46.011 biler

Læs mere om Rolls-Royce her

Rolls Royce Group er en britisk industrivirksomhed med hovedsæde i London. Rolls Royce producerer egentlig hovedsageligt flymotorer, og her er de verdens næststørste producent. Virksomheden startede dog med at producere biler, som i dag går under navnet Rolls Royce Motors. I dag producerer den engelske virksomhed luksusbiler på deres fabrik i England. Det engelske bilmærke er et datterselskab til det tyske bilmærke BMW, som ejer 100% af aktierne. I dag står BMW for hele produktionen af de populære Rolls Royce luksusbiler. I 2018 er er det planen, at den engelske bilproducent vil åbne en forhandler i Danmark. Her vil det blive muligt at købe en Rolls Royce bil fra ny. Oftest vil det dog være mere fordelagtigt at købe den brugt, og derfor er brugtvognsmarkedet for de engelske biler allerede eksisterende og også rigtig stort i Danmark. Mest populære er modellerne Rolls Royce Phantom, Rolls Royce Wraith, Rolls Royce Ghost og Rolls Royce Dawn.

1904 var året, hvor Henry Royce fremstillede sin første bil, som blev solgt af Charles Rolls. De to englændere slog sig sammen i 1906, hvorefter modellen, Rolls Royce Silver Ghost blev fremstillet i fællesskab. Denne bil endte med at blive kåret som årets bedste bil samme år. Silver Ghost var starten på et succesfuldt samarbejde, og de begyndte for alvor at producere luksusbiler, efter de opkøbte deres konkurrent, Bently i 1931. 1973 var året, hvor bildivisionen i Rolls Royce Group blev fraspaltet fra virksomheden. Virksomheden blev modervirksomhed, og bildivisionen fik som datterselskab navnet Rolls Royce Motors. Siden 2015 og frem til i dag har engelske Warren East stået som administrerende direktør for Rolls Royce Motor Cars.

Den særligt populære Rolls Royce Phantom er ikke blevet så populær uden grund. En helt ny og særlig model blev introduceret i 2017, og det var ikke en ubemærket lancering. Denne Phantom model er den ottende i rækken, og den er den hidtil mest støjsvage en kraftigste Rolls Royce Phantom model, der er produceret. Virksomheden mener selv, at der er tale om verdens bedste bil, og det er der også motiv for at mene. Virksomheden har nemlig videreudviklet på modellen over de otte generationer med en filosofi om at tage det allerbedste fra den tidligere model og gøre det endnu bedre. De luksuriøse Rolls Royce biler er populære i det danske kongehus. Dronning Margrethe foretrækker faktisk at blive kørt i sin Rolls Royce Silver Wraith, årgang 1958. Denne bil er den ældste og fineste af kongehusets biler og et foretrukket valg ved officielle kongelige arrangementer. Den har fået sit kælenavn, Store Krone, efter sin tilhørende nummerplade, der er forsynet med en enkelt stor kongekrone. På trods af bilens alder, holdes bilen i topform og er stadig den mest velpolerede og fine bil i kongehusets udvalg. Virksomhedens logo er et unikt designet emblem, der symboliserer virksomhedens kraft og styrke. Logoet forestiller to R’er, der repræsenterer efternavnene på bilmærkets to skabere og dermed også virksomhedens navn. De to R’er er flettet ind over hinanden som et symbol på parternes stærke samarbejde og tillidsbånd.

Indlæser..