og vil, som det fremgår nedenfor, starte med 139.900 kr. Til gengæld kan det godt betale sig at være hurtig, idet de første 250 kunder får en særlig intropris (alle priser er ekskl. moms og levering).

Model

Vejl. pris

Intropris

Scénic Van 1.9 dCi (120 hk) Pack Authentique

139.900 kr.

129.000 kr.

Scénic Van 1.9 dCi (120 hk) Comfort Authentique

146.900 kr.

139.900 kr.

Scénic Van 1.9 dCi (120 hk) Comfort Expression

148.900 kr.

138.900 kr.

Scénic Van 1.9 dCi (120 hk) Sport Dynamic

154.900 kr.

144.900 kr.

Renault Scénic til salg på biltorvet.dk

Renault Scénic 1,5 DCI FAP Expression 110HK 6g
kr. 179.900
Renault Scénic 2,0 16V 140HK
kr. 28.800
Renault Scénic 1,6 16V Authentique 115HK
kr. 34.900
Renault Scenic III 1,9 dCi 130 Dynamique
kr. 109.900
Renault Scenic III 1,9 dCi 130 Expression
kr. 99.900
Renault Scénic 1,6 16V Comfort Authentique 115HK
kr. 29.500
Renault Scénic 1,9 DCI Comfort Authentique 120HK Van 6g
kr. 29.900
Renault Scénic 1,5 DCI Comfort 105HK
kr. 39.900
Renault Scénic 1,6 RXE 110HK
kr. 12.900
Renault Scénic 1,6 16V Expression 110HK 6g
kr. 124.500
Renault Scénic 1,6 16V Dynamique 110HK 6g
kr. 114.800
Renault Scénic 1,5 DCI FAP Expression EDC 110HK Van 6g Aut.
kr. 99.900

Brugte biler fra alle bilmærker