Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

SUV koncept fra Bentley

1 / 5
  • SUV koncept fra Bentley
  • SUV koncept fra Bentley
  • SUV koncept fra Bentley
  • SUV koncept fra Bentley
  • SUV koncept fra Bentley

SUV koncept fra Bentley

|

Bentley præsenterer en ny vision for fremtiden med et ekstraordinært nyt design af en SUV (Sport Utility Vehicle), kaldet EXP 9 F, på Geneve Motor Show. Designere og ingeniører har udviklet en overbevisende ny Grand Touring model, der egner sig såvel til land som bykørsel og er den tredje i modelrækken efter Bentley Mulsanne og Bentley Continental serien.

"Vi er meget begejstrede over potentialet i en højtydende ekstravagant Bentley SUV. Vi ved, at mange af vores kunder allerede kører SUV og beundrer stilen, luksus, ydelse og alsidighed. Med EXP 9 F ønsker Bentley at imødekomme kundernes behov, da vi både har ekspertisen til og ønsket om at opfylde og overstige deres forventninger”, udtaler Wolfgang Dürheimer, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Bentley Motors.

På grund af den nye modelrække var det muligt for Bentleys designere at have en mere progressiv tilgang til designet. Visuelt er den nye model dynamisk og dristig og kombinerer rene overflader og atletiske linjer, der er så karakteristiske for mærket. Samtidig bevarer den det unikke udtryk af elegance og styrke, som kendetegner en Bentley.

De særlige Bentley karakteristika som den matrix-lignende kølergrill, de runde forlygter og den karakteristiske linje er nyfortolket i EXP 9 F. Designet er ikke blot inspireret af en mere funktionel karakter i EXP 9 F, men også af ??'synlig teknologi" fra de berømte Blower Bentleys. Som eksempel kan nævnes, at kørelygterne også fungerer som luftindtag for den W12 twin turboladede motor.

Det grafiske turbine design findes i de imponerende 23-tommer letmetalsfælge, der er designet så de  fuldender formerne i karrosseriet. De mange eger minder om formen på turbineblade, mens den centralt monterede hjulmøtrik er en visuel reference både til Bentleys Le Mans racere i 1920'erne med centrallås og til den centralmøtrik, der anvendes på nutidens Speed ??8 high-tech racerfælge.

Bagtil er de skrå linjer i bagklappen designet til at signalere en mere sportslig profil, mens den ekstra brede todelte splitbagklap giver en høj grad af alsidighed ved Grand Touring. Den dristige design af EXP 9 F fuldendes af to dobbelte udstødningsrør med riflede indersider, hvormed deres ellipseform matcher baglygterne.
Baglygterne er inspireret i form og detaljer af jetmotorer i et jagerfly, der er konstrueret således, at de gløder indefra og spreder lys udefra.

Bentley er kendt for sin evne til at fusionere ekstremer - teknologi og håndværk, luksus og ydeevne - og interiøret i EXP 9 F afspejler dette i brugen af materialer, teknikker og teknologi, som Dirk van Braeckel forklarer:

"Den interiørmæssige udfordring var at skabe en kabine, der giver en blanding af luksus og nytte. Resultatet er et let og luftigt miljø, der byder på en majestætisk udsigt over vejen og en alsidig indretning, som fremhæver Bentleys kunsthåndværk og design på en innovativ og moderne måde."

Traditionelle håndlavede elementer såsom træ, læder og polerede metaller såsom aluminium, bronze og messing bruges til at skabe en følelse af britisk ekstravagance samt en frisk og moderne stemning. Læder i soft-touch står i kontrast til meget slidstærke overflader, men i konceptmodellen eksperimenteres med brugen af sadellæder på bagsiden af sæderne, det øverste ventildæksel og på måtterne i bagagerummet. Selv de luksuriøse bundmåtter i silke-uld er vendbare - med den ene side belagt med hårdt sadellæder, hvis føreren og passagererne planlægger en tur i naturen.

Designet i det opretstående instrumentbræt byder på et stykke ædeltræ med en subtil indadbuet overflade og instrumentbræt med et konfigurerbart display. De traditionelle Bentley 'Bulls Eye' ventilationsåbninger i "riflet" messing giver et mere moderne og funktionelt udseende. Midterkonsollen kombinerer en enestående ergonomi med dynamiske, arkitektoniske linjer, der bidrager til at skabe en central akse i kabinen. Rammen for konsollen er også en strukturel komponent med et integreret velformet håndtag.

Det unikke design i taget med panorama glaspanel er inspireret af rallybiler, hvori der udtrykkes både styrke og lethed.

Bagsæde-passagererne kan vælge mellem en business position, med generøs benplads komplet med et sammenklappeligt tastatur og fuld internetforbindelse via en iPad eller tablet eller en mere tilbagelænet position med eldrevet fodstøtte, drinks bord og en infotainment-skærm. Når de bageste sæder ikke er i brug, kan de drives fremad for at skabe endnu mere plads til sportsudstyr eller bagage.

EXP 9 F er udstyret med 4 +1 siddepladser og har et sammenklappeligt bagerste armlæn med afkølet rum til champagne. Sæderne kommer med diamantformede ”shoulder line” soft-touch læder, der minder om udseendet på en traditionel britisk jagtjakke.

Bagtil kan den nederste del af den todelte bagsmæk anvendes som bænk eller picnicbord.  Skræddersyede picnickurve anbringes i hver side af bagagerummet og installeres på skinner for at sikre en lettere adgang. En markise strækker sig over bagklappen for at beskytte dem, der sidder der, og to paraplyer kan placeres i hver side af det bageste bagagerum i tilfælde af regn.
 
Som med alle Bentley modeller præsenteres der i EXP 9 F en endeløs række af valgmuligheder for information og underholdning. I designet har man forsøgt at skabe en enkel visning af dette ved blot at præsentere de oplysninger, som den enkelte bruger har brug for.

I EXP 9 F vises således oplysninger som 3D-navigation i et centralt TFT panel direkte i førerens synsfelt, der er omgivet af to analoge ringe. Temperaturstyring, ventilation og underholdning præsenteres i den centrale touch-screen konsol. 

Der er tre forskellige køreindstillinger - Comfort, Sport og Off-Road som kan vælges i henhold til vejmiljøet og rejsetype. Således vil føreren via oplysninger i TFT panel vil være i stand til at skifte mellem satellit-navigation på motorvejen til en 'sump cam " på ujævnt underlag.

Konceptet EXP 9 F er baseret på en Bentley 6,0 liter twin-turboladet W12 motor med en 8-trins gearkasse, men en V8 4,0 liter twin turboladet motor og en hybrid-drevet motor kan også opfylde krav til ydeevnen i en luksus SUV.

Mens EXP 9 F primært er beregnet til at udforske et nyt designområde og alle drivlinje muligheder er under overvejelse, vil enhver Bentley SUV vil give den enestående kraft som mærket er kendt for. For eksempel vil W12 6,0 liter drivaggregatet kunne opnå 600 hk og et drejningsmoment på 800 Nm og tophastighed samt acceleration fra 0-100 km/t, i en klasse som sætter nye standarder i SUV segmentet.

Da den første generation af Bentley Continental GT blev præsenteret i 2003, repræsenterede den en genfødsel af Bentley som et ikon for eksklusivitet. De efterfølgende lanceringer såsom Mulsanne, Continental Flying Spur og den nye Continental GT blev Bentley forstærket.
 
EXP 9 F giver Bentley mulighed for yderligere at forstærke deres værdier inden for design, håndværk og teknisk ekspertise i, hvad der bogstaveligt talt vil være nyt terræn for mærket. Da Bentley har erfaring med firehjulstræk fra Continental, gør begrebet Bentley SUV til en naturlig udvikling for virksomheden.
 
Bentley EXP 9 F er en konceptmodel, som endnu ikke er besluttet endelig produktion for. Bentley forhandles i Danmark af eneforhandleren Bentley Copenhagen.

Bentley til salg på biltorvet.dk

Bentley Continental Flying Spur 6,0 Speed aut.
kr. 1.699.900
Bentley Continental GTC 6,0 aut.
kr. 1.695.000
Bentley Mulsanne 6,8 S
kr. 368.000
Bentley Arnage 6,8 T aut.
kr. 799.900

Brugte biler fra alle bilmærker