Opels tilbyder nu garanti over to år for biler købt i 2005

Opel tilbyder nu to års garanti op til maksimalt 100.000 km på nye biler købt i 2005. Garantien erstatter den tidligere ordning med reklamationsret, som i pagt med købeloven løb over to år. Garantien tilbydes ud over rettighederne i købeloven.

Den nye to års garanti bliver en fordel for den kunde, som oplever en fejl ved sin bil.Kunden slipper for at have ansvar for at bevise, at produktet havde fejlen ved leveringen. Ifølge købeloven er kunden pålagt denne bevisbyrde de sidste 18 måneder af den to års periode med reklamationsretten.

”Vi indfører denne garanti, fordi det i praksis er vanskeligt for almindelige forbrugere at føre beviser i sager om et så kompliceret produkt som en moderne bil, og fordi kvaliteten af Opels biler i dag er i topklasse,” siger administrerende direktør Ralph Gonsalves hos Opel importøren GM Danmark.

Udover den nye to års garanti er der på alle Opel modellerne Astra, Combo, Corsa, Meriva, Zafira, Vectra og Signum 12 års garanti imod gennemtæring af karrosseriet.