Intens kamp i GTI klassen

|

GTI-klassen er måske mere potent end nogensinde, og det føles som rigtig mange år siden, at VW Golf GTI stort set havde eneret i klassen. Golfen har længe haft hård konkurrence, og netop nu er den måske hårdere end nogensinde. Ikke fordi VW Golf GTI eller VW Golf R er blevet dårligere biler, men ganske enkelt fordi at konkurrenterne er blevet flere, og de er blevet bedre og langt mere potente.

Plus 300 hestekræfter

Generelt er der sket det i GTI klassen de seneste fem år, at der er blevet skruet op for hestekræfterne. Det skyldes blandt andet kravet om indførelse af turboladede motorer, som har sendt antallet af hestekræfter i vejret, og det er nærmest normen, at de almindelige familiebiler i GTI klassen har over 300 hestekræfter. Biler som Seat Leon Cupra, VW Golf R og Ford Focus RS har alle været med til at rykke grænsen for, hvad man kan forvente af biler i GTI-klassen, og sidstnævnte har blandt andet 320 hestekræfter, mens de alle runder de 100 km/t på cirka fem sekunder. Seneste skud på den yderst potente GTI stamme er Honda Civic Type R, og den er bestemt ikke kedelig i forhold til konkurrenterne - faktisk tværtimod, men den har også fået en smule kritik for, at den måske er for overdrevet.

Mere racer end bybil

Med 310 hestekræfter er der da heller ingen tvivl om, at den nye Honda Civic Type R har masser af kræfter, og Honda kalder da også selv Honda Civic Type R for en racer til gaden. CV"et afslører da også, at en Lamborghini Gallardo kun ser bagenden af Honda Civic Type R på en tur rundt på Nürnberg Ringen. Topfarten er 270 Km/t, og det tager ikke mere end 5,7 sekunder at nå de 100 km/t. Den forhjulstrukne Honda Civic Type R tilbyder altså mest hastighed i klassen i øjeblikket, men det har i følge forskellige anmeldelser konsekvenser for køreegenskaberne og kvaliteterne som almindelig familiebil. Honda har altså ifølge kritikerne ikke helt ret i, at det er en racer til gaden, for det er tilsyneladende på banen, at Honda Civic Type R kommer til sin ret, mens det kniber lidt mere på de offentlige veje. 

Videoanmeldelse af Honda Civic Type R

Hvorvidt der er noget om snakken, kan du se mere omkring, når vi har premiere på et nyt tiltag på biltorvet.dk. Honda Civic Type R er nemlig den første bil i en lang række af videoanmeldelser på biltorvet.dk. Anmeldelsen vil være tilgængelig på biltorvet.dk sidst i oktober måned eller i begyndelsen af november, hvor du både kan se og høre mere til Honda Civic Type R. Hvornår den første video præcis blive lagt op, skal vi selvfølgelig nok gøre opmærksom på via Facebook og bloggen, så følg med begge steder.

Honda på biltorvet.dk

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev