Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Seat Leon ST - smuk og praktisk

1 / 3
  • Seat Leon ST - smuk og praktisk
  • Seat Leon ST - smuk og praktisk
  • Seat Leon ST - smuk og praktisk

Seat Leon ST - smuk og praktisk

|

Den nye SEAT Leon ST kombinerer det ungdommelige, dynamiske design og de sportslige egenskaber fra dens familiemedlemmer med en fremragende anvendelighed. Det tredje medlem af Leon-familien er et glimrende bevis på, at begejstrende, sportslige egenskaber og en enestående anvendelighed i dagligdagen ikke behøver at udelukke hinanden. Dens bagagerum byder på et imponerende niveau af alsidighed, fremragende funktionalitet ned i mindste detalje og – ligesom resten af Leon-familien – førsteklasses forarbejdning og eksklusive materialer. Den har en bagagerumsvolumen på 587 l, som øges til hele 1470 l, når bagsæderyglænene klappes frem – så selv de store ting i hverdagen kan transporteres bedst muligt i Leon ST.


Designet af Leon ST viderefører det emotionelle SEAT designsprog og på samme måde det høje niveau af kvalitet, når det gælder materialerne og forarbejdningen. Køreegenskaberne er præcise og dynamiske som i Leon og Leon SC. Det brede udvalg af high tech ekstraudstyr som fx komplette LED-forlygter udvides med ACC-afstandsradar og variabel støddæmperregulering DCC. Dynamicpakken, der fås som ekstraudstyr, omfatter DCC og det progressive styretøj, så føreren kan bibeholde fuld kontrol selv under sportslig kørsel.

"Nu skal man ikke længere vælge mellem sportslig og praktisk. Den nye Leon ST leverer begge dele,” siger Jürgen Stackmann, som er President og CEO hos SEAT S.A. “Med sit sportslige udseende, den overraskende store anvendelighed og dens topmoderne teknologi sæter Leon ST nye standarder i klassen for kompakte stationcars – til en meget fair pris. Ligesom de allerede meget succesfulde Leon og Leon SC er den nye ST en perfekt repræsentant for SEATs mærkeværdier."

Ud over det markant sportslige udseende var en enestående effektivitet langt oppe på listen over prioriteringer i forbindelse med udviklingen af SEAT Leon ST. De brændstofeffektive TDI- og TSI-motorer med en slagvolumen fra 1,2 til 2,0 l og en ydelse på mellem 86 hk og 184 hk har alle direkte indsprøjtning og turboladning.


Systematisk letvægtskonstruktion
De imponerende forbrugstal er også et resultat af en systematisk letvægtskonstruktion. I basisudgaven vejer Leon ST kun 1233 kg, hvilket gør den blot 45 kg tungere end den 5-dørs Leon og dermed til den letteste stationcar i klassen. Og alligevel har ST en lang række udstyrsdetaljer, som øger anvendeligheden i dagligdagen markant. Bagsæderyglænene kan ekstremt nemt klappes frem omme fra bagagerummet, mens den dobbelte bund sørger for orden og gør det meget nemt at læsse bagagen ind og ud. Passagersædets ryglæn kan klappes frem, så der bliver plads til ekstra lange genstande.

“Vi har opnået en perfekt opsætning af undervognen, der kombinerer komfort og sportslige præstationer” siger Dr. Matthias Rabe, som er SEAT Executive Vice President for Research and Development. ”Og startende med den nye Leon ST er det nu muligt at få DCC og andre avancerede køreassistentsystemer til hele familien”.

De sportslige præstationer er bibeholdt i fuldt omfang sammen med et højt niveau af anvendelighed,” “Undervognens setup er det samme som på 5-dørs-modellen, hvilket giver Leon ST præcist de samme dynamiske køreegenskaber.”

Et unikt designsprog
Det meget roste designsprog på Leon-modellerne er blevet fremhævet endnu mere til ST. Også her giver de skulpturelle linjer langs bilens sider et spændende samspil mellem lys og skygge. Stationcarmodellen har også de samme skarpe linjer og præcise kanter, som udstråler energi og vitalitet. Bagenden, som er forlænget med 27 cm, giver en indikation af det rummelige bagagerum, mens den vinklede bagrude, den blidt afrundede taglinje og den muskuløse skulderlinje understreger den dynamiske køreglæde. Den tekniske elegance på Leon ST understreges yderligere af de komplette LED-forlygter (ekstraudstyr) i kombination med LED-baglygter.

 


“Hos SEAT Design tror vi på, at en dynamisk karakter ikke behøver at lide under funktionaliteten. Den nye Sport Tourer tilfører en helt ny dimension til Leon-familien – den dynamiske silhuet har et stramt og elegant udseende, og samtidig byder Leon ST på fuld anvendelighed for både arbejde og fritid, for familie og sport,” siger Alejandro Mesonero-Romanos, som er chef for SEAT Design. “FR-versionen af Leon ST er ganske enkelt helt unik. Med sit udtryksfulde og sportslige design foran og bagpå er den en helt ny definition på begrebet sportslig stationcar."

Dynamiske og effektive motorer
Det teknologiske omfang i den nye Sport Tourer er i vidt omfang identisk med Leon og Leon SC. Udvalget af benzinmotorer er bredt og varieret. 1.2 TSI fås i to versioner med 86 hk og 105 hk. Med start-stop-system og genindvinding af bremseenergi kører 105 hk-motoren hele 20,4 km/l (CO2: 114 g/km). 1.4 TSI med 122 hk og 1.4 TSI med 140 hk er ligeledes topmoderne motorer med et brændstofforbrug på økonomiske 18,9 km/l. Topmodellen blandt benzinvarianterne er FR med en 1.8 TSI-motor, der yder 180 hk og har et drejningsmoment på 250 Nm.

Det brede udvalg af TDI-motorer til den nye Leon ST spænder fra 90 hk til 184 hk. Indstigningsmodellen er 1.6 TDI med 90 hk og et solidt drejningsmoment på 230 Nm. 2.0 TDI med 150 hk og et drejningsmoment på 320 Nm giver SEAT Leon ST en kraftfuld fremdrift. Og med start-stop-system og rekuperation klarer den hele 24,4 km/l ved blandet kørsel (CO2: 106 g/km). Det sportslige højdepunkt er 2.0 TDI med 184 hk og et drejningsmoment på 380 Nm, der kun fås som FR-version. Den har et imponerende forbrugstal på 23,3 km/l (CO2: 112 g/km).

Den nye Leon ST kommer lige som sine søstermodeller også med det automatiske DSG gear til blot kr. 15.000.

Adaptiv undervognsregulering DCC og adaptiv fartpilot ACC
Den velafbalancerede undervogn øger den nye Leon ST's dynamiske karakter. Styretøjet giver en raffineret, retningsstabil og fintfølende feedback, mens affjedringen absorberer alle slags ujævnheder helt upåklageligt. Til FR tilbyder SEAT den nyeste generation af den adaptive undervognsregulering DCC med tre forskellige køreindstillinger, som kan vælges via SEAT Drive Profile. I “Sport”-indstillingen er Leon ST endnu mere adræt, mens den er mærkbart mere komfortabel i DCC-systemets “Comfort”-indstilling, der kan vælges i SEAT køreprofilerne “ECO” og “Individual”. Dynamicpakken (ekstraudstyr) indeholder DCC og det progressive styretøj, som øger servofunktionen i forbindelse med parkeringsmanøvrer og samtidig forbedrer køreegenskaberne med et mere direkte styretøj på veje med mange sving.

Den adaptive fartpilot ACC er et nyt førerassistentsystem til SEAT Leon. Det radarbaserede system holder den valgte hastighed og afstand og accelererer og decelererer automatisk i den flydende trafik. Hastigheden kan indstilles til mellem 30 og 160 km/h. ACC fungerer både med manuel gearkasse og DSG.

Topmoderne assistent- og infotainment-systemer
Der fås et stort udvalg af topmoderne førerassistentsystemer til den nye SEAT Leon ST. Ud over den standardmonterede multikollisionsbremse fås der et træthedsregistreringssystem samt en fjernlysassistent og en vognbaneassistent, som begge er baseret på to kameraer.

Når det gælder infotainment-udstyr, er den nye SEAT Leon ST også helt up-to-date. Grundlaget for det glimrende underholdningssystem i bilen er SEAT Easy Connect-betjeningssystemet, hvorfra man kan betjene underholdnings- og kommunikationsudstyret samt en lang række af bilens funktioner. Betjeningen foretages på en op til 5,8" stor touchscreen i cockpittet.

De første Leon ST forventes at lande i Danmark i løbet af Q4 2013 til en merpris på blot kr. 10.000 i forhold til en 5 dørs version.

 

Seat Leon til salg på biltorvet.dk

Seat Leon 1,4 TSi 150 FR ST ACT
kr. 249.900
Seat Leon 2,0 FSi Stylance 5d
kr. 79.800
Seat Leon 1,9 TDI PD Stylance 105HK 5d
kr. 79.900
Seat Leon 2,0 TDI PD DPF Stylance DSG 140HK 5d 6g Aut.
kr. 99.900
Seat Leon 1,9 TDi 105 Reference Van
kr. 44.900
Seat Leon 1,9 TDI PD DPF Ecomotive Stylance 105HK 5d
kr. 44.500
Seat Leon 1,9 TDi 105 Stylance Van
kr. 39.900
Seat Leon 1,9 TDi 105 Reference 5d
kr. 36.900
Seat Leon 1,6 Reference 5d
kr. 34.900
Seat Leon 1,9 TDi 105 Stylance Van
kr. 33.800
Seat Leon 1,6 16V Sport 105HK 5d
kr. 32.500
Seat Leon 2,0 TDi Stylance DSG Van
kr. 29.900

Brugte biler fra alle bilmærker