Jaguar MK

Deleøkonomi og gamle scootere - her er historien om BookAclassics grundlægger

|

Claus Stig Christensen har snart tiårs jubilæum i BookAclassic. Et firma han etablerede i 2010, fordi han ikke havde råd til en garage til sin gule Vespa-scooter. Det handler om store drømme og nordjysk stædighed. Men hvorfor den gæve nordjyde ikke udlejer sin egen klassiske Jaguar Mark 2 ud længere, kan du læse her.

Konceptet BookAclassic har i dag 5.000 biler i 36 lande. Claus Stig Christensen er manden bag, og han er netop fyldt 50 år. Claus arbejder på, at det succesrige koncept snart kaster nogle flere penge af sig. På spørgsmålet om BookAclassic er en god forretning smiler Claus stort og laver voldsomme tics i ansigtet

Der er bestemt plads til fremgang. Jeg håber, det snart giver overskud, siger han med et højt grin. Jeg tror på, at det måske bliver i år. For det må meget snart gerne ske, fortsætter han.

Claus har nemlig brugt i omegnen af ti år på at få BookAclassic, en portal der har sat udlejning af private klassiske biler i system, til at vokse til den størrelse det har i dag. Det ER blevet stort. Sitet har 5.000 biler i 30 lande. Seks lande mere er i støbeskeen. Konceptet hvirvler lige ned i de moderne disruptions- og deleøkonomiske vinde, som blæser lige nu i de digitale skyer – du har en klassisk bil, som står stille meget af tiden, så hvorfor ikke leje den ud og tjene penge til vedligehold? På hjemmesiden BookAclassic kan lejere og udlejere finde hinanden.

Tak Mr. Haynes – en hyldest til manden bag Haynes-manualen

Det vigtigste er dog, at jeg har det sjovt med mit arbejde. Og det har jeg, forsikrer skaberen.

Tøjbutikker i Aarhus
Vi sidder ved spisebordet i hjemmet i Hjørring, hvor der også står en gul Vespa-scooter langs væggen. Den startede hele eventyret. Scooteren har Claus selv istandsat, da han studerede til eksportøkonom, men da vinteren kom, havde den unge Claus ikke penge til opbevaring. Derfor trak han den rundt til tøjbutikkerne på Strøget i Aarhus for at høre, om ikke de kunne bruge den i udstillingen.

Tjen penge på din klassiske bil

Så tjente jeg jo penge på den i stedet. Det var da meget smart, ikke? spørger han retorisk. Det startede eventyret. Claus har aldrig haft et lønarbejde og har altid været selvstændig, så for ham var det helt naturligt at kaste sig ud i projektet. Samtidig har han altid været en glødende klassikerentusiast, med hjertet mest rettet mod de engelske klassikere, især Jaguar, noget han nok arvede efter sin far, der ejede en XJ6.

Allerede kort tid efter starten kastede jeg mig ud på det tyske marked. Jeg tænkte, hvis det virker ét sted, så virker det nok også et andet, siger han.

Danmarks billigste bil – splinterny fornuft eller brugt sjov

Uddannelsen som eksportøkonom er siden blevet bakket op af andre uddannelser, alle inden for IT eller marketing. Ekspertisen ligger netop i eksportbranchen, hvorfor han har godt styr på toldregler og udenlandske love. Det er noget, som er kommet ham til gode i udviklingen af BookAclassic, der langsomt, men sikkert er vokset frem i alverdens lande. Senest i Brasilien.

Herhjemme er det faktisk svært at køre hjemmesiden, men i England er vi store. England er meget mere liberalt, ikke bare med udlejningsregler for private, men også det at drive en virksomhed. Det er fx meget lettere at finde samarbejdspartnere og sponsorer. De er mere vækstorienterede. Det er derfor en fordel at have storhedsvanvid, som jeg har det, griner han. Hovedkontoret er derfor i London, hvor hans samarbejdspartner arbejder fuldtid med virksomheden.

Vi starter nye lande ved blot at starte en hjemmeside i det lokale sprog. Derefter lader vi det stille og roligt vokse uden at markedsføre det. Når der er gået noget tid, og der er biler nok, klør vi på med markedsføringen. Men det giver intet at markedsføre en webside, før der er kommet nogle biler på, siger Claus.

Bilerne kommer alle mulige steder fra. Som fx museer og folks private bilsamlinger. Claus vil helst ikke blande sig i, hvad folk lejer dem ud til. Men han fremhæver selv fordelen ved at leje ud til filmselskaber.

Der er jo ikke meget arbejde i det. Som regel står din bil blot stille og bliver brugt som en rekvisit. Så det slider ikke på bilen, men du tjener alligevel penge.

Lejer ikke sin egen bil ud
Selv lejer han dog ikke sin egen Jaguar Mark 2 ud længere.

Jeg bruger den på messer og den slags, når jeg promoverer BookAclassic, men jeg har simpelthen ikke tid til at leje den ud, og desuden vil jeg også gerne have fri fra BookAclassic, når jeg endelig har fri, forklarer han.

Når han så holder fri, er der to ting, han elsker at kaste sig over.

Mine to hobbyer er at rejse og klassiske biler. En af de største oplevelser, jeg har haft, var Mille Miglia i 2015. Italienerne elsker biler, så stemningen er fantastisk. Jeg så Jeremy Irons i en Jaguar XK140, og Jay Leno, der delte jordbær ud af en bakke, han havde købt. Det var fantastisk, mindes han.

Forza Italia – Alfa Romeo Giulia Veloce TI

Og ja, BookAclassic er også i Italien, hvis man skulle få lyst til at leje en klassiker til at følge det klassiske racerløb Mille Miglia.

BookAClassic
På BookAClassic finder du alle former for køretøjer over 25 år eller ikoniske moderne drømmebiler. Der er 500 biler i Danmark, fordelt på 400 ejere. Gennemsnitligt får hver bil én til fire jobs årligt. Typisk er det til events som bryllup eller film- og modeoptagelser. Der er ikke mange biler på det danske site, som man kan leje uden chauffør, men det er op til ejeren selv at bestemme. I England, Italien og Frankrig er det helt anderledes, og her kan du leje klassikere fra Jaguar, Bentley og Alfa Romeo og køre dem en weekend.

Jaguar MK på biltorvet.dk

Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Jaguar MK. II 3,4 Saloon
169.900 kr.
Jaguar MK
3,4 Saloon
Galten
-
1965
Du har nu skjult annoncen, gør den synlig igen ved at klikke her på kortet.
Jaguar MK. II 3,8 Saloon
399.900 kr.
Jaguar MK
3,8 Saloon
Ans By
31.000
1966
icon-licensePlate

Nummerpladeinfo

icon-newsletter

Modtag Biltorvets nyhedsbrev