Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Rover 75 2.5 V6 Tourer

1 / 10
  • Rover 75 2.5 V6 Tourer
  • Rover 75 2.5 V6 Tourer
  • Rover 75 2.5 V6 Tourer
  • Rover 75 2.5 V6 Tourer
  • Rover 75 2.5 V6 Tourer
  • Rover 75 2.5 V6 Tourer
  • Rover 75 2.5 V6 Tourer
  • Rover 75 2.5 V6 Tourer
  • Rover 75 2.5 V6 Tourer
  • Rover 75 2.5 V6 Tourer

Rover 75 2.5 V6 Tourer

|
Rover 75 2.5 V6 Tourer er Rovers bud på en stationcar i luksusklassen, og er samtidig med den største og dyreste Rover på markedet. Prisen er 480.000,- med standardudstyr.
Roveren henvender sig med sit klassiske, nogle vil måske mene gammeldags, design og mængder af krom, til den lidt ældre køberskare. Men designet er gennemført, så alt hænger sammen og ser godt ud.

Rover 75 er en stor bil; længden på 4.75 m og bredden på 1.78 betyder at der er rigtig god plads i kabinen. Og som chauffør har man alle forudsætninger for at finde en korret kørestilling, da både sæde og rat er multijustertbart. Og da sæder indstilles elektrisk er det ingen problem at finde den perfekt position bag rattet. Det kunne dog have været rart med "memory" funktion så sædet kunne "huske" 2 forskellige indstillinger. Selvom der er god plads i kabinen føler man, at der alligevel ikke er så god plads. Dette skyldes det relativt lave sæde i passagersiden (som ikke kan højdejusteres), og at sideruderne er mindre end normalt.

På bagsædet er der god plads selv med en langbenet chauffør - og selve sædet ligner og føles næsten som lædersofaen hjemme fra stuen; så her sidder man behageligt. Kopholderne er placeret på forkanten af bagsædet på den midterste plads og kan skydes ud/ind af sædet.

Standardudstyret omfatter næsten alt hvad man ønske sig: 4x elrudehejs, el opvarmede /-justerbare spejle, automatisk klimaanlæg, radio med kassette, sædevarme, fjernbetjent centrallås, bagagerumsdækken og mere endnu. Som sædvanlig mangler man, at radioen i stedet var udstyret med cd-afspiller. For at have luksus udstyret komplet mangler man "bare" automatgear til 35.500,- og navigation til 40.000,-

Den 2.5 liter store V6 motor yder 177 Hk ved 6.500 o/min og et moment på 240 Nm ved 4.000 o/min. Selvom bilen vejer 1.525 kg sendes den alligevel fra 0-100 på 9.4 sek.. Tophastigheden er 211 km/t.

De 177 Hk passer fint til bilen, så længe det går lige ud. Roveren er stor, tung og man har sat komforten i højsædet, så undervognen er ikke specielt glad for hurtige sving og vægtforskydninger. Dette kan man specielt mærke, hvis bilen presses på vej ud af en rundkørsel. Retningsskiftet på vej ud af rundkørslen gør at bilen krænger mere end godt er, og meget af accelerationen går op i hjulspind. Men det er selvfølgelig heller ikke Alfa Romeo 156 Sportwagon kan kører. Dækmontering kan også få lidt af skylden. Standarden er 15" 205/65, så de er hverken specielt bredde eller lave. Totalt set føles bilen lidt tung at køre især pga. en hård kobling og en tung servo.
På landevejen og motorvejen er Roveren i sit es. Den store motor, det lave støjniveau og siddekomforten gør det til en behagelighed at køre på langtur. At overhale er en fornøjelse i Rover 75. Motoren har tilstrækkeligt moment i 5. gear til at overhale, men hvis det skal gå hurtigt skal 3. gear bruges som rækker til 150 km/t. 80-120 km/t i 3. gear klares på 6 sek.

Bagagerummet rummer 400 l og med sæderne nede er der plads til 1222 l. Bagagerummet er ikke specielt højt, så man skal ikke forvente at kunne have plads til et 32" TV i papkasse, selvom samme kasse fint kan være i en Opel Astra Stc.

Sikkerhedsmæssigt er Rover nogenlunde med. 4 airbags er standard, men hverken anti-spind eller ESP er ikke at finde på standard udstyrslisten. Men ifølge Euro NCAP (uafhængig crashtest organisation) ville Rover 75 kunne opnå 5 ud af 5 mulige stjerne (på højde med Renault Laguna), hvis den som standard var udstyret med airbaggardiner (pris 8.500). Uden de ekstra airbags bliver resultatet 4/5 stjerner, og det er ganske acceptabelt.

Rover 75 henvender sig med sin stil, komfort og pris til den modne køberskare, som vil have en bil, der udstråler stil og klasse. Og det får man hvis man køber en Rover 75.

Rover 75 Tourer findes også i en 2.0 V6 version, hvor udstyrsniveauet er lavere og prisen er 410.000,-




Rover 75 til salg på biltorvet.dk

Rover 75 1,8 Club Tourer
kr. 39.900

Brugte biler fra alle bilmærker