Ved første øjekast ser den ser egentlig ikke ud af det noget særligt den lille mellemklassebil Ford Focus RS, men man skal bestemt ikke lade sig snyde, og kigger man lidt nærmere, så kan man godt se, at det nok ikke er en helt almindelig bil. Bagtil er det især hækspoileren og det dobbelte udstødningsrør, der skiller sig ud, mens fronten er karakteriseret af et dybt vind-skørt og en iøjnefaldende trapezformet grill. 

De to afsluttende bogstaver RS er da også garant for acceleration, fart og sjove køreegenskaber ud over det sædvanlige. Sådan har det været i de to første generationer af Ford Focus RS, og sådan bliver det efter alt at dømme ved med at være, og det bliver tilmed en smule vildere og bedre. I hvert fald bedømt ud fra de to runder, som passager, på Fords testbane i Lommel i Belgien, som indtil videre er alt, hvad vi har haft fornøjelsen af i den nye Ford Focus RS, men en længere og mere fyldestgørende anmeldelse følger til februar, når vi har fået lov til at køre den nye fartdjævel fra Ford, og den vil du selvfølgelig kunne læse på biltorvet.dk.

Fart og firehjulstræk

Det kan vi godt afsløre, at vi glæder os til, for den nye Ford Focus RS er på papiret og vurderet ud fra de to omgangen i Lommel en suveræn køremaskine. Ud over de 350 hestekræfter, som Ford har formået at presse ud af den 2,3 liters EcoBoost benzinmotor, så er den nye Ford Focus RS også udstyret med Fords intelligente AWD system med Dynamic Torque Vectoring Control. Det giver bilen et suverænt vejgreb, og gør det muligt at accelerer igennem sving med god kontrol. Det er endda muligt at drifte kontrolleret på banen, hvilket vi selv fik lov til at opleve på den belgiske testbane. 

Ford lagde da heller ikke selv skjul på deres begejstring over den nye Ford Focus RS

"Vi har gjort op med ideen om, at firehjulstrukne hatchbacks ikke kan være sjove at køre, og vi har skabt en bil, som vil overraske og belønne på samme tid, sagde Dave Pericak direktør for Global Ford Performance i forbindelse med besøget i Lommel. 

En udtagelse som vi umiddelbart godt kan være enige I, men den endelige vurdering må vente, til vi har haft mulighed for at teste bilen rigtigt.

Biltorvet var inviteret til Belgien af Ford