I overensstemmelse med SEATs arbejde for et bedre miljø har koncernen med succes afsluttet første fase af "SEAT in the SUN"-projektet med opførelsen af to solcelleanlæg, som tilsammen producerer 6 millioner kWh miljøvenlig elektricitet. I det første hele år, hvor anlæggene er i drift, vil de producere mere end 10 gange så meget elektricitet, end der bliver brugt på blot en Roskilde Festival.

I alt vil de mere end 20.000 solcellepaneler, som dækker et overfladeareal på over 135.000 kvadratmeter og er monteret på fabrikstagene og områderne til midlertidig opbevaring af biler, opnå en produktionskapacitet på 4 mW elektricitet i startfasen.

Projektet vil gøre SEAT fabrikken i Martorell i stand til at bidrage markant til at beskytte miljøet og samtidig reducere CO2-emissionerne med 2800 t om året – det svarer til den gavnlige effekt fra over 1000 hektar skov.

"SEAT in the SUN"-projektet er udviklet i samarbejde med Gestamp Solar med henblik på stor lokal produktion af miljøvenlig energi til brug på stedet (princippet med fordeling af energiproduktionen). Desuden har anlæggene på områderne til midlertidig opbevaring af biler to funktioner – de producerer vedvarende energi og beskytter samtidig de producerede biler mod vejrmæssige påvirkninger. Implementeringen af projektets første fase har medført en investering på 17 millioner euro.

I løbet af 2011 og 2012 påbegyndes nye faser, indtil det, der bliver det største solcelleanlæg i den europæiske bilindustri, står færdigt.

"SEAT in the SUN"-projektet har en målsætning om at bygge i alt 6 solcelleanlæg, som tilsammen dækker et overfladeareal på 320.000 kvadratmeter og har en produktionskapacitet på 10,6 mW. Koncernen vil have kapacitet til at producere mere end 13 millioner kWh miljøvenlig elektricitet om året – svarende til ca 2.600 danske  husholdningers elforbrug – og det vil desuden reducere CO2-emissionerne med 6200 t om året. Til sammenligning udleder en person i den danske husholdning i gennemsnit 6 tons pr. indbygger.

I overensstemmelse med SEATs politik vedr. bæredygtighed var koncernen førende i Spanien i 2010, hvad angår antallet af indregistrerede biler med CO2-emissioner på under 130 g/km, og det medførte en vækst på 42 % i forhold til året før.