Volkswagen præsenterer den hurtigste Passat til dato: Passat R36 med 300 hk - nu i Danmark.
Den til dato stærkeste Passat er kommet til landet. Det er en seks-cylindret FSI-motor på 3,6 liter og med 300 hk (220 kW) der ligger under hjelmen på denne sportslige Passat R36. Kraftoverførsel sker via Volkswagens DSG-gearkasse og det permanente 4-hjulstræk, 4MOTION. Tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/t. Passat R36 accelererer fra 0-100 km/t på 5,6 sekunder og i Passat Variant R36 når nålen op på 100 efter blot 5,8 sekunder.
Passat R36 er skabt af Volkswagen Individual, Volkswagens specialistteam, der har særlig ekspertise i at udvikle hurtige og ekstravagante modeller. Med Passat R36 lancerer Volkswagen model nummer 2 i ”R”-serien, der er Volkswagens sportslabel. Volkswagen har tidligere lanceret Golf R32. Den første R32 kom i 2002. Den var baseret på Golf 4. generation og havde en V6 motor med 241 hk (177kW). Den blev mere populær end forventet, og Volkswagen har leveret mere end 14.000 af den første Golf R32. Succesen med Golf R32 blev fundamentet til at skabe en hel R-linie. Således så 2. generation Golf R32 dagens lys i efteråret 2005. Den er seriemæssigt udstyret med 250 hk (184 kW) og 4MOTION. Den blev som sin forgænger en eftertragtet model – og er det endnu.

Den nye Passat R36 demonstrerer, hvor sportslig Passat og Passat Variant kan være. Det fremgår allerede af dens dynamiske ydre. Et særligt prægnant kendetegn er frontpartiet, hvor en specialdesignet R-stødfanger og en kølergrill i mat krom giver Passat R36 det sportslige udtryk. Ligeledes er kølergrillens øverste del udformet i et særligt R-look med dobbelte alulameller. Bagenden på Passat R36 har fået en nydesignet spoiler, og på Passat Variant R36 sørger en tagspoiler for ekstra downforce på bagakslen. Såvel Passat R36 som variant-udgaven har begge forkromet dobbeltudstødningsrør. Set fra siden er det specielt de nyudviklede 18” letmetalfælge med navnet ”Ornanyt” og de ekstra brede hjulkasser lakeret i bilens farve, begge specialdesignet til Passat R36, der springer i øjnene.

Eksteriørdetaljerne på R36 er mangfoldige, og omfatter bl.a.:
Forkromet dobbeltudstødningsrør
Bi-Xenon lygter
Bremsesadler lakeret i blå farve
Nydesignet tagspoiler (Variant)
Hækspoiler integreret i bagagerumsklappen (Limousine)
Kølergrill i mat krom med alulameller, og logoet „R36”
Specielle ”R” stødfangere, for og bag
Baglygter med LED-teknik
Hjulkasser er gjort bredere og lakeret i bilens farve
Sidelister i krom
Bredere paneler lakeret i bilens farve
Dørlister i bilens farve
18” letmetalfælge „Omanyt“ (Dækstørrelse: 235/40)
Volkswagen Individual har designet et helt særligt interiør til Passat R36. Armaturerne og midterkonsollen er dekoreret med indlægget „Engine Spin“, der skaber et sportsligt miljø i bilen. Læderrattet, der også er specialdesignet til R-linien, ligger særdeles godt i hænderne og er ved den nederste sammenfatning prydet af R36-logoet. Pedalerne er udført i stål. Herudover er Passat R36 seriemæssigt udstyret med sportsæder med 12-vejs indstilling, R36-trinlister, ny instrumentbelysning (hvidt lys) og gearvælger med alu-indlæg. Et særligt feature er 14-vejs lædersæder, der kan indstilles, så både førere og passagerer af forskellig statur får optimal siddestilling og sidehold.

Disse fås som ekstraudstyr.
R36 interiør detaljer:

Gearvælger med alu-indlæg
Dekor-indlæg „Engine Spin“
Dørlister for med R36-logo
Kombiinstrument med R-logo og hvid belysning
Pedalkapper i R-design
Specialdesignet „R“ Multifunktions-læderrat
Eksklusivt sædebetræk og dørbeklædning ”Monte Carlo”
Sportssæder foran, 12-vejs elektrisk indstilling, R-logo i ryglænet

Passat R36 står klar hos de danske Volkswagen forhandlere.
Prisen på R36 er 755.998 kr. Passat Variant R36 fås til 778.899 kr., denne fås også i en van-udgave til 460.585 kr. (ex.lev.).