Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

Volvo V70 med fokus på børnesikkerhed

|

Som en mangeårig tradition byder, vil også den nye Volvo V70 kunne tilbyde verdensnyheder på sikkerhedsområdet. Denne gang har især børnesikkerheden været i fokus.

"Da vi udviklede den nye Volvo V70, var målet, at den skulle være klassens mest sikre bil," siger Ingrid Skogsmo, direktør for Volvo Cars Safety Centre. "V70 modellen har samme avancerede og samarbejdende sikkerhedssystemer som Volvo S80. Den patenterede karrosseristruktur absorberer energi på en meget effektiv måde. Og sikkerhedssystemerne inkluderer samtidig den nyeste generation af sideairbags og beskyttelse mod piskesmældsskader. Samtidig introducerer vi en verdensnyhed inden for børnesikkerhed."

Forbedret børnesikkerhed med udvidet IC airbaggardin og integrerede børnesæder, en verdensnyhed

For at øge sikkerhedsniveauet for børn på bagsædet i den nye Volvo V70 har Volvo videreudviklet Side Impact Protection systemet (SIPS) med en stærkere karrosseristruktur, større airbaggardiner og et højdejusterbart, integreret barnesæde, sidstnævnte er en verdensnyhed.

De nye barnesæder, der er integrerede i bagsædet, kan indstilles i to højder. Det betyder, at børn af forskellig højde kan få en sideposition, hvor de kan se ud af vinduerne samtidig med, at de er beskyttet så effektivt som muligt. Den lave siddeposition er beregnet til børn med en højde på mellem 115 og 140 cm og en vægt mellem 22 og 36 kg, mens den høje siddeposition er beregnet til børn mellem 95 og 120 cm og en vægt mellem 15 og 25 kg. Den nye Volvo V70 kan udstyres med integrerede barnesæder på de to yderste bagsæder.

Det justerbare barnesæde betyder, at bilens seler sidder optimalt på barnet, uanset barnets højde. De integrerede barnesæder er udstyret med sikkerhedsseler med specielt justerede seletryksbegrænsere. Det giver den bedst mulige beskyttelse, idet barnet fastholdes med præcist den grad af fastholdelse, som er nødvendig i en kollision.

Forbedret sidebeskyttelse

Airbaggardinerne i den nye Volvo V70 er forlænget med 60 mm, hvilket kombineret med de højdejusterbare, integrerede barnesæder og karrosseriets stærke sidestruktur giver end endnu mere effektiv beskyttelse af børn af forskellig størrelse ved en sidekollision.

Når børnene har mulighed for at sidde komfortabelt i et integreret barnesæde, skaber det automatisk en mere harmonisk atmosfære i bilen, hvilket giver de bedste betingelser for en afslappet køreoplevelse.

Den forreste passagerairbag kan kobles fra ved hjælp af en nøgle. Samtidig kan passagersædet vælges med beslag til montering af et bagudvendt barnesæde.

Ny stærkere sidestruktur

For at optimere beskyttelsen i tilfælde af en sidekollision, ikke blot for børn, men for alle kørende, er hele karrosseriets sidestruktur i den nye Volvo V70 både gjort stærkere og lettere, takket være en velafbalanceret kombination af højstyrkestål i forskellige styrker. De forskellige komponenter og ståltyper samarbejder om at minimere risikoen for indtrængen i passagerkabinen. Målet er i stedet at få hele bilen til at bevæge sig sidelæns, væk fra det køretøj, det kolliderer med.

Kompakte tværstillede motorer bidrager til kollisionssikkerhed

Som de øvrige modeller i programmet har den nye Volvo V70 tværstillet drivline og forhjulstræk. Det giver mere plads i motorrummet og er med til at mindske risikoen for indtrængen i passagerkabinen ved en frontal kollision.

Også de sekscylindrede motorer er tværstillede i den helt nye Volvo V70 takket være deres ekstremt kompakte form og effektive udnyttelse af motorrummet.

Volvo's system til beskyttelse mod nakkeskader, WHIPS (Whiplash Protection System), er et af verdens mest effektive. I tilfælde af en kollision bagfra følger forsædets ryglæn passagerernes umiddelbar kropsbevægelse og dæmper kollisionskræfterne, nærmest som en hånd gør det, når den griber en bold.

Den nye Volvo V70 er udstyret med samme generation af WHIPS, som blev præsenteret i den nye S80 model sidste år.

Beskyttelse af medtrafikanter

Beskyttelsesniveauet for fodgængere og cyklister er også videreudviklet i den nye Volvo V70. Fronten har fået energiabsorberende egenskaber, ikke mindst takket være en meget blød struktur foran kofangeren, som er med til at reducere risikoen for benskader. Endvidere er spoilerens nederste kant forstærket og flyttet fremad, så den næsten er i niveau med kofangeren. Dermed bliver det område, der kommer i kontakt med en fodgængers eller cyklists ben, så stort som muligt, hvilket ligeledes mindsker risikoen for skader yderligere.

"Den bedste måde at beskytte de kørende i en bil på, er at undgå uheld," siger Ingrid Skogsmo. "Det er derfor vi har udviklet en række avancerede køre- og supportsystemer, som arbejder sammen på en intelligent måde om at assistere føreren, når forholdene er vanskelige. Dog uden at overtage styringen eller ansvaret for sikkerheden. Opgaven er at hjælpe føreren med at træffe de rigtige beslutninger ved at advare ham eller hende og afhængig af situationen vise, hvordan han/hun bedst klarer sig ud af situationen".

Volvo V70 til salg på biltorvet.dk

Volvo V70 2,4 D Momentum aut.
kr. 34.900
Volvo V70 2,4 D 163 Momentum aut.
kr. 99.900
Volvo V70 2,4 D5 185 Momentum aut.
kr. 135.000
Volvo V70 1,6 D2 115 Kinetic
kr. 319.900
Volvo V70 2,0 D3 136 Momentum aut.
kr. 369.900
Volvo V70 2,0 D4 181 Momentum BE Pro aut.
kr. 489.900
Volvo V70 2,0 D4 181 Momentum BE Pro aut.
kr. 499.900
Volvo V70 2,0 D3 Kinetic 136HK Stc 6g
kr. 419.900
Volvo V70 2,0 D4 Eco Momentum 181HK Stc 8g Aut.
kr. 399.500
Volvo V70 1,6 T4 Kinetic Powershift 180HK Stc 6g Aut.
kr. 349.800
Volvo V70 2,4 T Dynamic 200HK Stc Aut.
kr. 34.900
Volvo V70 2,4 T 200HK Stc Aut.
kr. 49.900

Brugte biler fra alle bilmærker