Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Rugbrødet er tilbage!

1 / 4
  • Rugbrødet er tilbage!
  • Rugbrødet er tilbage!
  • Rugbrødet er tilbage!
  • Rugbrødet er tilbage!

Rugbrødet er tilbage!

|

Sambabus, Rugbrød, T1, Hippiebus, Transporter, Microbus, kært barn har mange navne. I Tyskland har Volkswagens klassiker lydt kælenavnet Bulli, derfor er det også under dette navn, at Volkswagen på Geneveudstillingen lancerede deres seneste konceptbil: En eldrevet minivan med plads til seks og med rødder tilbage til 1950.


Ingen anden bil symboliserer i samme grad frihed, som den karismatiske bus fra Volkswagen. Med sit charmerende enkle design har den siden sin debut i 1950 begejstret folk i hele verden. I dag eksisterer der et utal af fanklubber, der hylder Volkswagens klassiker. Med den nye konceptbil Bulli har Volkswagen fortolket denne legende på ny. Stor som i 1950, genial som altid og renere end nogensinde før.

Tilbage i 2001 viste Volkswagen konceptet Microbus, det er denne vision, der med det nye koncept er modnet og har fundet et mere tidssvarende udtryk. Det nye Rugbrød har plads til seks personer, kører på strøm og infotainment-systemet styres via iPad. Volkswagen regner med, at Bulli bliver femte medlem af van-familien, der tæller Caddy, Touran, Sharan og Multivan.

<
Op til 300 km på en opladning
Takket være nyeste teknologier bliver den nye Bulli en såkaldt Zero-Emission-Vehicle, da den udelukkende vil  blive el-dreven. Elmotoren yder  85 kW og 270 Nm. Bilen vil blive udstyret med et lithium-ion-batteri på max. 40 kWh. Denne kombination skulle muliggøre en rækkevidde på op til 300 km.  Tappes strømmen til Bulli fra en ladestander, kan batteriet oplades på en time. Øvelsen 0-100 km/t når Bulli på 11,5 sekunder og topfarten er 140 km/t.  Dermed bliver det nye elektriske Rugbrød attraktivt som mere og andet end en bybil.

Linier til et design-ikon
Den nye udgave af klassikeren er 3,99 m lang, 1,75 m høj og 1,70 m bred. Originalen var både højere og længere, til gengæld noget smallere. Med en akselafstand på 2,62 m udnyttes hele bilens længde. Markant er også den bredde sporvidde på hele 1,50 m .

Bulli er, som forgængeren lakeret i to farver og har det karakteristiske „V" på fronten ligesom denne også prydes af et stort Volkswagen-logo. For at forene bilen med Volkswagens design-DNA, har man givet bilen med horisontale linier, bla ved designet af de smalle L-formede LED-forlygter. LED passer perfekt til det nye Rugbrød anno 2011, ikke blot fordi de lyser optimalt op, men også pga. lang levetid og lavt energiforbrug. Mellem forlygterne og motorhjelmen sidder det klassiske logo og herunder er luftindlagene til frisk luft i kabinen og køling af batteriet. Designet afrundes fortil af en integreret kofanger.

Bagpå kommer Volkswagens design-DNA igen til udtryk via de vandrette linier. Bagklappen strækker sig over hele bilens bredde og Volkswagen har med de smalle LED-baglygter tilføjet et gran af Microbus-studiet fra 2001. Midt på bagklappen finder man igen VW-emblemet, dog noget mindre end i fronten. Bag klappen finder man et 370 l stort bagagerum.

<
Plads til seks
Træder man indenfor i Bulli, genkender man den klare linieføring fra bilens ydre: også interiøret er designet med rene linier og parret med et snert af retro. Fx har man valgt at udstyre bilen med en bænk foran, ligesom T1 havde det tilbage i tidernes morgen. Det giver plads til tre personer på første parket. Bagi er der ligeledes tre siddepladser. Volkswagen har også udstyret Bulli med et panoramasoltag, der giver en optimal rumoplevelse, når man sidder i bilen. Midter- og passagersædet fortil kan klappes tilbage og bagsædet kan klappes helt sammen, så har man pludselig 1600 l bagagerum. Med få snuptag kan sæderne forvandles til soveplads og dermed er endnu en forbindelse til klassikeren skabt: den perfekte minicamper. På et område adskiller Bulli sig dog væsentligt fra det første Rugbrød: Sikkerheden er optimeret på alle fronter med alt indenfor nyeste sikkerhedsteknologi.

På  info- og entertainment området byder Volkswagen også på innovativt nyt: i midterkonsollen er en iPad placeret og tjener som multifunktionel touchscreen. Via iPad´en styrer man funktioner som Bluetooth og navigationsanlægget og denne kan selvfølgelig tages med du af bilen. Direkte integreret i iPad´en er fx bilens klimaanlæg og også katastrofeblinket.


Volkswagen har traditionen tro forsøgt at gøre samtlige detaljer i cockpitet intuitive og enkle. Kilometertælleren er udført som halvcirkel. Multifunktionsdisplayet kan betjenes via taster i rattet og kommunikerer samtidig direkte med iPad´en. Desuden har man fået amerikanske Fender til at udvikle højtalersystemet til nyklassikeren.

 

VW til salg på biltorvet.dk

VW Passat 1,8 20V 125HK
kr. 12.500
VW Amarok 2,0 TDI Highline 4Motion 163HK Pick-Up 6g
kr. 170.000
VW Touran 2,0 blueMotion TDI Comfortline 140HK 6g
kr. 169.900
VW Touran 1,4 TSI Comfortline 140HK 6g
kr. 214.900
VW California 2,5 TDI aut. 174HK
kr. 349.900
VW Golf Variant 1,4 TSI Highline DSG 122HK Stc 7g Aut.
kr. 149.500
VW Amarok 2,0 TDi 163 Highline 4M
kr. 150.000
VW Passat Variant 2,0 blueMotion TDI Highline 140HK Stc 6g Aut.
kr. 274.900
VW Touran 2,0 TDi 140 Trendline DSG Van
kr. 44.900
VW Touran 1,4 TSi 140 Highline DSG
kr. 136.900
VW Touareg 3,2 V6 Tiptr.
kr. 74.900
VW California 2,4 D Biker
Ring for pris

Brugte biler fra alle bilmærker