Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Toyota Yaris 1,4 D-4D T2

1 / 10
  • Toyota Yaris 1,4 D-4D T2
  • Toyota Yaris 1,4 D-4D T2
  • Toyota Yaris 1,4 D-4D T2
  • Toyota Yaris 1,4 D-4D T2
  • Toyota Yaris 1,4 D-4D T2
  • Toyota Yaris 1,4 D-4D T2
  • Toyota Yaris 1,4 D-4D T2
  • Toyota Yaris 1,4 D-4D T2
  • Toyota Yaris 1,4 D-4D T2
  • Toyota Yaris 1,4 D-4D T2

Toyota Yaris 1,4 D-4D T2

|

Igennem de sidste to år er den grønne bølge vokset enormt indenfor bilbranchen, og alle mærker kæmper om at få netop deres model til at fremstå som den mest ”grønne”. Med undtagelse af Prius, er Toyota nok et af de mærker, vi ikke har hørt så meget til på dette område, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er med på noderne.

Toyota Optimal drive
Den seneste generation af Toyota Yaris er selvfølgelig også blevet ”grøn”, og det er bl.a. på grund af indførelsen af start-og-stop teknik, bedre aerodynamik og lavere vægt.

Den version vi tester denne gang, er udstyret med en 1,4 liters Common-rail dieselmotor med 90 hk. Motoren har et maksimalt drejningsmoment på 208 Nm. ved 1.800 o/min., hvilket giver Yaris’en ganske fine præstationer. 0-100 km/t klares på 10,7 sekunder, og tophastigheden, for den lille bil, er 175 km/t, hvilket er ganske rigeligt for de flestes vedkommende.
Udover de fine præstationer skal motoren også have en rose for lavt støjniveau og fin gangkultur - en velfungerende gearkasse får også en rose med på vejen.

20,2 km/l
Midt i denne grønne bølge er der jo primært fokus på forbrug og CO2-udledning - og på det område klarer den nye Yaris sig helt fint. De officielle tal lover et forbrug på 23,8 km/l ved blandet kørsel - men som de fleste efterhånden er klar over, er dette et ”laboratoriumstal”, som sjældent kan opnås i virkeligheden. CO2-udledningen skulle være nede på 110 g/km.

I vores testperiode nåede vi dog flotte 20,2 km/l ved 1.500 km blandet kørsel. Det skal selvfølgelig bemærkes, at det foregik i en periode med konstant frostvejr, som altid har en negativ indflydelse på forbruget – omvendt betød de glatte veje at kørslen og hastighed var mere forsigtig end normalt.

Men alt i alt er et blandet forbrug på over 20 km/l rigtigt fint – især når vi kigger på de i øjeblikket stigende brændstofpriser.

Bilen generelt
Yaris er efterhånden ved at være en velvoksen bil. Forskellen fra Aygo til Yaris er udtalt, så med lidt god vilje kan den nyeste Yaris godt bruges til at fragte hele familien rundt og agere "første" bil hos børnefamilien. Bagsædet er fint rummeligt, og med 5 døre er adgangen let for både passagerer og bagage.

Bagagerummet er på 272 liter, men kan udvides til 363 liter, når bagsædet skydes fremad - og du kan også lægge bagsædet ned 40/60. Trods disse muligheder vil det, at få plads til barnevognen eller klapvognen, blive en større udfordring - en Yaris kan selvfølgelig ikke klare alle opgaver.

Fra førerpladsen har du udsigt til den lidt specielle digitale instrumentering, der er placeret i midten, i stedet for ved rattet. Det virker dog ganske fint, og tilvænningsperioden for den nye placering er meget kort. De digitale typer står klare og tydelige, så her er der heller ingen problemer. Speedometeret har lidt bevidst forsinkelse på opdatering af hastigheden, så man ikke risikerer at blive generet af konstant skiftende tal. Det var en børnesygdom vi ofte så, da digital instrumentering første gang så dagens lys.

Udstyr og garanti
Udstyrsniveauet i denne Yaris hedder T2, og indeholder blandet andet elspejle, fjernbetjent centrallås, elruder foran, læderrat med betjening af radio og sædevarme. Aircondition er ekstraudstyr på dette niveau og koster 8.000,-oven i.

Nogle konkurrenter kan prale med 5 års og 7 års garanti. Toyota er på trods af sit gode ry mht. kvalitet ikke så langt endnu. Her nøjes man med 3 års mekanisk, 3 års lak garanti og 12 år mod gennemtæring.

Køreoplevelsen
Med den kvikke og støjsvage 90 hk motor er det en ganske behagelig oplevelse at køre Yaris. Specielt på motorvejen, hvor de små benzinmotorer tit er spændt hårdt for, gør dieselmotor en god figur – den 6-trins gearkasse er yderligere med til at sænke forbruget og støjniveauet - og med alle fire hjul placeret langt ude i hvert hjørne, og en spændstig undervogn, er der også lagt op til ganske fine køreegenskaber i alle situationer.

Sikkerheden
Toyota Yaris opnåede 5 stjerner i EuroNCAP’s crashtest tilbage i 2005, og det kombineret med al aktiv og passiv sikkerhed, som stort set findes på markedet, er Yaris en rigtig sikker bil. Især den 7. airbag, der beskytter førerens knæ er værd at bemærke som standardudstyr.

Konklusion
Toyota Yaris er efterhånden en fin og gennemarbejdet bil uden betydelig minusser eller klagepunkter - så derfor er det svært at sige noget negativ om en bil, der klarer de opgaver den er designet til, til UG.

Det eneste og største minus er prisen, som i denne model ligger på 193.447 kr. Hvis a/c også skal med, ender vi lige på den anden side af 200.000 kr. Til denne pris findes der flere alvorlig konkurrenter - men den mest oplagte konkurrent er f.eks. den større (Golf-klassen) KIA cee’d, som i en dieselversion med 90 hk fås til 199.996,- incl. a/c, 7 års garanti og 5 EuroNCAP stjerner.

Der er nok ingen tvivl om, at Toyota Yaris holder prisen bedre i det lange løb, og går lidt længere på literen - men Yaris er også dyrere, "bare fordi" den er en TOYOTA.

Toyota Yaris til salg på biltorvet.dk

Toyota Yaris 1,3 Luna M/M 5d
kr. 69.900
Toyota Yaris 1,3 VVT-i T2 Style 5d
kr. 169.900
Toyota Yaris 1,3 VVT-I T2 Premium Luksus 100HK 5d 6g
kr. 184.995
Toyota Yaris 1,5 B/EL H2 E-CVT 100HK 5d Trinl. Gear
kr. 134.900
Toyota Yaris 1,5 B/EL H1 E-CVT 100HK 5d Trinl. Gear
kr. 134.900
Toyota Yaris 1,5 B/EL H2 E-CVT 100HK 5d Trinl. Gear
kr. 128.900
Toyota Yaris 1,5 B/EL H2 E-CVT * fartpilot 100HK 5d
kr. 162.900
Toyota Yaris 1,4 D-4D T2 90HK 5d 6g
kr. 59.900
Toyota Yaris 1,5 B/EL H2 E-CVT 100HK 5d Trinl. Gear
kr. 129.900
Toyota Yaris 1,0 VVT-I T2 69HK 5d
kr. 129.900
Toyota Yaris 1,0 VVT-I T1 Style 69HK 5d
kr. 99.900
Toyota Yaris 1,4 D-4D T2 Toyota safety sense 90HK 5d
kr. 109.900