Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Volvo Cars tilbyder Flexifuel biler på flere markeder

|

I løbet af de kommende måneder udvider Volvo Cars distributionen af Flexifuel biler til flere europæiske markeder. Samtidig udvides modelprogrammet, og Volvo's nye C30 kommer også på markedet med Flexifuel motor.

Otte nye markeder

"Interessen for etanol som brændstof til biler er stigende i Europa," siger Gerry Keaney, markedsdirektør hos Volvo Car Corporation. "Det er grunden til, at vi nu tilbyder flere modeller til flere markeder, fremover vil man kunne købe Flexifuel biler på i alt ni europæiske markeder".

Ud over Sverige vil Volvo's Flexifuel biler fremover blive markedsført i Storbritannien, Irland, Frankrig, Spanien, Holland, Belgien, Schweiz og Norge.

"Det er positivt, at dette marked nu kommer i gang, og at de nødvendige, politiske initiativer bliver taget," fortsætter Gerry Keaney.

Frankrig har netop meddelt, at man i løbet af 2007 vil bygge 500 E85-tanke (85 procent etanol og 15 procent benzin). Brændstoffet skal produceres lokalt på basis af landbrugsprodukter.

I dag findes der 23 fabrikker i Europa, der producerer etanol. Et tal, som forventes at stige til godt 60 i løbet af 2008. I alt fremstiller EU-landene i øjeblikket cirka 1,8 millioner liter etanol om året, primært på basis af sukkerroer og korn. Denne kapacitet forventes at blive tredoblet i løbet af de næste to år.

Udvidet modelprogram

Tre af Volvo's ni bilmodeller, C30, S40 og V50, kan nu tilbydes i en miljøtilpasset Flexifuel version. Motoren er en firecylindret motor, der yder 125 hk. Bioetanol og benzin tankes i samme tank (55 liter), idet motoren kan køre på en hvilken som helst blanding af benzin og etanol.

Brændstofslanger, ventiler og pakninger er tilpasset, så de er i stand til at modstå de mere ætsende egenskaber, som karakteriserer etanol. Da energiindholdet i E85 er lavere end i benzin, er indsprøjtningsventilerne forstærkede og forstørrede, således at der kan sprøjtes mere brændstof ind i motoren. Endelig er motorstyringssystemet justeret, så det er i stand til at beregne, hvilken brændstofblanding som findes i tanken, og så automatisk tilpasse indsprøjtning og tænding derefter.

Volvo Cars regner med at sælge 7.000 biler i løbet af 2007, heraf vil de fleste blive solgt i Sverige.

Miljøfordele

Etanol kan i princippet fremstilles af enhver biomasse, f.eks. majs, hvede, sukkerrør eller cellulose. Hvis bilen køres på E85, er udledningen af fossil CO2 op til 80 procent lavere end, hvis bilen kun har benzin i tanken.

"Bio-brændstof kan ikke alene erstatte vore dages fossile brændstoffer, og fremtidens brændstofpalet bliver sandsynligvis langt bredere. Vi vil derfor se en parallel udvikling af mange forskellige brændstoffer og teknikker, og Volvo's Flexifuel program skal derfor ses som et væsentligt bidrag i vores strategi for at skabe bæredygtig mobilitet," slutter Gerry Keaney.

Teknisk specifikation:

Motor: Firecylindret benzin / E85 motor

Gearkasse: Femtrins manuel

Max. effekt: 125 hk

Max. drejningsmoment: 165 Nm ved 4.000 o/min.

Brændstofforbrug, km/liter: 13,7 (C30), 13,5 (S40), 13,5 (V50)

Udledning af CO2, g/km: 174 (C30), 177 (S40), 177 (V50)

Vedrørende brændstofforbrug og udledning af CO2: Målingerne gælder kørsel på 100 procent benzin (certificeringsbrændstof). Brændstofforbruget ved kørsel på E85 bioetanol er cirka 40 procent højere, eftersom energiindholdet i etanol er lavere end i benzin.

Volvo C30 til salg på biltorvet.dk

Volvo C30 1,6 D DRIVe 3d
kr. 119.800
Volvo C30 1,6 D 3d
kr. 109.800
Volvo C30 1,6 3d
kr. 114.900
Volvo C30 1,6 Kinetic 3d
kr. 99.900
Volvo C30 1,6 3d
kr. 89.700
Volvo C30 1,6 Kinetic 3d
kr. 79.900
Volvo C30 2,0 D 136HK 3d 6g
kr. 89.900
Volvo C30 1,6 3d
kr. 67.500
Volvo C30 1,8 125HK 3d
kr. 69.500

Brugte biler fra alle bilmærker