Volkswagen indgår partnerskab med Klima- og Energiministeriet.

Volkswagen har indgået partnerskab med Energistyrelsen omkring kampagnen ”1-ton-mindre”, og støtter derved kampagnens mål om at gøre den danske befolkning bevidste om deres private CO2 udslip.
Klimaminister Connie Hedegaard er initiativtager til kampagnen, der skal gøre danskerne mere miljøbevidste.
Det er faldet Volkswagen naturligt at indgå i samarbejdet, da man fra koncernens side er meget bevidst om det ansvar, der ligger hos bilproducenterne.

Volkswagen, har gennem mange år opbygget stor viden på miljøområdet og et yderst kompetent forskerteam, der netop forsker i bæredygtige teknologier. Derfor er det oplagt, at det er Volkswagen, der ingår partnerskabsaftalen. Volkswagens forskerteam er bl.a. langt fremme i udviklingen af alternative brændstoffer, herunder brændselscellen. Man regner hos Volkswagen med at have de første brintbiler færdige allerede i 2010 og at en serieproduktion vil være i gang i 2020.

Lige nu og her kan Volkswagen tilbyde deres kunder de brændstofbesparende BlueMotion-modeller, som et mere miljøbevidst bil-valg. BlueMotion er en ”normal” Volkswagen, men optimeret på nogle områder, så man kan spare på brændstoffet og udlede mindre CO2. De tyske ingeniører har optimeret karrosseriets aerodynamik, udstyret BlueMotion-modellerne med dæk med lav rullemodstand og ændret gearingen. Kølergrill og luftindtag er lukket mest muligt, undervognen sænket, og der er indsat systemet ”Plus”, der anviser føreren om brændstofoptimalt gearskift.
Der tales jo unægtelig meget om miljøvenlige biler, men meget af snakken fortaber sig i fremtidens tåger. Derimod leverer Volkswagen en konkret løsning med BlueMotion-modellerne, hvis CO2 udslip er reduceret med op til 12 %. Med andre ord, tilbyder Volkswagen et konkret produkt her og nu, indtil mere emmissionsfrie biler vil være tilgængelige på markedet.

Partnerskabet med Energi- og Klimaministeriet indebærer bl.a., at Volkswagen har forpligtet sig til at oplyse deres medarbejdere om, hvordan man reducerer CO2, privat såvel som på arbejdspladsen.
Med partnerskabet håber Volkswagen at tydeliggøre sit ansvar og sit engagement på miljøområdet.