Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Vendepunkt Frankfurt

|

Vendepunkt Frankfurt

Geografisk, og hvad angår antallet af udstillede biler, er IAA i Frankfurt verdens største biludstilling. Den er også en af de absolut mest betydningsfulde, og i år kan det komme til at spille en særlig rolle.

Det mener i hvert fald ”bilprofessor” Ferdinand Dudenhöffer fra faghøjskolen i Gelsenkirchen, der også kalder sig ”universitetet for anvendt videnskab”. Han er af den opfattelse, at IAA i september vil markere et vendepunkt for den nedadgående kurve, som bilsalget i Tyskland har fulgt i mange, mange måneder. Samtidig er tyske økonomer begyndt at se tegn på en ny positiv udvikling i landet, der for tiden har 10 procent arbejdsløse.

Nu er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem bilsalget i Tyskland og salget i Danmark, der som bekendt er det laveste i 10 år, men Tyskland er lokomotivet i europæisk økonomi og Danmarks største eksportmarked, så fremgang her vil under alle omstændigheder forplante sig til os. Dertil kommer, at et par af årsagerne til professor Dudenhöffers optimisme næppe kan undgå at få virkning også her i landet.

To af de modeller, der kører rigtig mange af, optræder nemlig i Frankfurt i fornyet skikkelse, og da begge biler henvender sig til traditionalister blandt køberne, formodes de at sætte gang i udskiftningen, når de kommer på det danske marked senest til foråret, og de nuværende ejere motiveres til at bytte til den nye model. Det drejer sig om den nye Opel Astra og femte generation af VW Golf.

Opel er den fabrik, der trænger hårdest til en saltvandsindsprøjtning, og chefen Carl-Peter Forster, der blev ansat til at vende Opel´s nedgangslinie, har allerede vist, at han ved, hvor skoen har trykket. Et noget mere interessant design, en ordentlig kvalitet og dynamiske egenskaber på niveau med de bedstes, er de krav, der er stillet til den nye bil. Efter hvad man umiddelbart kan se på de første billeder er design-kravet opfyldt, mens det for de øvrige egenskabers vedkommende må komme an på en prøve. Den nye Astra er 5,5 centimeter længere end den gamle, mens bredden er vokset med 2 centimeter og højden med hele 4 centimeter.

Med Astra lanceres elektroniske hjælpemidler, som hidtil ikke har været almindelige i denne klasse. Det gælder f.eks. systemet IDS Plus, som blandt andet indeholder løbende elektronisk regulering af støddæmperne. Ved tryk på en knap stilles undervognen om til sportslig kørsel, og som et ekstra plus sendes der også et signal til den elektroniske speeder og den elektrohydrauliske servostyring, således at både speeder- og styre-respons bliver mere kontant og sportslig. Hvis bilen tilmed er forsynet med Easytronic automatgear, ændres skiftemønstret også til det mere sportslige – alt sammen med tryk på en enkelt knap. Astra vil desuden kunne fås med Adaptive Forward Lightning, det vil sige lygter, der kan ”lyse om hjørner”.

Også femte generation af VW Golf er en fuldstændig nyudvikling. Hvad designet angår har øvelsen her bestået i at skabe et moderne karrosseri, der ligner det gamle så meget som muligt. VW tager ingen chancer, når det gælder Golf´ens identitet. Golf V er vokset i omtrent samme omfang som Astra. Længden er øget med 5,7 centimeter, bredden med 2,4 centimeter og højden med 3,9 centimeter. Golf har desuden fået en længere akselafstand, og det er især kommet bagsædepassagererne til gode, idet der er blevet 6,5 centimeter mere benplads i knæhøjde.

Når det gælder køredynamik, klarer Golf sig med færre elektroniske hjælpemidler. Såvel styreegenskaber som kørekomfort skal imidlertid være blevet væsentligt forbedret ved hjælp af en ny multilink bagaksel og en forbedring McPherson forhjulsophængets geometri. Især kørekomforten lader VW til at være stolt af. Den karakteriseres som ”klasseoverskridende”. En ny elektromekanisk servostyring siges at have forbedret retningsstabiliteten.

Mens de to tyske masseproducenter således er klar med helt nye produkter i det vigtige C-segment, optræder luksusmærkerne BMW og Mercedes med nyheder i den dyrere ende af skalaen. Mercedes´ nye sportsvogns-ikon SLR McLaren kommer ganske vist ikke til at stå på ethvert gadehjørne. Men den har formentlig en vis symbolværdi. Prisen er 375.000 euro plus afgifter. Den har 5,4 liter V8 kompressor-motor med over 600 hk, og accelererer til 100 km/t på under fire sekunder.

BMW´s sports-coupé – 6-serien – udstråler også betydelig optimisme og er egnet til at sætte gang i både drømmerier og konkrete bilkøbsplaner. Ved ustrakt brug af aluminium og kunststoffer har BMW fået vendt ”vægtspiralen”, og totalvægten for den store coupé er holdt under 1600 kilo. Døre, motorhjelm og store dele af karrosseriet er af aluminium, forskærmene af termoplastic og bagklappen af et nyt compound-materiale kaldet SMC. Den lanceres med 4,4 liter V8-motor med 333 hk.

IAA i Frankfurt finder sted fra den 11. til den 21. september.

til salg på biltorvet.dk

Audi Q2 1,6 TDi 116 Sport 5d
kr. 349.900
Audi Q2 1,4 TFSi 150 5d
kr. 394.900
Toyota Avensis 1,8 Linea Sol 110HK Stc
kr. 9.800
Hyundai ix20 1,4 CVVT XTR ISG 5d
kr. 134.900
VW up 1,0 BMT Move 60HK 5d
kr. 69.700
Land Rover Range Rover Sport 5,0 V8 S/C 4x4 510HK 5d 6g Aut.
kr. 200.000
Peugeot 208 1,0 VTi Access Air 5d
kr. 87.200
VW Caddy 1,6 TDi 75 BMT Van
kr. 79.900
Land Rover Defender 90" Hard Top 2,4 TD5 4x4 122HK Van 6g
kr. 224.995
VW Touran 1,4 TSI Comfortline 140HK 6g
kr. 214.900
Peugeot 206+ 1,4 HDI Comfort Plus 70HK 5d
kr. 54.900
VW Lupo 1,2 TDI 3L Tiptr. 61HK 3d Aut.
kr. 45.000

Brugte biler fra alle bilmærker