Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Verdenspremiere på Golf VII

1 / 3
  • Verdenspremiere på Golf VII
  • Verdenspremiere på Golf VII
  • Verdenspremiere på Golf VII

Verdenspremiere på Golf VII

|

Golf er gennem seks generationer blevet en verdensomspændende succes. Med 29,13 millioner solgte Golf på verdensplan, er det med stolthed og store forventninger, at Volkswagen netop har løftet sløret for syvende skud på stamtræet: Golf VII.

Med så massiv en produktion har en enkelt bilmodel formået, ikke blot at opnå kultstatus blandt bilfans, men er samtidig blevet en økonomisk faktor, der gennem generationer har garanteret arbejdspladser og er et spejlbillede på den tekniske udvikling, vi har oplevet siden 1970-erne. Denne succes ønsker Volkswagen med syvende generation at fortsætte.

Langt på literen
Basismodellerne kører i benzinudgaven (1,2 TSI) blot 20,4 km/l og i dieselversionen (1,6 TDI) hele 26,3 km/l. De bedste tal levers naturligvis af Golf BlueMotion, der imponerer med at køre hele 31,3 km/l og udleder blot 85 g/CO2 pr. km. Dermed er Golf VII den mest brændstofbesparende Golf til dato, og med Golf BlueMotion er der sat ny spare-standard i segmentet. Samtlige Golf VII har start-stop-system og genvinding af bremseenergi som standard.

Sammenlignet med forrige model, udleder Golf VII gennemsnitligt 13,9 procent mindre CO2. Alene i Europa vil det svare til ca. 119.000 ton CO2 mindre – pr. år, i takt med at de mere brændstofbesparende modeller kommer på markedet.

Nyt sikkerheds- og komfortniveau
Volkswagen har i udviklingen af Golf VII ,ikke kun tænkt på at gøre syvende generation til en af de mest økonomiske biler til dato. Man har udviklet og optimeret den nye Golf på en lang række områder og ikke mindst komforten og sikkerheden i den nye Golf har været fokusområder. Ambitionen er, at man med Golf VII vil lave en demokratisering, således at den allernyeste teknologi og udviklingen kan komme store dele af befolkningen til gode. Den nye Golf har fået langt bedre plads, særligt er der ekstra benplads ved bagsædet og bagagerummet er vokset med 30 l (nu på 380l). Nye banebrydende sikkerhedssystemer er kommet til, som fx multikollisionsbremsen, der er del af standardudstyret, og som bremser bilen ned i ulykkestilfælde, således at yderligere kollisioner undgås. PreCrash-systemet er ligeledes standardudstyr og beskytter passagerer og fører proaktivt ved automatisk at lukke vinduer og stramme seler i kritiske situationer. ACC-systemet, der måler afstanden til forankørende biler og City Emergency Brake, kan nu også fås til Golf. Tillige kan man vælge mellem flere individuelle køre-profiler i den nye Golf, ligesom Volkswagen har udviklet et helt nyt univers af info- og entertainment-systemer, bl.a. med 5” touch-screen-skærm som standard. Topversionen har net-adgang og en bevægelsessensor, der reagerer på håndbevægelser i umiddelbar nærhed af skærmen – man kan nu røre, uden at røre.

Design: nyudviklet og genkendeligt
Det er ikke blot pga. de tekniske innovationer og den økonomiske betydning Golf har haft, at bilen har opnået verdensomspændende succes. Kigger man på Golf – helt tilbage fra 1978 – gennem designerens briller, ser man et ikon indenfor industrielt design. Eksteriørdesignet på Golf er et af de mest genkendelige bildesigns til dato. En af forklaringerne på Golfs succes ligger i den kontinuitet, man finder i Golfs design. Gennem årtier er Golf blevet justeret og videreudviklet og har samtidig formået at bibeholde sin designkerne og linjeføring, der netop gør Golf til Golf. Dette er ingen undtagelse med den netop afslørede Golf VII, der som forgængerne hviler i sig selv med et markant front- og heckdesign, en karakteristisk c-søjle og taglinje, samt den genkendelige skulderlinje. Alt sammen træk, der gør Golf-designet langlivet. Grundarkitekturen i den nye Golf er simpelt, stærkt og selvstændigt, samtidig med at Golf VII bærer det umiskendelige Volkswagen-DNA. Det er umiddelbart ikke til at se, at den nye Golfs eksteriør har ændret sig drastisk, men det har det. Proportionerne er ændret væsentligt takket være den nye MQB-platform (Modulare Querbaukasten). Således er forhjulene rykket hele 4,3 cm fremad, hvilket får motorhjelmen til at virke længere. Samtidig er det visuelle indtryk, at selve kabinen er rykket et skridt baglæns, som hos større modeller, hvor motorhjelmen er væsentligt længere og kabinen er længere tilbage. Dermed får den nye Golf et formsprog, hentet fra et højere segment. Væsentligt nyt designkendetegn er den nye og skarpere skulderlinje, placeret under bilens dørhåndtag. Linjen føres kontinuerligt langs hele siden på Golf, kun afbrudt af hjulkasserne og integreres optisk i frontens kromlister og forlygterne og ligeledes bagtil i baglygternes hvide elementer. Dette resulterer i, at den nye Golfs tyngdepunkt optisk rykkes nedad og giver Golf VII et robust og stabilt udtryk.

Golf VII indefra
Interiøret i Golf VII er på alle måder perfektioneret. Mest iøjenfaldende er det helt nyudviklede rat, og den mod føreren letskrånende midterkonsol. Sidstnævnte bl.a. muliggjort ved, at Golf i syvende generatio er udstyret med elektronisk parkeringsbremse. Ud over at forfine rumoplevelsen i den nye Golf er introduktionen af den elektroniske parkeringsbremse også for brugervenlighedens skyld, e-bremsen slår automatisk fra, når du sætter i gang og udstyret med auto-hold gør den særligt igangsætning på skrånende underlag væsentligt lettere.

Golf har fået nye ydre - og indre dimensioner – karossen er vokset 5.6 cm i længden og måler nu 4,255 m. I bredden har man tilføjet beskedne 1,3 cm og højden er reduceret med 2,8 cm. Trods de relativt beskedne forøgelser, er det lykkedes at optimere rum-oplevelsen i den nye Golf markant, særligt vil bagsædepassagerer få mere benplads (15 mm) og pladsen målt skulder til skulder både for og bag er øget med 3 cm. Kabinekvaliteten er forøget væsentligt i den nye Golf, dels takket være den høje materialekvalitet og dels pga., at Volkswagen har lagt yderligere vægt på at højne ergonomien i Golf VII. Alle fem siddepladser er helt nyudviklede og er optimerede til at yde optimal støtte ved mere dynamisk kørestil og samtidig være tilpas komfortable til de lange ture.

Letvægts-konstruktion
Så robust og stabil den nye Golf end måtte virke, når man betragter den, er realiteten, at Golf VII  som konstruktion i hvert fald, er en sand letvægter. Op til 100 kg har Volkswagen formået at lette fra Golf VIIs skuldre, sammenlignet med forgænger-modellen. Tiltag, der gør bilen langt mere brændstofbesparende og dermed CO2-reducerende, uden at man har skoset på sikkerheden. Tværtimod. Volkswagen har i udviklingen af Golf VII forsket og investeret massivt i en ny letvægts-konstruktion. De maksimale 100 kg, som Golf har slanket sig stammer fra:

Op til 6 kg fra de elektriske systemer

Op til 40 kg fra aggregaterne

Op til 26 kg fra undervognen

Op til 37 kg fra karosse og interiør

Potentialet er 109 kg, men i realiteten kan der maksimalt reduceres 100 kg, grundet forskellige konfigurationsmuligheder.

Nye motorer med meget lavere forbrug
Volkswagen har til den nye Golf skabt to helt nye motorgenerationer. Samtlige motorvarianter har, som nævnt start-stop systemet og genvinding af bremseenergi som standard. Helt op til 23 procent mindre CO2-udslip er resultatet af de mange tiltag på Golf VII.

Tillige er der i den nye Golf mulighed for at indstille en individuel kørerprofil, der passer til kørestil og får den nye Golf til at yde sit bedste. Køreprofilerne findes i alt i 5-modus: eco, sport, normal, individuel og comfort (sidstnævnte kun i kombination med DCC).

Benzinmotorerne er alle TSI-motorer med turbo og direkte indsprøjtning. Debutanter i den nye Golf er en 1,2 l, der yder 85 hk og en 1,4 l med 140 hk. Dertil vil der i benzinudgaverne blive tilbudt hhv. en 1,2 l med 105 hk og den effektive 1,4l TSI med 122 hk. Allerede basis-modellen præsterer at køre 20,4 km/l. Som banebrydende ny teknologi kommer den nye Golf også med cylinderfrakobling (ACT- aktivt cylindermanagement) på den største af benzin-udgaverne 1,4l TSI 140 hk. Volkswagen er første producent, der bruger cylinderfrakoblings-teknikken til serieproducerede biler med relativt små motorer. Princippet går ud på at motoren ved mindre belastning frakobler to af de fire cylindre og derved opnår man en mærkbar brændstofbesparelse. Cylinderfrakoblingen er aktiv mellem 1.400 og 4.000 o/min og et drejningsmoment op til 85 Nm. Teknikken betyder en brændstofbesparelse op til 0,4 l/100 km.

Dieselmotorerne er ligeledes nyudviklede. Dieselprogrammet består i lighed med benzinerne af fircylindrede maskiner med direkte indsprøjtning og yder fra 90 til 150 hk. Hvor effektive de nye dieselmotorer fra Volkswagen er, illustreres fint af den nye basismodel 1,6 l TDI med 105 hk, der gennemsnitligt tilbagelægger hele 26,3 km pr liter diesel. Og dette er ikke sparemodellen BlueMotion men, derimod basisvarianten. Analogt hertil udleder den 99 g CO2/km, værdier, der i det tidligere modelprogram kun kunne præsteres af Golf BlueMotion. Den nye 2,0 l 150 hk TDI-motor bør heller ikke sætte sit lys under en skæppe, forbrugstallene lyder på et gennemsnitsforbrug på 24,4 km/l og 106 g CO2/km.

Men dydsmønsteret i Golf-familien er og bliver Golf BlueMotion, der, når den introduceres i løbet af 2013, endnu engang vil sætte standarden for sin klasse, og illustrere hvor seriøst Volkswagen mener deres BlueMotion-strategi for en grønnere fremtid: Den nye Golf BlueMotion kører 31,3 km/l og udlede 85 g CO2/km.

Danske priser og specifikationer på den nye Golf vil blive offentliggjort medio oktober.

Golf VII introduceres hos de danske Volkswagen-forhandlere d. 17. og 18. november 2012

VW Golf til salg på biltorvet.dk

VW Golf V 1,9 TDi 105 Comfortline Variant BM
kr. 99.900
VW Golf 1,6 BlueMotion TDI DPF highline 105HK 5d
kr. 149.900
VW Golf Variant 1,9 BlueMotion TDI DPF Sportline 105HK Van
kr. 69.900
VW Golf 2,0 Comfortline 115HK 3d Aut.
kr. 34.500
VW Golf 1,4 TSI BMT Style DSG 125HK 5d 7g Aut.
kr. 259.700
VW Golf Variant 1,4 TSI Comfortline 122HK Stc
kr. 144.900
VW Golf 1,4 TSI BMT Comfortline 122HK 5d 6g
kr. 184.900
VW Golf 2,0 Highline 115HK 5d
kr. 29.900
VW Golf 1,4 TSI Highline 160HK 5d
kr. 134.900
VW Golf 1,9 TDI 90HK 5d
kr. 14.900
VW Golf Variant 1,9 BlueMotion TDI DPF Trendline 105HK Van
kr. 89.900
VW Golf 2,0 Trendline 115HK 3d
kr. 39.900

Brugte biler fra alle bilmærker