Selvom den er langt dyrere end sine søstre med benzin og dieselmotor, så er den nye elektriske Mini Cooper E allerede et hit. Mini E vil fra Marts blive leveret til 450 bruger i New York og det sydlige Californien. Det har, i en periode, været muligt at indsende ansøgninger til BMW, for at få lov til at lease den nye Mini i et år. BMW fortæller at de allerede har modtaget mere en fire gange så mange ansøgninger, som de har biler. Prisen for at være en del af det nye Mini E testprogram er $850 per måned.

Mini Cooper E kan køre 120 miles på en opladning. Den har ikke noget bagsæde, da denne plads bruges til batteriet. 0-100 km/t er overstået på 8,6 sekunder, hvilket er ganske imponerende. Og da bilen skal bruges primært i New Yorks travle gader, så skulle det være ganske passende.

BMW vurderer at kørselsomkostningerne for Mini E, vil være cirka 40 % lavere end det normale for en Mini Cooper.