Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Verdens sikreste pick-up er landet i Danmark

1 / 2
  • Verdens sikreste pick-up er landet i Danmark
  • Verdens sikreste pick-up er landet i Danmark

Verdens sikreste pick-up er landet i Danmark

|

Den er ikke blot ny fra yderst til inderst, den er også verdens sikreste af sin slags. Fords helt nye Ranger skrev historie, da den i efteråret – som den første pick-up nogensinde – scorede de maksimale fem stjerner i Euro NCAP’s crash-test. Nu er den landet i Danmark, hvor den vil være et oplagt valg for professionelle og outdoor-mennesker, som jævnligt forlader asfaltjunglen.

 
Den nye Ford Ranger er designet og udviklet til arbejde og fritid. Lastekapacitet og trækkræft er øget. Den cruiser nemt gennem vand, som er op til 80 cm dybt og samtidig er den udstyret med alle de køre- og komfort-features, som aktive ude-mennesker forventer af en terrængående multifunktions-bil.
 
Den nye Ford Ranger, som er udviklet fra bunden af et internationalt team i Australien, byder på nye motorer, ny gearkasse, nyt chassis, ny affjedring, nyt styretøj, nye bremser, nyt karosseri og nyt interiør.
 
”Det har været enormt spændende at starte helt forfra. Undervejs har vi været i stand til at benchmarke den nye Ford Ranger op imod alle konkurrenterne, ligesom vi har lyttet til vores pick-up-kunder overalt i verden for at udvikle en bil, som ikke blot møder, men også overstiger forventningerne til hvad en moderne pick-up skal kunne”, siger Ford chefdesigner Jim Baumbick.
 
”Vores mål har hele tiden været at skabe en pick-up, som har stærke terrængående egenskaber og samtidig tilbyder personbilens komfort. Ford Ranger er rå og praktisk, men udstråler sportslig elegance, den er teknologisk avanceret og har en fantastisk sikkerhed, uden at være kedelig. Vi føler os ret overbeviste om, at målet er nået”, siger Jim Baumbick.
 
Rangeren er blevet testet grundigt undervejs. Ikke blot ved mere end 30.000 computer-simulationer, men også ude i den australske outback, på den argentinske pampas, på tyske motorveje og i de svenske skove. Mere end én million kilometer under alle tænkelige forhold.
 
Samtidig er Rangeren vokset i både bredde og længde, hvilket giver klassens bedste plads- og last-forhold. Manøvredygtigheden på smalle landeveje og ved parkering er bibeholdt ved et helt nyt styrtøj, som blandt andet giver en meget kort rat-vandring.
 
Vokseværket har desuden åbnet op for masser af fralægningsplads i den elegante kabine – i alt 23 lommer, hylder, og forsænkninger, som kan rumme alt fra mobiltelefonen, en six-pack på køl til en laptop.
 
I modeller med Bluetooth- USB- og iPod-forbindelse, vil der være mulighed for stemmestyret radio, CD-afspiller iPod, aircondition og mobiltelefon. Wildtrak modellen byder desuden på to-zone klimaanlæg, fartpilot og en fem tommers farveskærm med  satellit-navigation.
 
Flere muskler, mindre brændstof
Den nye Ranger byder på to motor-varianter i forskellige konfigurationer, som alle er karakteriseret ved flere muskler og bedre brændstoføkonomi. Den mest kraftfulde er Fords nye, femcylindrede 3.2 liters diesel-motor med et moment på massive 470 Nm. Brændstofforbruget varierer fra 12 km/l med 150hk 4X4 med manuel gearkasse til 9,6 km/l med 200hk 4X4 med automatisk gearkasse. Forbruget er opgjort ved blandet kørsel.

 
Den fire-cylindrede 2.2 liters diesel-motor leverer 375 Nm og 150 hk. Særlige, såkaldt geometriske, turboladere sikrer en bredere moment-skala, hvilket bidrager til en bedre køreoplevelse ved lave omdrejninger og forbedret brændstoføkonomi.
 
Den nye Ranger kan trække helt op til 3,35 ton, køre gennem op til 80 cm dybt vand, lastes med op til 1.179 kg og har en frihøjde på godt 24 cm.
 
Den kan komme frem næsten overalt og det skyldes ikke mindst et nyt front-differentiale, en ny bagaksel og en lavere gearing. Skift fra 4X2 til 4X4 sker ved et enkelt tryk på en knap på midterkonsollen.
 
Traction Control understøtter Rangerens stabilitet ved at sikre korrekt bid på alle trækkende hjul. Systemet sikrer samtidig, at bilens moment bliver omsat til optimal trækkraft. Et frit spindende hjul bliver automatisk bremset for i stedet at lede motorens kræfter direkte over i de trækkende hjul.
 
Som en del af ESP-systemet, byder den nye Ranger på Hill Descent Control, som hjælper føreren ved stejle nedkørsler, Hill Launch Assist, som hjælper føreren ved start på stejle skråninger, Trailer Sway Control, som sikrer trailer-stabilitet, Adaptive Load Control, som sikrer maksimal kørsels-stabilitet ved høj last-vægt, Roll-Over Mitigation, som minimerer risikoen for at bilen vælter og Emergency Brake Assist, som leverer øget bremsekraft ved nødopbremsning.
 
Den aktive og passive sikkerhed for såvel fører, passagerer og bløde trafikanter gav den nye Ranger 89 point hos Euro NCAP, hvilket er én af de højeste scorer det anerkendte test-institut nogensinde har tildelt en bil - på tværs af alle biltyper.
 
Gardin-airbags er standard og bliver udløst oppefra og ned for at yde maksimal hoved-beskyttelse til fører og passagerer ved en side-kollision. Gardinerne beskytter fra A-stolpen og helt til bagenden af kabinen.
 
Nye side-airbags bliver udløst fra siden af forsæderne og er designet med henblik på at yde maksimal beskyttelse af overkroppen hos fører og forsædepassager. Desuden er en knæ-airbag standard i førersiden.
 
Den nye Ranger kommer i to forskellige chassis-udformninger – RAP (Rear Access Panel) og Double Cab. Den kompakte Ford Ranger fås i Danmark kun som 4X4.
 
Ford Ranger fås fra kr. 241.919 for en Rap Cab XL 2.2 TDCi med 150 HK. Prisen er inklusiv 30% afgift og moms.

Ford Ranger til salg på biltorvet.dk

Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4
kr. 327.900
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4
kr. 245.000
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4
kr. 314.900
Ford Ranger 2,2 TDCi 150 Rap Cab XL 4x4
kr. 199.800
Ford Ranger 3,2 TDCi Rap Cab Wildtrak aut. 4x4 2d
kr. 289.800
Ford Ranger 2,2 TDCi 150 Rap Cab XL 4x4
kr. 239.800
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak 4x4
kr. 310.150
Ford Ranger 2,2 TDCi 160 Rap Cab XL 4x4
kr. 194.444
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4
kr. 389.900
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4
kr. 285.000
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4
kr. 274.800
Ford Ranger 3,2 TDCi Db.Cab Wildtrak aut. 4x4
kr. 294.900

Brugte biler fra alle bilmærker