Biltorvet.dk bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og målrette annoncer. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Læs mere her
OK

VW Transporter - Årets Varebil i Danmark

1 / 3
  • VW Transporter - Årets Varebil i Danmark
  • VW Transporter - Årets Varebil i Danmark
  • VW Transporter - Årets Varebil i Danmark

VW Transporter - Årets Varebil i Danmark

|

Volkswagen Transporter har netop vundet en overbevisende sejr i kampen om titlen som Årets Varebil i Danmark 2010. Efter to dages testkørsel på Sjællandsringen stod det klart: Den nye Transporter fra Volkswagen Erhvervsbiler spurtede fra de nærmeste konkurrenter - Iveco Daily og Mercedes-Benz Sprinter. Volkswagen Transporter opnåede hele 85 point. På en andenplads kom Iveco Daily med 53 point og på tredjepladsen Mercedes-Benz Sprinter med 33 point.


Volkswagen Erhvervsbilers direktør, Bent Rosendal, var efter sejren ikke overrasket: " Jeg er rigtig stolt på Volkswagen Erhvervsbilers vegne. Det her kommer ikke som en kæmpe overraskelse, de danske motorjournalister har truffet et sagligt og professionelt valg og kåret den nye Transporter, fordi den sætter standarden og har så utrolig mange kvaliteter, som den har", udtaler han og fremhæver som nogle af den nye Transporters væsentlige fordele: De nyudviklede TDI-motorer med den sidste nye common-rail teknologi, hvor brændstoføkonomi og miljøhensyn går hånd i hånd. Den nye Transporter kører helt op til 13,9 km/l og udleder fra blot 190 g CO2 pr. km, hvilket er helt unikt for en varebil i Transporter-klassen. Alle TDI-motorer lever op til Euro 5 normen, og har naturligvis dieselpartikelfilter som standard.

Klasseduks
Tre års service- og reparationsaftale til 995 kr, svarende til under èn krone om dagen!

Men det er ikke blot brændstoføkonomi og miljøhensyn, der gør den nye Transporter attraktiv. Med Transporter gør Volkswagen Erhvervsbiler det nu endnu lettere at have styr på driftsudgifterne: sammen med den nye Transporter tilbyder Volkswagen Erhvervsbiler nu en fuld service- og reparationsaftale i tre år op til 60.000 km til en yderst beskeden éngangsydelse på blot 995 kr. Service- og reparationsaftalen dækker både arbejdsløn og reservedele til de serviceeftersyn, som bilfabrikken foreskriver, men derudover også sliddele, såsom bremseskiver og -klodser, pærer, viskerblade, fjedre, støddæmpere, tandrem og meget mere.

Men det stopper ikke her, for også de uforudsete reparationer er omfattet. Skulle motoren, gearkassen eller nogle af de mange elektroniske finesser gå i stykker, koster det ikke en krone, medmindre det skyldes skader eller misligholdelse af bilen. Hvis man overholder serviceeftersynene på et autoriseret værksted bliver man tillige begunstiget med Volkswagen Mobilitetsservice, som bl.a. sikrer, at man kommer videre, hvis bilen uventet skulle få driftstop. Dermed er man med den nye Transporter sparet for uforudsete driftsomkostninger.


Nyskabelser
En anden nyhed ved Transporter er, at den nye model nu kan leveres med 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse (DSG) som ekstraudstyr, og det er første gang, at denne type gearkasse tilbydes til denne biltype. Som ekstraudstyr fås nu også den nye type firehjulstræk 4Motion (med 4. generations Haldex-kobling), så man også kan køre offroad i sin Transporter. Fra starten af det nye år tilbydes de nye modeller med endnu en revolutionerende nyhed, idet Volkswagen Erhvervsbiler kan tilbyde en version med både 4Motion og DSG-gearkasse i kombination. Også sikkerhedsudstyret er blevet optimeret med igangsætningsassistent som standard, forbedret ESP, og ny blinkende stoplysfunktion incl. automatisk havariblink ved katastrofeopbremsning. Derudover kan der bestilles en række nye førerassistentsystemer, som yderligere er med til at øge sikkerheden. I kabinen er der nye instrumenter, nyt rat, nye radio-navigations-systemer og nyt materialevalg - alt sammen i ergonomisk perfektion.

Kigger man på Transporter udefra, er det tydeligt, at Volkswagen har løftet profilen. Særligt er fronten ændret markant bl.a. med nye luftindtag, ny kølergrill og nye forlygter. Med andre ord har Transporter nu også fået sin del af Volkswagens nye design-DNA.

Interiøret i Transporter er også helt nyt. Tag fx de nydesignede instrumenter, som er oplyst bagfra med hvid farve og omkranset af en kromramme. Transporter er udstyret med en gearskifteindikator med anbefalinger til gearskift for optimal brændstofudnyttelse. Alle radio- og navigations-systemer er også opdateret: Den nye topversion er RNS 510-systemet med touchscreen og navigationssystem med harddisk fås nu til Transporter. USB-tilslutningen Media-IN giver mulighed for hurtigt og nemt at tilslutte fx en mp3-afspiller. Betjeningselementerne til semi- og fuldautomatisk aircondition og det 3-egede rat er også nydesignede. Sidst men ikke mindst kan Transporter bestilles med et nyt dobbelt passagersæde foran med integreret opbevaringsrum/arbejdsbord.


Positive Tendenser
Volkswagen Erhvervsbiler er særligt glade for at have høstet titlen som Årets Varebil i Danmark 2010 netop nu, hvor markedet igen er begyndt at vise positive tendenser.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at det sidste år har været mindre positivt og at særligt varebilsmarkedet har lidt under den økonomiske krise. Men vi ser pt. nogle positive tendenser, hvor vi rent faktisk får flere og flere ordrer ind", udtaler Bent Rosendal og fortsætter: "Vi håber selvfølgelig, at vi med så attraktivt et produkt som den nye Transporter er, kommer til at øge vores markedsandel. Det er ikke blot teknikken, sikkerheden og vores attraktive service- og reparationsaftale, der gør Transporter attraktiv. Det er i høj grad lykkedes for os på alle måder at skabe et helstøbt produkt til særdeles attraktive priser. Det handler om, at vi tilbyder erhvervslivet sikkerhed. Både når det drejer sig om kvalitet, fleksibilitet og gensalgsværdi - det der også kan sammenfattes som optimalt Cost of Ownership. 


 

VW Transporter til salg på biltorvet.dk

VW Transporter 2,5 TDI 102HK Van
kr. 17.900
VW Transporter Lang 2,5 TDI 3ton 130HK Van Aut.
kr. 59.800
VW Transporter Kort 1,9 TDI 104HK Van
kr. 52.500
VW Transporter Kort 1,9 TDI 3ton 104HK Van
kr. 45.800
VW Transporter Lang 1,9 TDI 104HK Van
kr. 59.900
VW Transporter Kort 1,9 TDI 102HK Van
kr. 58.500
VW Transporter Lang 2,0 TDI BMT 114HK Van
kr. 154.900
VW Transporter K 2,0 CR TDI 3ton DSG 140HK Van 6g Aut.
kr. 149.900
VW Transporter Lang 2,0 TDI 180HK Van 6g
kr. 149.900
VW Transporter Kort 2,0 TDI BMT 114HK Van
kr. 129.900
VW Transporter Kombi Kort 2,0 TDI BMT 180HK Van 6g
kr. 189.900
VW Transporter K 2,0 blueMotion TDI 114HK Van
kr. 119.900

Brugte biler fra alle bilmærker