Renault har netop haft dansk premiere på den helt nye Renault Kadjar, som er en SUV, der forventes at tage kampen op med især Nissan Qashqai. Renault Kadjar er en helt nye model, og den var derfor ventet med spænding, men det er langt fra den eneste bilnyhed i 2015. 2015 er nemlig ifølge Motors oversigt et år med rekordmange nyheder. Hele 110 af slagsen er planlagt til at udkomme i 2015, men så er det også alt fra helt nye modeller til nye motorvarianter. Vi har kigget lidt nærmere på, hvad resten af 2015 byder på af bilnyheder, og fundet frem til tre, vi ser ekstra frem til, og som formentlig også vil lokke en del bilkøbere ned til forhandlerne.

Audi A4 

Audi A4 er traditionelt en bil, som rigtig mange danskere drømmer om, men færre reelt ender med at købe. Den vil dog helt sikkert lokke mange ned til forhandlerne, og den vil formentlig også gøre et godt indhug i forhold til salget af firmabiler. Der er tale om niende generation af Audi A80/A4, og den kommer til salg til november. Designet er strammet op, og bilen er vokset i alle leder og kanter. Audi A4 kommer både som sedan og stationcar, og den er favorit til at køre direkte ind på førstepladsen på listen over firmabiler i luksusklassen. De første rygter går i hvert fald på, at Audi A4 er en fremragende bil.

Se Audi A4 til salg på Biltorvet her

Honda HR-V

Hvorvidt Honda HR-V bliver en salgssucces er svært at forudse, men det er i hvert fald en bil, vi venter på i spænding. Der er tale om et comeback, da Honda tidligere har haft en Honda HR-V på markedet, hvilket er ni år siden. Den nye Honda HR-V, som kommer til Danmark den første weekend i oktober, er en crossover. Den er bygget på samme platform som den ligledes nye Honda Jazz, der er en minibil i B-segmentet, hvilket betyder, at bilen er kompakt, men stadig rummelig. Honda HR-V er umiddelbart en direkte konkurrent til blandt andet Nissan Qashqai og den ligeledes nye Renault Kadjar, og det bliver spændende at følge, hvordan den nye Honda klarer sig i den konkurrence. Vi glæder også i hvert fald til introduktionen af den nye Honda HR-V.  

Se Honda HR-V til salg på Biltorvet her

Skoda Superb og Skoda Superb Comb

Skoda Superb hatchback og Combi er to af de mest interessante bilnyheder i den sidste del af 2015. Hatchbacken har snarlig premiere, mens stationcar versionen (Combi) forventes at lande et par måneder senere. For begge versioner gælder det, at pladsen er enorm, præcis som det har været tilfældet i de to seneste generationer. Den kommende generation er bygget på koncernens nyeste platform, præcis som VW Passat. Det betyder blandt andet, at Skoda Superb og Skoda Superb Combi kommer med alle de elektroniske sikkerhedssystemer, som allerede kendes fra VW Passat. Det er da præcis også i segmentet, hvor VW Passat hører til, at Skoda Superb skal stjæle kunder, og det er ikke utænkeligt, at mange børnefamilier, som har behov for plads, vil finde Skoda Superb interessant, ligesom den nok også vil vække opsigt blandt dem, som skal have ny firmabil.

Se Skoda Superb til salg på Biltorvet her