Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

`Ron Fellows edition´ Corvette er nu tilgængelig i Europa.

|

Corvette Racing legenden Fellows bliver hyldet med en speciel fremstillet Z06 limited edition.

Corvette Z06 `Ron Fellows edition´ er den første signerede specieludgave i Corvettes 54-årige historie og er en hyldest til den canadiske racerkørers succes i Corvettes sportsvognsrace. Der bliver produceret 399 biler, men kun 33 biler kommer på markedet i Europa og kun 1 kommer til Danmark. Bilen fås i en udsøgt Artic White farve med røde fartstriber på forskærmene, Ron Fellows autograf, bagspoiler i hele bilens bredde samt 10-egers aluminiums hjul. Prisen for Corvette Z06 `Ron Fellows edition´ bliver DKK 2.039.135.

`Ron Fellows edition´ er bygget op over en Corvette Z06. I hjertet på Z06 udgaven ligger LS7 V8 motoren, som opnår 377kW (512) på 6300 rpm. Bilen er opbygget efter transaxle-princippet med motoren foran og gearkassen bagi, hvilket giver en perfekt vægtfordeling. I første gear kommer Z06 fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder og har en tophastighed på 320 km/t.

Denne specielle udgave er udstyret med et helt unikt interiør og eksteriør. Corvette Z06 fås kun i Artic White med røde fartstriber på forskærmene og Ron Fellows autograf. Grafikken på forskærmene er en remisens fra grafikken på Corvette GT1 sportsvognen. Det er en dobbelt Monterey Red Metallic stribe med sølvkanter og Fellows autograf i Victory Red som kontrastfarve. Som en anerkendelse på Fellows herkomst, er der inkorporeret et rødt ahorn blad logo i grafikken. En anden udsøgt detalje er bagspoileren i hele bilens bredde og en unik Corvettetransparent på forruden.

Bilen leveres med rødt interiør på sæder, konsoller, dørpaneler og instrumentpanel. Det røde læderarmlæn med Corvette logoet er indvendigt håndsigneret og håndnummereret. En yderligere detaljer er kulstoffiber ”tech” mønstrede pyntelister.

Fellows anses for at have hovedparten af æren for teamets 51 sejre siden starten i 1999. Han vandt Corvette Racing’s første sejer i 2000, blev 3 gange vinder i American Le Mans Series GT1 mesterskab, vinder i Le Mans 24-timers løb og samlet vinder med Corvette Racing i Rolex 24 i Daytona. I 2005 og 2006 resulterede hans store støtte til teamkammeraterne Oliver Gavin og Olivier Beretta, at de opnåede flere ALMS titler i træk.

”Ron Fellow er en del af Corvette Racing’s arv, og han har været en væsentlig årsag til den bemærkelsesværdige succes for Corvette Racing teamet i de amerikanske Le Mans løb”, siger Ed Peper, Chevrolet general manager. ”Denne specielle signaturserie Z06 model, som bærer hans navn, vil kæde ham sammen med en af de største æraer i fabriks-racinghold, der har vundet seks ALMS GT1 mesterskaber i træk - det er noget der tæller.

Chevrolet Corvette til salg på biltorvet.dk

Chevrolet Corvette 5,7 Cabriolet
kr. 399.800
Chevrolet Corvette 6,2 Stingray Coupé 2d
kr. 1.498.000
Chevrolet Corvette 5,7 Cabriolet aut.
kr. 549.900
Chevrolet Corvette 5,7 aut. 2d
kr. 359.900
Chevrolet Corvette 5,7 Cabriolet aut.
kr. 189.900
Chevrolet Corvette 5,7 Cabriolet aut.
kr. 189.900
Chevrolet Corvette 5,7 ZR1 Targa 2d
Ring for pris

Brugte biler fra alle bilmærker