Seats SportCoupé “Bocanegra” er starten på et helt nyt bilkoncept

- Den spændende konceptbil indikerer designet af en helt ny model fra SEAT
- 3-dørs karrosseri med udpræget coupé-silhuet
- Effektiv 1,4-liters TSI-motor med turbo og kompressor og 7-trins DSG-gearkasse

SEAT har valgt biludstillingen i Geneve som ramme for afsløringen af den nye SportCoupé, “Bocanegra” prototype, som oser af karakter og sportslighed. Dette er starten på SEATs produktsatsning på kort sigt, som også omfatter lanceringen af den næste generation af Ibiza og en ny sedan, der afsløres i 2009.

SEAT topchef, Erich Schmitt, understreger vigtigheden af den nye SportCoupé og slår fast, at “SEAT SportCoupé, ”Bocanegra”, er en sportslig og designorienteret prototype, som skal få vores mærke til at skille sig ud. Samtidig er ”Bocanegra” et glimt af fremtidens designsprog fra SEAT.”

Ved hjælp af den nyeste teknologi har SEATs designere og ingeniører i det nye SEAT Design Centre i Martorell konstrueret en bil, der er en perfekt kombination af sportslighed, passion og effektivitet. SportCoupéen har et ultramoderne og markant design, og den har masser af spændende detaljer både indvendigt og udvendigt.

Fascinerende sportsligt design
“Bocanegra” vækker stærke følelser ved første øjekast, så den lever op til konceptet ”praktisk og flot”, som er blevet introduceret af SEATs designchef, Luc Donckerwolke.

Bilen har fået sit navn på baggrund af den spektakulære sorte front, hvor den øverste del er fremstillet af fascinerende mørk Perspex, som danner rammen omkring LED-forlygterne.

“Bocanegras” lave, kompakte coupé-karrosseri udgør en perfekt synergi mellem et sportsligt udseende og sportslige egenskaber og en funktionalitet, rummelighed og sikkerhed af en så høj standard, at denne bil opfylder næsten alle behov.

3-dørs karrosseriet har en tydelig coupéagtig silhuet, som understreges af den semitransparente sorte front. SEAT entusiaster kan måske endda se, at bilen vækker minder fra lanceringen af den originale ”Bocanegra”, den legendariske SEAT SportCoupé.

Den tiltalende effekt, som forlygterne skaber, fuldendes af den ramme, der omkredser mærkelogoet, som også i sig selv er nydesignet. I stedet for det det forkromede mærkelogo er det klassiske ”S” nu sort og omkranset af en forkromet liste. Logoets dybde, som giver det et mere tredimensionelt udtryk, og den sorte finish viser tydeligt den kvalitetsforbedring, som SEAT allerede har opnået.

En anden markant detalje på fronten er stødfangerens design: Den ligner en maske, fordi den fremhæver det udtryk og den sportslige sjæl, som vil være hele essensen i de nye modeller, der snart kommer på markedet fra den spanske producent.

Andre iøjnefaldende features er fx panoramaglastaget, som sørger for masser af lys i kabinen, blinklygternes placering på kanten af sidespejlene samt 235/35-lavprofildæk på flotte 19” aluminiumsfælge.

Bagenden er særligt iøjnefaldende med robuste sider, hvor baglygterne er placeret, og et centralt placeret afgangsrør, som er integreret i stødfangeren og giver bilen et mere kompakt og tiltalende ydre

Kompakt coupékarrosseri
Bocanegra markerer sig også med sit kompakte ydre med en lav taglinje og en længde på lige over 4 m. Det giver mulighed for en perfekt kombination af en kraftfuld sportslig karakter på den ene side og funktionalitet, rummelighed og sikkerhed i topklasse på den anden side, så bilen kan opfylde næsten alle behov. Bilen bevæger sig let rundt i bytrafikken, og sporvidden og akselafstanden giver mulighed for hurtig og komfortabel kørsel uden for bygrænserne.

Evolutionen af SEAT´s Dynamic Line
Bilens strakte sider har tre udprægede karaktertræk, som forstærker den nye prototypes sportslig karakter og markerer en vigtig evolution af det spanske mærkes kendetegn, ”dynamic line”. Den første linje løber fra fronten, følger motorhjelmens linje ned til midten af døren, og den afspejles derefter af en ny linje, der løber fra bagendens robuste sider til midten af døren. Begge disse linjer følges af en tredje linje, som forbinder de to hjulkasser. Dette skal fremhæve den nye sans for bildesign, som SEAT nu står for.

Bagklappen er pyntet med mærkelogoet, der ligesom logoet foran er udført i et nyt sort design omkranset af en forkromet liste. Logoet fungerer samtidig som håndtag til at åbne bagklappen med. Midt på bagklappen, under SEAT logoet, står prototypens historiske navn: ”Bocanegra”.

Som afrunding på bilens eksteriør skal de dramatiske, nye LED-lygter nævnes. De er helt i tråd med bilens innovative design. Foran er lygterne maskerede med mørk Perspex, og bagpå er de integreret i de robuste sider. LED-lygterne udgør et perfekt designmæssigt højdepunkt på den meget sportslige ”Bocanegra”.

Avantgarde-interiør
Indvendigt er SEATs dramatiske konceptbil en blanding af spændende design og ekstraordinær høj kvalitet. Det er et område, hvor SEATs designerteam har været særdeles omhyggelige helt ned til mindste detalje.

Et af de vigtigste mål vedr. bilens interiør var at skabe gode pladsforhold, god funktionalitet og praktiske elementer samtidig med at kvaliteten var i top. Dette er lykkedes på alle områder.

Kabinen i “Bocanegra” er udført i forskellige farver og materialer. Det lette og sportslige design af instrumentpanelet falder i øjnene foran, og alle elementer stiliseret, så de følger midterkonsollen, hvor klimaanlægget er placeret.

Instrumentpanelet afspejler mærkets særlige sportslige look. De to dele er nydesignede, og imellem dem er der et panel, hvor telefonen med den letlæselige menu er placeret. Kommunikationen foregår ved hjælp af knapper på rattet, som giver føreren maksimal kontrol over bilen og andre apparater som fx PDA-telefoner og Bluetooth-forbindelse.

Desuden er letvægtsdesignet af elementer som armlæn og sportssæder fremhævet med detaljer i læder og semi-transparent Perspex.

Betjeningselementerne til luftdyserne er lavet specielt til denne model. Alle de indvendige elementer er dækket af et metalnet, som ud over at være sportsligt også har en funktion. I luftdyserne fungerer nettet som ventilator, der regulerer og styrer luftstrømmen langs de øvrige dele ved at bevæge sig i en konisk formation.

Det højde- og længdejusterbare rat i ”Bocanegra” er ikke helt rundt. Sportsrattet er 3-eget med to flade områder på hver side, som gør rattet nemmere at holde på. Naturligvis er mærkelogoet anført midt på rattet. Rattet er også udstyret med kontakter til betjening af den 7-trins DSG-gearkasse og betjeningselementer til at betjene eksterne apparater, der er tilsluttet via Bluetooth.

Hvert enkelt instrument består af tre koncentriske ringe, hvor nålene vender mod kl. 6 positionen. begge har blinklysindikatoren i midten, og i det højre instrument er der desuden flere andre kontrol- og advarselslamper.

Ringene er lavet af et transparent materiale. Den første har en stor skala, og den anden har en meget mere præcis visning til speedometer og omdrejningstæller. Begge har hvid baggrundsbelysning. Endelig er ”Bocanegra” udstyret med sportspedaler med metalbelægning.

Sæderne i Bocanegra er flotte sportssæder, som giver optimal støtte til passagererne. Langs siderne af sæderne løber en brun læderstribe, hvilket giver en enestående finish. Hovedstøtterne er integreret øverst i sæderne som et flydende element med plads til at kommunikere mellem forsæder og bagsæde.

De quiltede sorte lædersæder minder om sæderne i en klassisk sportsvogn, mens sidestykkerne er beklædt med brunt læder, som harmonerer perfekt med de øvrige farver i kabinen.

Effektiv 170 hk TSI-motor med turbo og kompressor
SEATs nye prototype er udstyret med den enestående kombination af en kraftfuld 1,4-liters TSI-motor med turbo og kompressor og en 7-trins DSG-gearkasse, som kan betjenes fra rattet.

Det er første gang for SEAT, som aldrig før har produceret en bil med 1,4-liters TSI-motor og 7-trins DSG-gearkasse med skiftekontakter på rattet.

Kombinationen af denne motor, hvor den lille slagvolumen giver få CO2-emissioner, og den sportslige DSG-gearkasse med hurtige gearskift vil give masser af køreglæde. Muligheden for at skifte gear ved hjælp af kontakter på rattet og den fremragende stabilitet og præcision i SEATs kendetegn,”det adrætte chassis”, giver føreren en spændende og sportslig køreoplevelse.

SEAT har som mål at reducere CO2-emissionerne fra alle modellerne, og vi har allerede holdt vores løfte med lanceringen af ECOMOTIVE-versioner af Ibiza og León.

Bilens store sporvidde giver bedre stabilitet ved høje hastigheder og mere dynamiske køreegenskaber på motorvejen.

Med sine dynamiske og nyskabende egenskaber er ”Bocanegra” blevet skabt til at vække følelser hos de personer, der holder af sportslig kørsel og en unik stil og personlighed. Den er således tro mod værdierne hos et mærke, som vil producere modeller, der skiller sig ud gennem innovativt design, sportslig karakter og enestående kvalitet og værdi.