Honda har begået en über-GTI, der deler vandene. Forhjulstræk og 320 hk burde være en dum ide, men både på landevej og bane er den knusende effektiv.

En uge i selskab med Honda Civic Type R er ovre. Ugen har budt på mange hundrede kilometer med både op- og nedture. Så sent som i morges, opdagede jeg, at en smålig person havde taget sig tiden til at skrive ’lort’ på førerdørens duggede rude – Civic Type R deler vandene, og den prøver ikke at undskylde for sig selv.

Type R ligner en mellemting mellem stealthflyet ZR-71 og en teknisk skole-elevs våde drøm. Men det er ikke alle, der tænder på designet, og du får hurtigt stemplet som ’Brian’. Men kan du se bag det outrerede ydre, så gemmer der sig mange opture i Civic Type R.

Lad os starte med elefanten i lokalet – 320 hestekræfter og 400 Nm, der skal sendes ud gennem to forhjul der er 245 mm brede, er i teorien ligeså omsonst som at klemme selvsamme elefant gennem et nøglehul. Flere af konkurrenterne, nævneværdigt Ford Focus RS og VW Golf R har droppet forhjulstrækket og stiller i stedet med træk på alle fire hjul, og det virker. Men som en hver god forsker vil indrømme, så holder teori ikke altid stik i virkelighedens verden – og i hvert fald ikke på tør vej. For s**** hvor Type R kan stå fast.

Spiser tør asfalt
Vi har fået lov at låne FDM Sjællandsringen til at lave video og teste bilen, og min forventning er, at Type R skal have nye fordæk efter seancen. Det kunne ikke være længere fra virkeligheden. Specielt banens første sving for enden af langsiden, som snævrer ind, kunne have været et sted, der kunne riste det inderste forhjul. Men på den tørre asfalt bider Continental-gummiet som en vred muskelhund om et kødben, og alle 320 hk veksles til acceleration, som stod manden med leen lige bag dig.

En af forklaringerne på det solide fodfæste skal findes i et forstærket forhjulsophæng, der undgår torque steer – et fænomæn, hvor de mange kræfter kan få rattet til at dreje og et mekanisk spær, der fordeler kræfterne ligeligt mellem de to forhjul. Bag rattet opleves det som om, Type R holder snuden i sporet, uanset om du går for tidligt på gassen, slipper speederen på vej ind i svinget, eller bare generelt opfører dig dumt. Type R er nem at køre rigtig stærkt i, men den er ikke helt så legesyg som eksempelvis den nye Focus RS, der med sit firehjulstræk kan provokeres til at overstyre.

Havde banen været våd, havde situationen nok været markant anderledes, for så snart det er fugtigt, er Type R markant mere udfordret, og du skal tænke dig en ekstra gang, før du lukker alle heste ud, hvis forhjulene ikke peger ligeud.

Englen eller djævlen
Type R’s helt store force er dog motoren. Motoren på 2,0 liter fik i sidste generation påmonteret en turbo, som fik flere Honda-fans til at falde døde om. De frygtede, at det var slut med hurtigtroterende motorer, men de tog fejl. Den nye Type R leverer først sin maksimale effekt ved 6500 omdrejninger, og det er tydeligt, at motoren eksploderer over 3000 o/m, hvor den trækker som ind i helvede. Den manuelle gearkasse med seks trin er en fornøjelse at arbejde med, og den lille, kolde aluminiumsknop ligger perfekt i højre hånd.

Men Type R er ikke et prustende bæst, der kun kan larme og køre stærkt. Motoren er faktisk ekstremt omgængelig og trækker rent allerede fra tomgang. Faktisk landede forbrugsgennemsnittet for hele ugen på 11,4 km/l, hvilket ikke er dårligt, de mange kræfter taget i betragtning.

En af de store forskelle mellem den nye generation Type R og den sidste, er, at den er blevet markant mere komfortabel på landevejene. Undervognens hårdhed styres via en vippeknap. Type R starter altid i Sport, men du også vælge R Plus, der gør styretøjet tungere, speederen mere følsom og strammer støddæmperne, så du ømmer dig, bare du ruller over et cigaretskod. Tredje indstilling hedder Comfort, og her bliver støddæmperne så bløde, at du sagtens kan leve med Type R til hverdag. En tur på 200 kilometer er intet problem, og de røde sportssæder klemmer dig fast, uden at være trættende. Eneste anke er, at gearingen er relativt lav, så du ender med at blive lidt træt i hovedet af sportsudstødningens monotone brummen ved konstant motorvejshastighed.

Det samlede indtryk af Civic Type R er, at den har mere at byde på end designet lader dig tro. Den er ligeså rummelig som en almindelig Civic, den kan sagtens klare motorvejs- og hverdagskørsel, og så er den ikke engang urimeligt fordrukken. Men du skal være en helvedes karl, hvis du ikke er ligeglad med, at naboerne skriver ukvemsord på din bil.