Vi kan lige så sige det, som det er, bilen er desværre ikke til salg på biltorvet.dk Hvis det var tilfældet, så vil de danske afgifter også have placeret bilen i et lidt andet prisleje, end hvad den kan erhverves for i England, hvor den er til salg. Her kan man nemlig købe David Beckhams gamle Range Rover hos auktionshuset Classisc Car Auctions. Bilen har ekstraudstyr for hele 1.000.000 kroner, men den otte år gamle bil kan købes for blot en fjerdel af det beløb, skriver eb.dk

Håndsyede lædersæder

Der er tale om en Range Rover Sport fra 2007, som har fået en ordentlig overhaling i forhold til ekstraudstyr. En overhaling, som kostede det tidligere fodboldikon 100.000 pund, men så er der også blandt andet håndsyede lædersæder, multimedieanlæg med blandt andet Playstation og skærme indbygget i nakkestøtterne. Desuden er Beckhams navn blandt andet syet ind flere steder i bilen. Det er altså en bil lidt ud over det sædvanlige, for det er trods alt de færreste, som kan prale af at køre rundt i David Beckhams tidligere bil. Det er dog nok yderst utænkeligt, at bilen havner på dansk grund, men hvis du har lyst til at kigge efter en Range Rover til salg i Danmark, så kan du se samtlige Range Rover til salg på Biltorvet her.

Se mere til David Beckhams tidligere bil her: classiccarauctions.co.uk   

Billedet har intet med David Beckhams tidligere bil at gøre. Vi har desværre ikke mulighed for at bringe et billede af bilen på grund af manglende rettigheder, men bilen på billedet er en model lig den, som er til salg.