Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

VW CrossBlue Coupé

1 / 3
  • VW CrossBlue Coupé
  • VW CrossBlue Coupé
  • VW CrossBlue Coupé

VW CrossBlue Coupé

|

Volkswagen præsenterer på Shanghai Motor show CrossBlue Coupé-konceptbilen, der løfter sløret for en ny generation af SUV-designs fra Volkswagen.  Ifølge Volkswagen-designchef, Klaus Bischoff, ”giver det voldsomme boom i SUV-segmentet os designere chancen for at skabe en større forskellighed i udbuddet af SUV-modeller”. Dette er CrossBlue Coupé et godt eksempel på, idet dens design forener SUV’ens robuste udtryk med sportslige proportioner og en underspillet elegance i de skulpturelle former og linjer.

SUV MED SPORTSLIGT SNIT
CrossBlue Coupé måler 4.889 mm i længden og 2.015 mm i bredden, men den er kun 1.673 mm høj. Sammen med den brede sporvidde (1.709 mm foran, 1.726 mm bag), den usædvanlig lange akselafstand på 2.980 mm og de 22” store hjul giver det CrossBlue Coupé dramatiske og dynamiske proportioner. Til sammenligning kan nævnes, at en Touareg måler 4.795 cm i længden, 1.940 mm i bredden, 1.709 mm i højden og 2.893 mm mellem akslerne.

Frontdesignet på CrossBlue Coupé bærer Volkswagens velkendte design-DNA med markante horisontale linjer, men designerne har fornyet udtrykket ved at integrere forlygterne i kølergrill-strukturen, så det fremstår som ét stort stykke. Den lave og brede kølergrill med de integrerede forlygter udstråler på elegant vis dynamik som på en sportslig personbil, imens kofangerens store og markante luftindtag er typiske SUV-træk. Den lave A-stolpe, den lange taglinie og den brede og skrående C-stolpe giver CrossBlue stiltræk som en stor klassisk coupé, imens frihøjden og de 22” store hjul tydeligt identificerer den som en SUV.

OVERLEGEN MOTORKRAFT – MINIMALT FORBRUG
CrossBlue Coupé er udstyret med en plug-in-hybrid-drivline, der kombinerer sparsommelighed som en minibil med præstationer som en fuldblodssportsvogn. Plug-in-hybrid-drivlinen består af en turboladet V6-motor med direkte benzinindsprøjtning (500 Nm), to el-motorer (180 Nm og 270 Nm) integreret i henholdsvis forakslen og bagakslen, og det hele styres af en 6-trins DSG-dobbeltkoblingsgearkasse. Benzinmotoren og el-motorerne har en samlet effekt på 415 hk og 700 Nm, og udnyttes motorernes fulde potentiale, klarer CrossBlue Coupé 0-100 km/t på kun 5,9 sek. og kan nå en topfart på 236 km/t.

De imponerende præstationer er kombineret med en usædvanlig sparsommelighed, da CrossBlue Coupé er opgivet til at kunne køre 33,3 km/l ved blandet kørsel efter EU’s nye forbrugsnorm for plug-in-hybrid-biler (NEFZ). Selv når den kører med flade batterier, skulle den næsten 4,9 meter lange CrossBlue Coupé være i stand til at køre 14,5 km/l, hvilket med fuld tank (80 liter) skulle give den en teoretisk rækkevidde på 1.190 km.

FRA ELBIL TIL POTENT OFFROADER
Ved et tryk på en knap på instrumentbordet kan CrossBlue Coupé køre op til 33 kilometer på strøm med en hastighed på maksimalt 120 km/t. CrossBlue Coupé er baseret på Volkswagen modulplatform (MQB), hvilket betyder, at hvis den gik i produktion alternativt ville kunne udstyres med konventionelle 4- og 6-cylindrede benzin-, gas- eller dieselmotorer.

Alt efter temperament eller behov kan CrossBlue Coupé køres i fem forskellige køreprogrammer henholdsvis ”Eco”, ”Sport”, ”Offroad”, ”EV” og ”Charge”. I ”Eco” kører den som en klassisk hybridbil, hvor bilen primært drives frem af el-motorerne for at minimere forbruget. Lægger situationen op til en mere dynamisk kørestil, kan du vælge ”Sport”, hvor hybrid-motoren leverer sin maksimale ydelse på 415 hk og 700 Nm. I ”offroad” kører bilen med permanent firehjulstræk ved at V6-motoren producerer strøm til den forreste el-motor, der også fungerer som generator og leverer strøm videre til den bageste el-motor. I ”EV” lukkes benzinmotoren ned, så CrossBlue Coupé udelukkende kører på strøm og drives frem af den bageste af el-motorerne.  I ”Charge” fungerer benzinmotoren som generator og lader batterierne op.

VW til salg på biltorvet.dk

VW Fox 1,2 55 3d
kr. 24.900
VW Caddy 1,6 TDi 75 BMT Van
kr. 79.900
VW Fox 1,2 55 3d
kr. 24.900
VW Passat 1,8 20V 125HK
kr. 12.500
VW Golf Plus 1,2 TSi 85 Trendline Van
kr. 64.900
VW Polo 1,4 TDI Trendline 80HK 3d
kr. 49.700
VW Golf Variant 1,4 TSI Highline DSG 122HK Stc 7g Aut.
kr. 149.500
VW Golf Sportsvan 1,6 TDI BMT Trendline 110HK
kr. 268.900
VW Fox 1,2 55 3d
kr. 24.900
VW Polo 1,2 3d
kr. 34.900
VW Passat Variant 2,0 TDI DPF Sportline DSG 170HK Stc 6g Aut.
kr. 84.900
VW Touareg 3,2 V6 Tiptr.
kr. 74.900

Brugte biler fra alle bilmærker