Volkswagen skandalen har fyldt rigtig meget i mediebilledet den seneste tid, og de fleste ved nok godt i store træk, hvad det handler om, så det skal vi ikke gå i dybden med. Det har også været med til at sætte ekstra fokus på bilers forurening, og hvor langt de egentlig kører på en liter brændstof. Det er selvfølgeligt vigtigt for både miljøet og økonomien, især hvis man kører mange kilometer i sin bil. Derfor har vi sammen med Christian Levesen, der er uafhængig bilkonsulent, været på brugtbilsmarkedet og fundet tre gode bud på pendlerbiler, som kører langt på literen, men som samtidige koster under 200.000 kroner.

BMW 116

BMW 116 er måske ikke den største bil, men det er alligevel en glimrende pendlerbil, som tilmed måske kan tilfredsstille luksus genet hos dem, der har et. Bilen har rigtig gode køreegenskaber, samtidige med at siddekomforten er i top. Det giver en super oplevelse, hvis man skal opholde sig længe på vejene. Oven i det så behøver man heller ikke frekventere hver anden tankstation, man møder på sin vej, da brændstofforbruget er ganske fornuftigt. Den 2,0 liters dieselmotor kører nemmelig ganske fornuftige 22,2 kilometer på en liter diesel.

Se mere til BMW 116 her: http://www.biltorvet.dk/bil/bmw/116/2-0-5d/b131504944

Ford Fiesta

Her får man virkelig meget bil for pengene, både i forhold til køreegenskaber og økonomi. Bilen er uden tvivl det fornuftige køb, men uden at den bliver kedelig. Rent fysisk er Ford Fiesta ikke stor, men den kører og opfører sig som om, at den var væsentlig større, og det skal forstås positivt. Siddekomforten skal igen fremhæves, og vejbeliggenheden er i top. To ting, som sammen med et fremragende brændstofforbrug på 27,8 km/l, er med til at gøre dieselversionen af Ford Fiesta til et glimrende bud på en økonomisk og miljøvenlig pendlerbil.

Se mere til Ford Fiesta her: http://www.biltorvet.dk/bil/ford/fiesta/1-6-tdci-95-titanium-5d/b131504947

Alfa Romeo MiTo

Det her er både et fornuftigt og sjovt køb. Det er tilmed en bil, som ikke så mange andre kører rundt i. Det er i hvert fald svært at lade være med at smile bare en lille smule, når man kører i en Alfa Romeo MiTo, da designet er gennemført lækkert både inde og ude. Køreegenskaberne kan der ligeledes ikke siges noget negativt om, ligesom brændstofforbruget er mere end fornuftigt, da den kører 27,7 km/l. Så her har man for under 200.000 kroner muligheden for at få en glimrende og smuk pendlerbil, der tilmed skiller sig ud fra mængden.

Se mere til Alfa Romeo MiTo her:  http://www.biltorvet.dk/bil/alfa-romeo/mito/1-3-jtdm-distinctive-85hk-3d/799376