Ny fem-cylindret Duratorq TDCi motor med 200HK, forøget lasteevne og forbedrede køreegenskaber, samt standard udstyr som ESP og HLA Bakke Start Hjælp, er hvad Transit'en med en af de højeste præstationsevner i sit segment kan byde på.

Transit sortimentet fortsætter sin vækst med en helt ny motor og denne nye model markerer et år med fremragende aktivitet i Ford Europa's varevogns program, samt giver kunderne endnu flere valgmuligheder.

Helt ny motor til Transit
Til kunder der ønsker ekstra kræfter, større lasteevne og mere kørekomfort er Ford Transit nu tilgængelig med en helt ny 3,2 liter Duratorq TDCi commonrail diesel motor med fem cylindre og hele 200 HK. Drejningsmomentet topper ved 470 Nm mellem 1700 og 2500 omdr./min. I overensstemmelse med andre motorer i Transit porteføljen imødekommer bilen den europæiske Stage IV emissions standard.

Motoren bygges på Fords Inonu motorfabrik i Tyrkiet og bilerne der benytter disse motorer samles i Kocaeli, ligeledes beliggende i Tyrkiet.

Serviceintervallerne hedder 50.000 km eller to år, afhængigt af hvad der måtte komme først.

Den nye motor er sammensat med en opgraderet Durashift 6-trins manuel gearkasse, et nyt svinghjul og koblingssamling, og for at yde et højere drejningsmoment er gearkassens holdbarhed designet specielt til at imødekomme behovene i segmentet for erhvervskøretøjer.

For at matche den nye motor i bilen er der tilføjet en ny kofanger og kofanger bjælke, nye varmeskjolde, en nydesignet grill, et moderne luftindtag som mindsker støj og vibrationer, et nyt udstødningssystem samt et nyt kølesystem.

Affjedringen er ligledes tilpasset vægt distributionen af den nye motor og den omdesignede forkofanger er i ét stykke. Også finjusteringen af motor monteringen reducerer støj og vibration.

Assisteret af den forøgede motor kapacitet hjælper Fords turbo diesel commonrail indsprøjtningsteknologi (TDCi), med at give 200 HK's motoren dens smidige præstation, samt et late brændstofforbrug.

Højere nyttelast til Transit
For at kontrollere den ekstra nyttelast kommer bilen med større bremsekalibre, en forstærket håndbremse, opgraderede fjedre bag, reviderede spjæld omgivelser for og bag, samt et nyt spjæld foran til Chassis versionen.

Den nye Transit er nu blevet et endnu mere overbevisende valg for kunder i ambulance -og politi branchen, kommunal –branchen og byggeindustrien. Transit dækker i det hele taget en bred række af aktiviteter for en bred målgruppe.

For at opnå maksimal trækkraft er bagaksel udvekslingerne optimerede til 4,10 (ved kørsel med last) og 3,58 (økonomi).

ESP som standard
Fords ESP system er standardiseret på alle vans, kombier og busser, bortset fra firehjulstræk og benzinmodeller.

Et antal andre supplementerende systemer er kombineret med ESP, for til enhver tid at have fuld kontrol over bilen under alle køreforhold. Disse inkluderer blandt andet ARM (Aktiv kontrol mod krængning ved samtidig opbremsning og drejning af rat), og hydraulisk bremse assistance (HBA). Naturligvis er ABS standardudstyr på alle Transit-versioner og for at sikre at alle disse elektroniske systemer arbejder effektivt, uanset bilens laste betingelser og tyngdepunkt, er der udviklet et LAC system (kontrol af biler med last). Total lasten er estimeret ved at kalkulere mængden af motorens drejningsmoment med den påkrævede acceleration.

HLA (Bakke Start Hjælp)
Transit'er udstyret med ESP vil nu også have Fords nye HLA system som standardudstyr. Denne nye teknologi benytter bremsesystemet til at holde køretøjet på en hældning og forhindrer det i at rulle.

HLA holder trykket på bremsesystemet og skaber to og et halvt sekunds forsinkelse, når føreren flytter foden fra bremsepedalen til speeder pedalen.
HLA egenskaben forhindrer situationer hvor det vil være nødvendigt at benytte håndbremsen, for at forhindre bilen i at rulle baglæns på vej opad en bakke. Når der er hentet tilstrækkeligt med drejningsmoment slipper HLA automatisk bremsesystemet og for at opnå førerens fulde opmærksomhed, findes også en indikations lampe i instrumentpanelet.

Større brændstoftank
Ford introducerer nu en brændstoftank med plads til 103 liter. Tanken er tilgængelig på alle baghjulstrukne modeller med medium, lang og ekstra lang akselafstand samt på alle karrosseri versioner. Denne forøgning er hovedsageligt lavet til de biler, som overvejende bruges til langture. Den i dag 80 liter store brændstoftank forbliver standardudstyr på alle Transit modeller.

Ford Transit 3,2 med 200 HK er sammen med den nye Ford Transit SportVan en del af kandidatfeltet i konkurrencen om titlen som Årets Varebil i Danmark 2008, der finder sted den 5 – 7 november 2007.
Bilen forventes at stå hos de danske Ford forhandlere i begyndelsen af 2008.