Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Trajet MPV - facelift

|

Trajet MPV med nyt designog ny toliters benzin motor

Den praktiske og stilfulde Hyundai Trajet MPV med syv sæder fås nu med delvist nyt design og en kraftigere, mere fleksibel og økonomisk toliters benzin motor. Totalt set er Trajet MPV blevet endnu mere familievenlig.

Fronten præges af den nye kølergrill og forlygter med klar optik. Også de bageste lygter og inddækningen af nummerpladeholderen er i et nyt, smart design. Af andre udvendige nyheder kan nævnes nyt design af aluhjul, hjulkapsler og kølerhjelm samt hvide blinklys.

Indvendigt er Trajet MPV generelt blevet lysere i kraft af lysegråt indtræk. En ny kørecomputer giver mulighed for at aflæse temperaturen udenfor, hvor lang tid køreturen har taget, hvor lang distance der er tilbagelagt og hvor mange kilometer den resterende brændstofmængde rækker til. Handskerummet er belyst og i midten af rattet er Hyundai-logoet i et nyt design. For at øge sikkerheden har det midterste bagsæde nu også trepunktssele.

Forbedret brændstoføkonomi – især ved bykørsel

Blandt nyhederne er den nyudviklede toliters Beta benzinmotor med variabel ventilstyring og dobbelt overliggende knastaksel, som erstatter den nuværende toliters Sirius motor. Den nye motors boring er lidt smallere, nemlig 82 mm, mens slaglængden er øget til 93,5 mm. Det betyder, at antallet af hestekræfter er steget fra 133 til 140 ved 6.000 omdr. pr. minut, og at det maksimale drejningsmoment nu er 186 Nm ved 4.500 omdr.pr. minut mod 183 NM ved 4.600 omdr.pr. minut. Accelerationen fra 0-100 km/t klares på kun 12,6 sekunder (med manuelt gear), og tophastigheden er 183 km/t. Brændstoføkonomien er også blevet forbedret. Forbruget ved bykørsel ligger nu 15 procent lavere på 8,9 km pr. liter. Det påvirker forbruget totalt set, som er formindsket med syv procent til 11,5 km pr. liter (EU-norm). Dette betyder samtidigt at den årlige grønne ejerafgift falder 500 kr. til kr. 4.500.

Der er fortsat mulighed for at få Trajet MPV med to øvrige motorer, henholdsvis den kraftfulde sekscylindrede 2.7 liters V6 benzinmotor med dobbelt overliggende knastaksel og den mere økonomiske 2,0 liters Common Rail dieselmotor med direkte indsprøjtning.

Toliters motorerne leveres standard med femtrins manuel gearkasse. Firetrins automatgear kan bestilles som ekstraudstyr. V6 modellen leveres standard med firetrins automatgear.

Introduktion forventes ca. 1. oktober. De nuværende Trajet priser starter ved kr. 279.995 (2.0 GL). Der forventes ikke prisændringer i forbindelse med faceliftet.

Hyundai Trajet til salg på biltorvet.dk

Hyundai Trajet Pro Van 2,0 CRDi GL 112HK Van
kr. 9.900
Hyundai Trajet 2,0 GL
kr. 74.900
Hyundai Trajet 2,0 GL aut.
kr. 124.900
Hyundai Trajet 2,0 GL
kr. 44.900
Hyundai Trajet ProVan 2,0 CRDi GLS
kr. 34.900

Brugte biler fra alle bilmærker