Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Seat Toledo Concept

1 / 3
  • Seat Toledo Concept
  • Seat Toledo Concept
  • Seat Toledo Concept

Seat Toledo Concept

|

På biludstillingen i Geneve præsenterer SEAT næste fase i koncernens produktoffensiv i form af en næsten produktionsklar konceptbil – Toledo Concept kombinerer proportionerne for en klassisk sedan med et meget elegant og sportsligt, nærmest coupéagtigt design.

Den næste generation af SEAT Toledo er en fantastisk kombination af emotion, enestående designkvalitet og rationel funktionalitet, som det tydeligt ses på konceptbilen i Geneve. Dens designsprog er en videreudvikling af det karakteristiske SEAT design – med en kraftfuld og solid fremtoning, med klare og præcist definerede overflader og linjer og med den nye udformning af forlygterne, som er et kendetegn ved SEATs nye design-DNA.

Men bilens flotte design går ikke på kompromis med funktionaliteten. Toledo Concept byder på rummelighed og anvendelighed i et kompakt karrosseri. Konceptbilen i Geneve giver et meget præcist blik ind i fremtiden – den serieproducerede version, som den er baseret på, ruller ud til forhandlerne senere i 2012.

Den nye model følger klart i Toledo-fodsporene – en meget succesrig milepæl i SEATs historie. Siden lanceringen i 1991 er der blevet produceret og solgt over 860.000 stk. af første og anden generation af den mellemstore sedan i mange europæiske lande. Sammen med det attraktive design lagde Toledos mange praktiske egenskaber grundstenen for modellens succes.

Ved tidligere biludstillinger i Europa har SEAT fremvist sit nye designsprog med de meget anderkendte IBE-, IBX- og IBL-konceptbiler. Toledo Concept på 2012-udgaven af biludstillingen i Geneve illustrerer den fortsatte udvikling hen imod en serieproduceret sedan. Den vil ikke kun være usædvanligt attraktiv, men også byde på fantastisk god værdi for pengene.

Med en længde på 4,48 m vil den nye Toledo byde på god kabineplads til fem personer, et bagagerum på over 500 l og komforten fra en stor bagklap og et bagsæde, der kan klappes frem. Det betyder, at fremtidens Toledo på perfekt vis mestrer at forene noget øjensynligt uforeneligt – at kombinere en næsten coupéagtig profil med en funktionalitet, der ellers kun ses i en stationcar. 


"SEAT Toledo Concept viser vores idé om den perfekte mellemstore sedan. Den er en fremragende kombination af emotionelt design, funktionalitet i topklasse og dynamiske køreegenskaber," siger James Muir, som er øverste chef hos SEAT, S.A. "Den efterfølgende produktionsmodel, vores nye Toledo, vil skrive en helt ny succeshistorie med sin klare SEAT identitet, sin fremragende kvalitetsstandard og ekstraordinære værdi for pengene. Efter Mii-modelrækken og den nye Ibiza er den nye Toledo næste skridt i vores modeloffensiv og vækststrategi."

Konceptet – køreglæde og anvendelighed i kompakt form
Med en længde på 4,48 m er den kommende SEAT Toledo kompakt nok til bykørsel. Og med den rummelige kabine og store bagagerumskapacitet vil den også være særdeles velegnet til lange ferieture og til familiers transportbehov. Akselafstanden på 2,60 m giver masser af plads til fem personer.

Bagagerummet er også særdeles rummeligt med god plads og fremragende anvendelighed. Selv om man måske ikke lige kan se det ved første blik, har den nye Toledo en stor bagklap, der øger læssekomforten. Desuden giver det fremklappelige bagsæde et meget langt bagagerum, som på den måde sikrer Toledo en funktionalitet næsten på højde med en stationcar. Når bagsædet er klappet frem, har bilen en maksimal bagagerumskapacitet, som er højere end i "almindelige" stationcarmodeller fra andre bilmærker.

"Med Toledo Concept giver vi et klart indblik i næste generation af vores mellemstore sedan. Den nye Toledo bliver en ægte SEAT – perfekt til kravene i dagligdagen og med et topniveau af kvalitet og pålidelighed,” siger Dr. Matthias Rabe, som er SEAT Vice President for Research and Development. Topmoderne teknologier til motorer og undervogn vil sikre køreglæde kombineret med en eminent effektivitet – en afspejling af vores mærkes kerneværdier. Toledo vil være udstyret med den allernyeste teknologi fra Volkswagen Group.”


Designet – en stærk sportslig karakter
SEAT designafdelingen har videreført det karakteristiske designsprog til næste niveau med Toledo Concept – og tilført en ekstra portion elegance. Lige fra første øjekast gør den næsten produktionsklare konceptbil en god figur med sine langstrakte proportioner, præcise overflader og klart definerede kanter. Hverken for mange eller for få linjer – Toledo er moderne og fremtidsorienteret, men ikke bare trendy.

Kraftfuld dynamik og en moden sammensætning karakteriserer fronten på Toledo Concept. SEAT kølergrillen med net i bikubemønster har den typiske trapezform, men med en meget bred og lav fremtoning. Det samme gælder det store luftindtag under stødfangeren. Den femkantede udformning af de ligeledes brede forlygter er et af de karakteristiske elementer ved den nye SEAT modelgeneration. Lige så karakteristisk er det avancerede detaljedesign i lygteenhederne med den forkromede "vinge" mellem nærlyset og dagskørelyset. De brede baglygter understreger også det modne udseende af den nye SEAT sedan, mens hele bagenden giver et indtryk af kvalitet og styrke med sine få, præcist skårne linjer.

Toledos sideprofil har et stramt og dynamisk udseende. En præcis kant forløber fra forlygterne over skuldrene og hen til baglygterne, og området omkring panelerne har en klar, skulpturel udformning. Men det vigtigste element er dog taglinjen. Den skaber en elegant bue hele vejen hen til C-stolpens kraftfulde bredde, som forløber uafbrudt fra det bageste sidepanel. Bagrudens meget flade vinkel understreger bilens coupélook. Samtidig har designerne og ingeniørerne også haft stor fokus på at opnå en høj grad af funktionalitet. De store dørudskæringer bagest gør også ind- og udstigningen lettere.

Kabinen i Toledo Concept afspejler de moderne og klare linjer udvendigt på bilen. Følelsen er let og rummelig. Cockpittet formidler en følelse af ergonomisk klarhed, hvor den øverste del af instrumentpanelet ser ud til at svæve let hen over luftdyserne og dekorelementerne. Instrumenterne har et lige så klart design som midterkonsollen med betjeningspaneler til audiosystem og airconditionanlæg. De lyse farver i interiøret, de sofistikerede syninger på lædersæderne samt læderindlæggene i cockpittet og dørene understreger den eksklusive premiumkarakter, der præger Toledo Concept.

Toledo Concept har en kraftfuld karakter, er elegant og tidløs – en ægte personlighed. Disse kvaliteter deles med ejerne af de tidligere generationer af Toledo," siger Alejandro Mesonero-Romanos, som er chef for SEAT Design. "Toledo er en unik kombination af præcist design, der omfatter klassiske og moderne linjer med raffinerede sportslige overtoner og en fremragende anvendelighed i dagligdagen."

 

Seat Toledo til salg på biltorvet.dk

Seat Toledo 2,0 TDi Stylance 5d
kr. 59.900
Seat Toledo 1,2 TSi 105 Reference
kr. 99.900
Seat Toledo 1,2 TSi 110 Style 5d
kr. 187.900
Seat Toledo 1,2 TSi 110 Style 5d
kr. 179.800
Seat Toledo 1,6 TDi 105 Style
kr. 144.000
Seat Toledo 1,2 TSi 90 Reference 5d
kr. 159.900
Seat Toledo 1,6 Stella 105
kr. 24.900
Seat Toledo 1,6 Stella
kr. 24.900
Seat Toledo 1,6 Stella Plus
kr. 24.500
Seat Toledo 2,0 TDi 140 Stylance 5d
kr. 54.500
Seat Toledo 1,9 TDI Signo 110HK
kr. 38.500
Seat Toledo 1,2 TSI Style Start/Stop 110HK 5d 6g
kr. 179.900

Brugte biler fra alle bilmærker