Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p

1 / 10
  • Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p
  • Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p
  • Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p
  • Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p
  • Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p
  • Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p
  • Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p
  • Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p
  • Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p
  • Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p

Toyota Verso D-4D Sol 136 hk 7-p

|

En af de mest interessante bilklasser for de store bilfabrikanter er uden tvivl klassen for mellemstore MPV’er. Her finder vi biler som Ford Focus C-Max, VW Touran, Opel Zafira og naturligvis denne Toyota Verso. Grunden til at jeg skriver ”naturligvis” er, at Verso har mange år på bagen hos Toyota, som en af de mest populære af slagsen i sin klasse. De fleste vil dog kende den bedre under navne, som Corolla Verso og Sportsvan. Men, Toyota har valgt at rydde op i navnene, hvilket også ses med afløseren for Corolla, så Corolla Verso hedder nu bare Verso.

Designet på den nyeste Verso er flot og stilrent. Modellen er designet og bygget i Europa og designet er derfor også, rent stilmæssigt, langt mere europæisk og følger den nye designfilosofi fra den japanske koncern. Samtidig er funktionaliteten helt i top og Verso kan på det punkt alene være med helt i front – men det vender vi tilbage til.

Motorvalg
Først vil vi lige tage et kig på de motorvarianter, som den nye Verso tilbydes i. Taler vi benzinmodeller, så tilbydes Verso med to velkendte motorer med henholdsvis 110 hk (1,6 liter) og 129 hk (1,8 liter). Taler vi derimod om dieselmodeller, så begynder det straks at blive rigtig interessant, da Toyota har valgt at lade deres to nye 2,2 liters dieselmotorer være en del af Verso programmet. Derfor kan man få den voldsomme 177 hk Clean-Power diesel, samt denne lækre 136 hk Commonrail diesel. Sidst nævnte er et lækkert og yderst fornuftigt valg til Verso’en. Du har med 136 hk og et drejningsmoment på 310 Nm fra 2.000 – 2.800 o/min, masser af power i alle situationer – også med fuldt læs. Samtidig er motoren yderst kultiveret og virkelig støjsvag, når kursen først er sat. I tomgang lægger motoren ikke skjul på at den er en dieselmotor.

Det 6-trins manuelle gearskiftet er virkelig lækkert og Verso er meget nem at finde sig til rette i og med. Desværre leverer Toyota ikke automatgear til deres dieselmotorer, hvilket er en skam, da Verso diesel ville være et oplagt valg til en sådan kombination.

Den lækre motor imponerer også på et andet punkt og det er brændstoføkonomien. Toyota lover 15,9 km/l i gennemsnit, hvilket vores test viste at Verso sagtens kunne holde. Det lykkedes os at holde et gennemsnit på 16,4 km/l. Ganske imponerende.

Den indvendige fornemmelse
Der er sket meget med interiøret i Toyotas modeller igennem de sidste 5 år, da man godt er klar over at forbrugerne ikke længere stiller sig tilfreds med hårdt plast og middelmådige løsninger. Materialevalget i kabinen er rigtig godt og designet af midterkonsol og de generelle instrumenter er virkelig lækker. Samtidig er siddekomforten virkelig god og afslappende.

Verso adskiller sig desuden ved sit Easy Flat-7-System. Systemets navn henviser til den mulighed man har for at folde alle sæderne fladt ned i gulvet, uden at skulle hive nogle af dem ud eller på anden vis skille ting ad. Det er nemt og hurtigt og man kan på ganske kort tid lave sin 7-personers MPV om til en van.

Alle sæder i Verso er individuelle, så man på den måde kan omrokerer og tilpasse sin Verso efter behag. Denne smarte detalje giver 32 forskellige kombinationsmuligheder – hvilket må siges at være ganske imponerende. Samtidig med dette har Toyota også sørget for at adgangsforholdene til de bagerste sæder er rigtig god. Jeg vil dog ikke opfordre fuldvoksne personer at sidde bagerst på længere ture. Det er pladsen ikke god nok til.

Detaljer og sikkerhed
Verso tilbydes med alverdens lækre og smarte detaljer. Som standard er Verso udstyret med start/stop knap – en detalje, som vi ser i flere og flere biler efterhånden. Du kan også vælge at få din Verso udstyret med navigation, grafisk parkeringsassistent og det smarte cornering-assist-system, der via et kamera foran på bilen, viser dig hvad der sker omkring hjørnerne eller om der holder en cykel i den blinde vinkel. Detaljer, som vi gerne ser, som standard, i fremtidens biler.

Sikkerhedsmæssigt er Verso også blandt de bedste, hvilket den viser med sine 5 stjerne i EuroNCAP testen. Verso har 7 airbags, som standard.

Samlet set
Der er ingen tvivl om at Verso er en vidunderlig bil. Den har designet, kvaliteten, motorerne og ikke mindst fleksibiliteten til at være et rigtig hit. Desværre lider Verso også under det danske afgiftssystem, så den billigste dieselmodel, med udstyrsniveauet Terra, koster over 350.000,- kroner. Men, det skal så også siges at man, afgift eller ikke afgift, får rigtig meget bil for pengene.

Vil man samtidig følge trenden og privatlease sin nye bil, så har Toyota nogle rigtig fine muligheder for dette også. Så det skulle ikke være helt umuligt for familien Danmark at komme ud og trille i en af de bedste mellemklasse MPV’er på markedet.

 

Toyota Verso til salg på biltorvet.dk

Toyota Verso 7 pers. 1,8 VVT-I T2 Touch 147HK 6g
kr. 259.800
Toyota Corolla Verso 7 pers. 2,2 D-4D Linea Luna Plus 136HK 6g
kr. 96.900
Toyota Corolla Verso 2,0 D-4D Linea Sol 90HK
kr. 19.800
Toyota Corolla Verso 2,2 D-4D 136 Sol 7prs
kr. 119.800
Toyota Verso 2,0 D-4D DPF T2 126HK 6g
kr. 219.900
Toyota Verso 2,0 D-4D T2 Skyview 7prs
kr. 209.900
Toyota Verso 1,8 VVT-i T2 Touch 7prs
kr. 204.900
Toyota Verso 2,0 D-4D TX 7prs
kr. 109.900
Toyota Verso 1,6 Terra
kr. 109.700
Toyota Verso 1,8 Luna MMT 7prs
kr. 99.900
Toyota Verso 1,8 VVT-i T2 Touch 7prs
kr. 214.900
Toyota Verso 1,6 VVT-i T1
kr. 209.900

Brugte biler fra alle bilmærker