Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Verdenspremiere på ny Kia i ”Golf” klassen

|

Kia Cerato klar til at tage kampen op i mellemklassen til sommer

På Detroit Autoshow viste Kia Motors for første gang 4-dørs udgaven af deres ny udspil i det populære C-segment – også populært kaldt Golf klassen, som er det segment som flest Danskere handler bil i overhovedet. Verdenspremieren i Detroit blev fulgt op nøjagtig en uge efter i Bruxelles, hvor bilen landede i Europa for første gang.

Cerato afløser Kia Shuma og Sephia, og en 5 –dørs version bliver præsenteret i Geneve i begyndelsen af Marts. Kia Cerato er en helt ny konstruktion, en smule kortere end forgængeren men til gengæld både højere og bredere. Endnu vigtigere er en væsentligt forlænget akselafstand på i alt 261 cm, der er kommet især bagsædet til gode, og rummeligheden skulle være en af de bedste i klassen.

Modellen kommer i 4 forskellige motorvarianter, en 1,6 liters benzin med 105 HK, og en helt ny 2,0 liters VVT motor med 143 HK. Cerato bliver Kia’s første almindelige personbil med dieselmotor, idet den også kommer med en helt ny 1,5 liters commonrail diesel med 102 HK, samt en 2,0 Commonrail diesel på 112 HK, som også kendes fra mini MPV’en Carens. Tophastighederne ligger mellem 186 –208 km/t og accellerationen fra 0-100 km/t mellem 9,0 – 11,5 sek.

På sikkerhedssiden vil bilen være udstyret med 6 airbags, hvoraf de to er langsgående airbaggardiner, der dækker både forsæde og bagsædepassagererne. Der er aktive nakkestøtter foran, og alle 5 pladser er forsynet med trepunktsseler. ABS med elektronisk bremsekraftfordeling EBD er tilligemed bremseassistent BAS ligeledes standard. På nogle modeller vil også TCS ( traction control) være at finde, mens ESP først vil kunne tilbydes senere.

Kia Cerato til salg på biltorvet.dk

Kia Cerato 2,0 CRDi EX 5d
kr. 39.900
Kia Cerato 2,0 CRDI LX 112HK 5d
kr. 39.900
Kia Cerato 1,5 CRDi LX 5d
kr. 9.900

Brugte biler fra alle bilmærker