En bil med et kongeligt tvist

|

Det er ikke hver dag, man har mulighed for at føle sig bare en smule kongelig, når man sætter sig ud i sin bil, men den mulighed har du nu. I hvert fald hvis du har masser af plads i budgettet til en ny bil. For 1.480.000 kroner kan du nemlig nu på biltorvet.dk købe en helt speciel Bentley. Der er tale om en Bentley Continental Convertible fra 1991, som egentlig blev bestilt hjem til Danmark med et helt særligt formål. Farven er King of Denmark Blue, og det afslører måske formålet med den luksuriøse cabriolet meget godt. Den var nemlig bestilt hjem til det danske kongehus, som har en forkærlighed for netop Bentley.

En af verdens dyreste

Der er altså tale om en bil lidt ud over det sædvanlige, omend bilen aldrig nåede at blive indregistreret hos det danske kongehus. Den havnede i stedet hos en dansk bilsamler, hvorefter den blev solgt videre, men den er altid blevet passet og plejet, så den i dag fremstår som ny, og alt er stadigt originalt. Selvom den aldrig nåede at transportere dronningen og hendes familie, så er bilen stadig en sjældenhed, da der ikke blev produceret særlig mange eksemplar. 435 styk skulle der være blevet produceret i perioden fra 1984-1994, og mange af dem røg til USA og til hjemmemarkedet i England. Så det vurderes, at der ikke findes mere end 15-20 eksemplar af netop denne version, som er produceret til det europæiske marked. Bilen var tilmed en af de dyreste biler i verden tilbage i 1991, hvor den ifølge Bil Revyen kostede 5.100.000 kroner, hvilket i nutidens priser svarer til lidt over 8.000.000 kroner. Så selvom en pris på næsten 1.500.000 kroner måske lyder af meget for en bil fra 1991, så er der altså tale om luksus ud over det sædvanlige, og tilmed luksus med en ganske speciel historie. 

Bentley på biltorvet.dk

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev