VW koncernens overtagelse af Skoda fabrikkerne medførte, at da Skoda Octavia i 1997 kom på markedet blev folk nødt at revidere deres opfattelse af Skoda mærket. Octavia’en blev samme år Årets bil i Danmark og i 2001 blev det så Skoda Fabia der løb med titlen.


Med VW komponenter i Skoda’erne kan man godt pakke alle Skoda vittighederne væk, og affinde sig med at Skoda er konkurrencedygtigt mærke på lige fod med Ford, Toyota, VW, Peugeot osv. Dermed skal det jo selvfølgelig også bemærkes at kvalitet og pris følges pænt ad, så prismæssigt ligger Skoda også på højde med sine konkurrenter.


Priserne for en Fabia 1.4 MPI sedan som vi her tester starter ved 151.997. En 101 hestes sedan koster 171.997,-.


Stilmæssigt er Fabia noget konservativ lige som sin storesøster Octavia, og stilen bliver endnu mere udpræget ved at Fabia’en har fået en bagagerum sat bag på, men det 428 liter store bagagerum er med til at give en følelse af bilen er mellemstor sedan. Bagagerummet er regulært og bagklappen er udstyret med teleskopdæmpere så rummet kan udnyttes fuldt ud, uden frygt for huller i bagagen.


Førerpladsen er rigtigt god, hvor man især skal bide mærke i at både rat og førersæde er multijusterbart -så man skal være meget specielt bygget for ikke at kunne finde en passende kørestilling. Instrumenteringen er som den skal være, med tydelige og overskuelige instrumenter.


På bagsædet finder 2 voksne sig fint tilrette, og så længe man ikke er over 1.90 går hovedet fri af loftet. Man finder kun 2 nakkestøtter og 2 3-pkt. seler på bagsædet, så man skal nok helst undgå at placere en voksen på den midterste plads; hvilket er egentligt heller ikke er reelt plads til.


Komfort udstyret er meget begrænset i Fabia 1.4 MPI Comfort. Centrallås, servo og el-ruder foran er hvad det kan blive til. Da man ikke kan låse bagagerummet med nøglen, men skal hen til en fordør for at låse op, ville det havde været rart med fjernbetjent centrallås.

Sikkerhedsudstyret omfatter 4 airbags og ABS bremser - så Fabia’en overholder med nød og næppe dagens standard. Der endnu ikke lavet en uafhængig crashtest af Fabia, så det er svært at vurdere crash sikkerheden.


68 hk er hvad man kan finde under hjelmen på Fabia’en. Motoren er en 1.4 liters 8v motor der yder de 68 hk ved 5.000 o/m og en moment på 120 Nm v. 3.200 o/m. Den beskedne motor giver også beskedne præstationer. 0-100 Km/t klares på 15,3 sekunder og tophastigheden er 162 km/t. En mellemacceleration fra 80-120 Km/t i 3. gear klares på 10,3 sek.


Selvom motoren er teknisk simpel, gør den et fint stykke arbejde. Gangkulturen er dog ikke helt perfekt, hvilket man især kan mærke i tomgang. Men på fx motorvejen klarer den fint march hastigheder der ligger over det tilladte i Danmark. EU-mix’en lover 14,3 km/l, mens testforbruget lå på 13,3 km/t.


Testbilen kørte stadig på vinterdæk, som har klar indflydelse på køreegenskaberne; især når temperatuerne når over 15 grader. Men en Fabia’en laver ingen unoder selvom man kører den hårdt; dog var den rimelig blød i svingene og skred lidt rigeligt, men det kan nok tilskrives vinterdækkene.


Når man sætter sig ind i nutidens Skoda er der ingen grund til, at føle man kører i en billig bil eller dårlig bil. Man kan rolig være stolt over at køre i en bil bygge på mange af de samme komponenter som de andre VW modeller, men bare til en lavere pris. En Skoda ejer må så egentligt være klogere end en VW ejer…….?