C-MAX Collection introduceres nu til Trend og Titanium.

Den velkendte Focus har gennemgået en omfattende forvandling som indebærer, at stort set kun taget er uændret. Bilen introduceres i Danmark den 1. og 2. marts og byder på et bredt og spændende modelprogram med masser af muligheder.

Derfor overføres det populære Collection udstyr til C-MAX personbilsprogrammet.
C-MAX Collection udbydes i en Trend version som omfatter standardudstyr som 2-zone klimaanlæg, elektrisk betjente sideruder bag, fartpilot, opvarmet forrude og regnsensor.

Trend versionen er tilgængelig med en 1,6 benzin motor med 100 HK, samt to diesel versioner, en 1,6 TDCi motor med henholdsvis 90 HK og 109 HK, samt en 2,0 motor med 136 HK. Programmet omfatter ligeledes 1,8 Flexifuel motoren med 125 HK. Prisen for en Trend version starter ved 252.999 kr.

Collection modellen udbydes ligeledes i en mere eksklusiv Titanium version. Her tilføjes Sony radio med CD, fartpilot, elektrisk foldbare spejle samt Xenon forlygter til standardudstyret.

C-MAX Collection Titanium er tilgængelig med en 1,6 benzin motor og 100 HK, en 1,6 TDCi 109 HK version, en 2,0 TDCi 136 HK version, samt en 1,8 Flexifuel version med 125 HK. Startprisen for Titanium versionen er 287.999 kr.