Hold øje med markedet for Audi A4

|

Volkswagen er stadig midt i en mediestorm af dimensioner, og alt hvad man læser, skriver og hører om bilfabrikanten fra Wolfsburg i øjeblikket er næsten relateret til den aktuelle skandale. Hvis vi ser væk fra snydesoftware skandalen et øjeblik, så er der dog snart en yderst spændende nyhed fra Volkswagen på det danske bilmarked. En nyhed vi ser frem til med spænding. For den 14-15. november er der nemlig dansk premiere på Audi A4. Èn bil som efter al sandsynelighed vil gøre sig ganske godt i D-segmentet, og som traditionelt er en ganske populær firmabil i den lidt dyrere ende af skalaen. 

Prisfald

Det er selvfølgelig godt nyt for alle dem, som drømmer om og har råd til en ny Audi A4, der koster 490.000 kroner i den billigste version, og derefter kan du så begynde at købe diverse ekstraudstyr. Det er dog også ganske gode nyheder for alle dem, som drømmer om en Audi A4, men som måske ikke lige har en halv million til en ny bil. Der sker nemlig typisk det, at når der lanceres en ny generation af en model, så falder prisen på resterne af den nuværende generation, da der skal sælges ud, og det forplanter sig også til brugtbilsmarkedet. Altså kan man få mere bil for pengene, og det kan måske være vejen til en Audi A4, ny som brugt.

Hold øje med markedet

Det kan altså være en rigtig god ide at holde øje med markedet for Audi A4 i den kommende tid, hvis man drømmer om en brugt eller ny Audi A4. Generelt er det et råd, der gælder, ligegyldigt hvilken bil, man gerne vil købe på brugtbilsmarkedet. Er der en ny generation på vej, så kan der være penge at spare, hvis man planlægger sit køb og holder øje med prisudviklingen på brugtbilsmarkedet.

Audi på biltorvet.dk

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev