Firhjulstræk i så lille en bil, kan lyde som en joke – men det er slet ikke så tosset. Bilen er opbygget med et selvbærende chassis med stiv bagaksel med langsgående svingarme og skruefjedre, samt McPherson ophæng foran. Dette er med til at give bilen nogle ganske komfortable egenskaber i terræn.
Når jeg nu skriver terræn, så er det naturligvis ikke sumphuller og bjergstier vi taler om. Men klitter og sandstrande er ikke noget problem for den lille bil, der rask suser afsted. Dette er muligt, fordi bilen automatisk placerer træk på de hjul det er nødvendigt – maksimalt 77% af den samlede kraft kan overføres til baghjulene. Jeg kan forestille mig, at det gode firhjulstræk vil være i sit es til vinter, når der kommer lidt sne på vejene.
Man sidder ganske behageligt i bilen – ja, det vil sige, hvis man sidder foran. Der er ikke meget benplads på bagsædet - hovedhøjden er dog fin. 181 liter er der plads til i bagagerummet, hvilket ikke er meget. Plastikkvaliteten er rimelig god for klassen og man føler at alt i store træk sidder hvor det skal. Elbetjente sideruder foran, centrallås og elbetjente sidespejle er standard på alle modeller. Sikkerhedsmæssigt er bilen udstyret med 2 airbags foran samt ABS med elektronisk bremsekraftfordeling (EBD).
Man går hurtigt hen og forelsker sig i den lille Suzuki. Den ser sød ud og gør det arbejde den bliver bedt om. Jeg er specielt imponeret af den nye motor, der får bilen til at virke rigtig kvik. Jeg er dog ikke så glad for pladsforholdene og finishen omkring bagagerummet. Et træls lille stykke kunststof - vedhæftet i nogle ganske upraktiske plastikhængsler - skal gøre det ud for hattehylde. Det er ikke godt nok – men en detalje man lærer at accepterer.
I store træk er Ignis en bil jeg meget gerne anbefaler til den lille familie eller sågar landposten der har problemer med at komme frem i sne og slud. Og når man så samtidig kan få bilen for under 150.000,- kroner med firhjulstræk, så ligner det et fornuftigt køb.