Roomster fås i med 3 benzinmotorer og 2 TDI dieselmotorer. Roomster fås i 3 forskellige udstyrsniveauer Style, Sport og Comfort. Priserne starter ved kr. 199.000 for Roomster med 1.2 benzin motor.

Udstyrsniveau Style Sport Comfort
1.2 64hk 199.000 kr. 217.000 kr. 230.000 kr.
1,4 16V hk 213.000 kr. 231.000 kr. 244.000 kr.
1,6 16V 105 hk 228.000 kr. 246.000 kr. 259.000 kr.
1.4 TDI 70 hk 243.000 kr. 261.000 kr. 274.000 kr.
1.9 TDI 105 hk 263.000 kr. 281.000 kr. 294.000 kr.

Sikkerheden er i top, idet alle Roomster har antiudskridnings-systemet ESP og 6 airbags som standard. Også komforten er ypperlig med Climatic semiautomatisk aircondition, radio med CD, der også kan afspille mp3 filer. Bag rattet er førerpladsen indrettet med størst mulig komfort. Varme i forsæderne, der også kan indstilles i højden og højde- og længdejusterbart rat giver mulighed for en ergonomisk perfekt kørestilling.

Funktionalitet og fleksibilitet har været fokusområder i designet af Roomster. VarioFlex bagsædesystemet er med sine 20 indstillingsmuligheder unikt, selv for en MPV. Bagsæderne kan indstilles individuelt, så man får den foretrukne sidestilling. Alle 3 bagsæder kan nemt tages ud af bilen. Det midterste bagsæde kan fjernes og de 2 yderste sæder skubbes ind mod midten, hvis bagsædepassagererne ønsker maksimal komfort og plads til brede skuldre. Bagsæderne er oven i købet hævet i forhold til forsæderne, hvilket giver bagsædepassagerer bedre udsyn ud i stedet for at se ind i en nakkestøtte.

Roomster tilbyder et utal af muligheder for indretning og ekstraudstyret er mangfoldigt. F.eks. kan der tilkøbes beslag til fastmontering af 2 cykler inde i bilen.

Škoda forventer med den nye Roomster at få en stor andel af MPV salget i Danmark, der i de seneste år har vist en stigende tendens. Roomster er Škodas 4. model og supplerer de to storsælgende Fabia og Octavia samt den nye Superb. Škoda er Danmarks 7. største bilmærke.

Introduktionen af Roomster i Danmark finder sted i weekenden 11.-12. november.