Det er kun et par uger siden, at Jeep Avenger vandt den europæiske Car Of The Year 2023. Nu er den danske importør så klar med skarpe priser på den charmerende elbil.

Jeep har med sine store, terrængående modeller været et fuldstændig ligegyldigt mærke på det danske marked. Indtil nu altså. Seneste skud på stammen er Avenger, som med sine 4,08 meter i længden er en helt anderledes og kompakt størrelse. Jeep Avenger er udviklet og designet i Europa til det europæiske marked og vil også blive produceret i Europa.

Glem fordommene - Jeep vil være et elbilmærke

I Danmark kommer Jeep Avenger kun som elbil. Og den byder hverken på høj effekt eller imponerende rækkevidde, for den stiller med are 156 hestekræfter, et batteri på 54 kWh og en rækkevidde på cirka 400 kilometer. Den kan hurtiglade med op til 100 kW, så det tager 24 minutter at oplade fra 20 til 80 procent. På en 11 kW hjemmelader tager det cirka 5,5 timer at lade bilen op.

Explore 279.990 kroner

Til gengæld er den så billig. Indstigningsmodellen Explore er veludstyret til en pris på 279.990 kroner og er en god mulighed for at køre Jeep til en fornuftig pris. Explore udstyret er standard på alle niveauer og består af følgende udstyr: Trådløs Apple CarPlay/Android Auto, Nøglefri start, fartpilot, Selec-Terrain køreprogram (Normal, Eco, Sport; Mud, Sand, Snow) , el-justerbare sidespejle, syv tommer digital instrumentering, ti tommer infotainment, automatisk klimaanlæg, regnsensor, elektrisk parkeringsbremse, Hill descent control, 3-faset onboard charger, mode 3 ladekabel, varmepumpe og USB-A og C indgang foran, p-sensor bag, seks højttalere, indfarvede dørhåndtag, LED forlygter og 16 tommer alufælge.

Alfa Romeo giver op – her er crossoveren Tonale

Adventure 309.990 kroner

Det mellemste udstyrsniveau hedder Adventure og har et prisskilt på 309.990 kroner. Her får man oven i Explore udstyret bl.a. 17 tommer alufælge, læderrat, adaptiv fartpilot, High-gloss sidespejle, 10,25 tommer digital instrumentering, nøglefri adgang og start, el-bagklap, bakkamera, trådløs opladning, navigation, USB-C ved bagsæder, opvarmet forrude, sædevarme og el-justerbare sidespejle med varme.

Moderne tider i et amerikansk ikon – Jeep Wrangler Sahara 2,0

Summit 339.990 kroner

Topmodellen Summit koster 339.990 kroner og er proppet med udstyr. Ud over udstyret fra de andre udstyrsniveauer, har Summit blandt andet 18 tommer alufælge, velkomstlys, rammeløst auto-dimming bakspejl, lædersæder, automatisk fjernlys, vognbane- og køassistent, tonede ruder, blindvinkel assistent, el-justerbare og foldbare sidespejle med varme. LED baglygter, LED projector forlygter og tågelys, og ambient interiør belysning.

Sandkongen - Jeep Compass

Jeep Avenger kommer til foråret, men kan bestilles allerede nu hos den lokale Jeep forhandler.