Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Toyota FT86 Open Concept

1 / 3
  • Toyota FT86 Open Concept
  • Toyota FT86 Open Concept
  • Toyota FT86 Open Concept

Toyota FT86 Open Concept

|

Toyota GT86 er allerede nu berømt for at bringe den ægte køreglæde tilbage med sin boxermotor, baghjulstræk og ekstremt skarpe køreegenskaber. Nu følger en konceptudgave af samme sportsvogn efter – bare som cabriolet.

 


Det sker i marts ved den internationale biludstilling i Geneve i Schweiz. Men allerede her inden udstillingen løfter Toyota for første gang sløret for den stilfulde sportscabriolet.

Og det kan næsten ikke blive bedre. FT-86 Open concept er nemlig designet til at videreføre den rå køreglæde, som man allerede kender fra GT86. Samtidig får den agile køremaskine tilført den særlige herlighedsfornemmelse, som der er, når man cruiser i en åben bil – altså en bil uden tag.

Det elektrisk foldbare tag med rigtig bagrude opbevares i bagagerummet og fylder ikke mere end, at der stadig er plads til indkøbsposer, sportstaske eller golfbag.

 


Designinspiration fra Milano
Designmæssigt er der virkelig kælet for detaljerne i sportscabrioleten, hvor en skinnende hvid og moderne marineblå farve går igen udvendig og indvendig. Inspirationen er hentet i den italienske modeby Milano og giver det helt rette indtryk af en stilfuld og elegant sportsvogn.

Tæpper og måtter i FT-86 Open concept har fået en gylden farve for at understrege bilens sportslige succes. Den marineblå og gyldne farve går desuden igen i både syninger og stikninger i cabrioletens læderkabine.

 


Motormæssigt er konceptbilen udstyret med en 2.0 liters boxermotor med 200 hestekræfter, som man kender fra GT86, og de japanske ingeniører har lagt sig i selen for at bevare de særlige køreegenskaber, som allerede kendetegner den lukkede modermodel, og som er blevet rost til skyerne verden over.
Der er dog fortsat enkelte områder, hvor koncept-cabrioleten endnu ikke helt færdigudviklet. Toyotas ingeniører arbejder således på at gøre bilen så stabil som mulig, så køreoplevelsen kommer til at ligge så tæt på den lukkede GT86 som overhovedet mulig i forhold til undervognen, balancen, vægten og ikke mindst aerodynamikken.

Perfekt vægtfordeling
FT-86 Open concept bevarer den perfekte vægtfordeling fra GT86 med 53 procent af vægten fordelt på forhjulene og 47 procent på baghjulene. Desuden ligger tyngdepunktet stadig ekstremt lavt kun 460 mm over vejen.

Et af de områder, hvor Toyotas ingeniører også har gjort deres arbejde ekstra godt, er på vægten. Cabrioleten vejer nemlig kun 1.257 kg, hvilket helt enestående gør den nærmest vægt-neutral i forhold til den lukkede udgave af GT86, der vejer 1.239 kg med manuelt gear og 1.262 kg med automatgear.

Det er endnu ikke endeligt besluttet, om konceptudgaven en dag også kommer i produktion. Meget afhænger nemlig af folkets reaktion på bilen ved den store biludstilling i Geneve.

 

 

Brugte biler fra alle bilmærker