Tre bud på brugte cabrioleter der er til at betale

|

Der er blevet langt flere af de lyse timer i Danmark, hvor solen for alvor gør det behageligt at være udendørs. Derfor er det også på denne tid af året, at en cabriolet kan komme til sin ret på de danske veje. Hvem vil ikke gerne køre kalechen ned, stikke armene i vejret og mærke vinden, mens solens stråler varmer, og cabrioleten triller derudaf?

Det vil vi i hvert fald gerne her hos Biltorvet, men økonomien kan være et problem i forhold til at investere i en helt ny cabriolet, da de ofte er temmelig dyre, og langt hen ad vejen ikke er det mest fornuftige bilkøb, hvis man eventuelt har familie eller kun har råd til en bil. Derfor har vi sammen med bilkonsulent Christian Levesen fra Levesen Bilråd fundet tre brugte cabrioleter til salg på biltorvet.dk, som kunne være en billig løsning til under 150.000 kroner, hvis man gerne vil udleve cabriolet-drømmen uden at tømme børnenes børneopsparing. 

BMW 330

Her får man rigtig meget cabriolet for pengene. BMW 330 årgang 2002 er en flot og velkørende bil, og her er tale om et velholdt eksemplar. Et andet plus er, at den tilmed er til at betale, når det kommer til service, reservedele og reparationer.

http://www.biltorvet.dk/bil/bmw/330/3-0-cabriolet-aut-/b2147305651

Mazda MX5

En rigtig sjov og velkørende roadster/cabriolet. Mazda MX5 er en klassiker, og denne udgave er meget autentisk overfor roadster stilen. Den er ikke proppet med udstyr, som en rigtig roadster heller ikke skal være, og så er den meget driftsikker. Et godt valg, hvis man gerne vil have en autentisk cabriolet oplevelse, og man ikke gider på værksted hele tiden. 

http://www.biltorvet.dk/bil/mazda/mx-5/1-8i/b106602053

VW Beetle

Uden at vi har fat i originalen, som kun vil kunne bruges til sommerbil, så er der alligevel lidt nostalgi forbundet med dette valg. Der er bare noget ved VW Beetle, som gør, at den er svær ikke at elske. Teknikken er velkendt VW, og her er tale om et velholdt eksemplar

http://www.biltorvet.dk/bil/vw/beetle/1-6-highline-cabriolet/b817300689

icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev