Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Volkswagen Eos

|

Eos er en kompromisløs kombination af en cabriolet og en coupé og noget midt imellem

Den nye Eos er verdens første firepersoners bil med femdelt CSC-tag. Den sammenklappelige hardtop forener egenskaberne fra Coupé-, Sol- og Cabriolettag. Med et velformet karrosseri og den fleksible tagkonstruktion transformerer Eos sig i løbet af et øjeblik fra en topløs model til en lukket sportsbil eller et smukt befordringsmiddel med praktisk skyde-/vippetag.

Ifølge den græske mytologi er Eos den guddommelige personificering af morgengryet: Morgenrødens gudinde. Eos står for forførende køredynamik, innovativ teknologi, højeste kørekomfort og fremragende kvalitet.

Forvandling med CSC

Det raffinerede CSC-tagsystem, som består af fem dele, sænker sig fuldautomatisk på bare 25 sekunder og forsvinder ned i bagagerummet. Dermed er en smuk coupé blevet forvandlet til en åben cabriolet. CSC-taget betjenes let og komfortabelt via en kontakt i midterkonsollen.Enestående for Eos er et elektrisk skyde-/vippetag af glas, som er integreret i stålfoldetaget. Det elektriske skyde-/vippeglastag kan til enhver tid åbnes separat, når taget er lukket. Der er altså tale om tre biler i én og samme model.

Fem motorer

Motorvarianterne omfatter blandt andet tre kraftfulde FSI-motorer, som tilbyder en ydelse alt efter behov på 115, 150 eller 200 hk. FSI betyder, at benzinen under højtryk sprøjtes direkte ind i forbrændingskammeret. Resultatet er en meget dynamisk kraftudfoldelse samtidig med optimal brændstoføkomomi. Den stærkeste af disse motorer har turbo.

For dieselentusiaster findes der en 140 hk stærk 2,0 liters TDI-motor, der har en rolig gangkultur, og ligeledes overbeviser, hvad angår brændstoføkonomi og ydelse. Partikelfilter er standard til denne motor.

Med disse fire motorer overføres kraften til forakslen via en seks-trins-manuel gearkasse.

Topmodellen er en 3,2 liters V6-motor, der udfolder sig med 250 hk. Køreevnen overbeviser lige så meget som de enorme kraftreserver, hvilket muliggør en sportslig kørestil. Kraftoverførslen sker her via dobbeltkoblingsgearkassen DSG.

Praktisk og sportslig på én gang

Eos er 1,79 meter bred, 4,41 meter lang og 1,44 meter høj. Den temmelig store bredde i forhold til længden har dynamiske følger for en bil. Sporvidden på mere end 1,55 meter ser ikke bare godt ud, men er medskyldig i, at Eos lægger overordentligt agile og sikre handlingegenskaber for dagen. Uanset vejrforhold og årstider er Eos en praktisk bil. Den har fire fortræffelige siddepladser og masser af plads i bagagerummet, 205-380 liter afhængigt af, om taget er oppe eller nede.Eos har et elegant udvendigt design. Det afrundes af tågeforlygter og Volkswagens nye front. En stilfuld hæk med LED-lygter bagpå fuldender udseendet, og 215/55 R16-dæk på sportslige 16 tommer letmetalfælge holder bilen sikkert på vejen.

Et standardudstyrsstykke

Tågeforlygter, hastighedsafhængig servostyring, fartpilot, multifunktionsinstrument, tyverialarm med startspærre, el-ruder og -spejle, fjernbetjent centrallås hører med på listen over standardudstyr. Et praktisk midterarmlæn giver yderligere komfort og ekstra opbevaringsrum. Det fuldautomatiske to-zoners airconditionanlæg Climatronic føler selv, om taget er åbent eller lukket og afstemmer varmluftsstyringer efter forholdene. Fra 140 hk er sportssæder med opbevaringslomme og læderrat, -håndbremsegreb og –gearknop også standard på bilen.Volkswagen-radioen RCD 300 med otte højttalere er fremragende, men det helt fuldendte klangbillede opnår man med det dansk-producerede 600 Watt stærke Dynaudio-Soundsystem (ekstraudstyr).

Sikkerheden i top

Den nye cabriolet-coupé har et avanceret og effektivt styrtbøjlesystem ved bagsædehovedstøtterne, som udløses inden for 0,25 sekunder, hvis bilen ruller rundt. Hovedstøtterne på forsæderne giver ekstra beskyttelse mod piskesmæld ved påkørsel bagfra. Ud over frontairbags er Eos forsynet med såkaldte hoved-thoraxairbags. De folder sig ud, både horisontalt og vertikalt, i tilfælde af påkørsel og dækker både de forreste og bageste sideruder. Som hjælp til at undgå uheld er Eos udstyret med sikkerhedsystemet ESP samt ABS, EDS og ASR.

Introduktion og priser

Volkswagen Eos får premiere i Danmark den 12. juni. Fra start kan Eos fås med 2,0 FSI-motor til 497.711 kroner eller 2,0 TFSI-motor til 553.641 kroner. Kort efter følger 1,6 FSI-motoren til 463.999 kroner og dieselmotoren 2,0 TDI til 522.331 kroner. Hen på efteråret kommer topmotoren 3,2 V6, som udelukkende fås i forbindelse med dobbeltkoblingsgearkassen DSG, til 631.750 kroner. I slutningen af 2006 forventes produktionsstart for 2,0 TFSI og 2,0 TDI med DSG.

VW Eos til salg på biltorvet.dk

VW Eos 2,0 FSi
kr. 149.800
VW Eos 2,0 T FSI 200HK Cabr. 6g
kr. 209.900
VW Eos 2,0 FSi
kr. 149.900
VW Eos 2,0 FSi
kr. 153.800

Brugte biler fra alle bilmærker